22. september 2021
Indbrudstallene er markant højere i årets 2. kvartal end i samme periode sidste år. Og også højere end i 2019.
Indbrudstallene er markant højere i årets 2. kvartal end i samme periode sidste år. Og også højere end i 2019.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet advarer: Indbrudstyvene er tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet advarer: Indbrudstyvene er tilbage

Coronatiden fik antallet af indbrud til at drasle ned, men med sommerferie og sløjfede hjemmekontorer er tyvene igen på spil, viser politiets indbrudstal

Villabyerne - 26. juli 2021 kl. 05:12
Af Kathrine Albrechtsen og Joachim Christensen

2020 var på alle måder et år, der skilte sig ud. Nok hovedsageligt for det negative, men var man træt af hjemmearbejde, isolation og altings aflysning, så var en lille trøst måske, at det i lige så høj grad gjaldt indbrudstyvene. De havde svære vilkår og indbrudskriminaliteten faldt drastisk. Men det var sidste år.

I takt med genåbning og rejseaktivitet er koben og varevogne fundet frem igen. Således viser Nordsjællands Politis indbrudstal, at der i Gentofte Kommune var langt flere indbrud i 2. kvartal i år end samme periode sidste år og faktisk også flere end i forrige år. 139 i år mod 77 og 118 de foregående to.

"Vi kan godt se, at der er et stigende antal indbrud i Gentofte. Det er ved at nærme sig normalen fra, hvordan det var før corona. Det er ikke noget, der forbavser os i politiet, men det er selvfølgelig noget, vi er opmærksomme på. Vi sidder hver dag og organiserer et overblik over, hvor der er indbrud, og gør en indsats i de områder for at nedbringe antallet," siger Henrik Sejer, der er politikommissær og leder af indbrudssektionen i Nordsjællands Politi.

Han understreger, at statistikken er skrøbelig, da en omrejsende indbrudsbande eller en enkelt tyv, der laver en stribe indbrud, kan sende statistikken i vejret, men for politiet er det alligevel tydeligt at se et mønster i, hvem der bliver udsat for indbrud.

"Folk er begyndt at komme tilbage på arbejde, og nu går folk på ferie. Det opdager indbrudstyvene. Når vi kommer ud, så ser vi, at det er i hjem, hvor folk har været på arbejde," siger Henrik Sejer.

Er man på vej på ferie, så husker han derfor på, at man følger de gode råd, der alle indebærer, at ens hjem ikke må se forladt ud udefra.

"Sørg for at aftale med naboerne, at postkassen tømmes, at der er noget i skraldespandene, og at der ser beboeligt ud. Flyt gerne lidt rundt på tingene, og vær selv opmærksom på din nabo, når de er væk, og få eksempelvis slået deres græsplæne. For de organiserede bander og indbrudstyve kan hurtigt spotte, når folk er væk," siger politikommissæren.

Fakta

Indbrud i 2.kvartal
2018: 159

2019: 118
2020: 77
2021: 139

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

KONTAKT OS