22. juni 2021
Sognepræst Dorte Østergaard Christensen fik sig en helt særlig oplevelse, da hun var på arbejde i Gentofte Kirke en lørdag i februar. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Sognepræst Dorte Østergaard Christensen fik sig en helt særlig oplevelse, da hun var på arbejde i Gentofte Kirke en lørdag i februar. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præstetanker: Dåben blev til en fælles bekendelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præstetanker: Dåben blev til en fælles bekendelse
Villabyerne - 11. maj 2021 kl. 10:38
Af Dorte Østergaard Christensen, sogne- og hospitalspræst i Gentofte Kirke og Gentofte Hospital

En lørdag i februar kom en ung familie i Gentofte Kirke for at holde både vielse og barnedåb. En stor dag for hele familien. Bruden blev ført ind af sin far, herefter fulgte gudmor med den lille pige i dåbskjole på armen, samt endnu en nær veninde og gudmor, der gik med pigens storesøster i hånden.

arrow Læs også: Præstetanker: Tilbage til hverdagen, men hvilken hverdag?

Alt sammen meget traditionelt, for vi elsker traditioner og især de højtidelige og smukke af slagsen.

Da vi nåede til barnedåben, skete der imidlertid noget, der overraskede mig.

Vi slog kreds om døbefonten, og jeg havde gudmor og baby lige ved siden af mig og begyndte min tilspørgsel: "Hvad er barnets navn?".... og fortsatte: "(NN), Forsager du djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen?" "JA", sagde gudmor. "Tror du på Gud Fader, den almægti...og så begyndte gudmor højt at sige med, hele vejen gennem trosbekendelsen. Ikke kun at svare JA.

Dermed blev det tydeligt for os alle, hvor betydningsfuldt det var for hende at være gudmor den dag. Jeg fik følelsen af, at tilspørgsel blev til fælles bekendelse, sådan som når præst og menighed ved en gudstjeneste står op og siger eller synger trosbekendelsen.

Samtidig kan man sige, at spørgsmålet "Tror du på Gud Fader den almægtige...?" nu også lød til mig fra gudmor - og JA, det gør jeg!

Jeg tror på den Gud, der har magten, også selv om vi ikke altid forstår, hvordan han udfolder den.

Jeg tror på en Gud, som elsker os så højt, at han står ved os. Som selv kom til jord og stod en korsfæstelse og døden igennem, og lod livet sejre og opstandelsen blive vores håb. Også alle de små opstandelser i vore liv; de øjeblikke, hvor livet bryder frem, hvor kærligheden føles og hvor tilgivelse mærkes.

Jeg tror på en hellig ånd, der er til stede i det fællesskab, der er mellem os som mennesker. En ånd, der kan bære os. Kærlighedens ånd, der får os til at interagere kærligt og knytter os tættere sammen, i et robust fællesskab. For det er, når vi taler sammen om det svære og det glædelige, hjælper hinanden og har tillid til hinanden og til Gud, robusthed bliver skabt. Ikke af egen kraft, men ved åndens hjælp.

Det er det, der tilsiges os i dåben: Fællesskabet med Gud Fader, Søn og Ånd. Nåden. Fællesskabet, hvis tydeligste synlige tegn måske ses ved dåb og i fællesskabet i kirken, men allervigtigst kan mærkes, hvor åndeligheden, kærligheden og tilliden råder.

Drop ind og bliv døbt i Gentofte Kirke, når kirkerne i fællesskab holder Drop-In dåb fredag den 7. maj fra kl. 15-19.

arrow Præstetanker: Du må be' om alt
10. oktober 2020 kl. 09:56 Opdateret: kl. 15:27
arrow Præstetanker: Du skal se derhen, hvor du vil udkomme
17. juli 2020 kl. 08:33 Opdateret: kl. 23:43
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

KONTAKT OS