26. september 2021
I år er der igen pigtrådsmusik på Bakken. Arkivfoto
I år er der igen pigtrådsmusik på Bakken. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pigtråden fejrer 10-års jubilæum på Bakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pigtråden fejrer 10-års jubilæum på Bakken

For tiende gang blænder Bakken samtlige tirsdage i august op for pigtrådsmusik fra kendte orkestre som blandt andet The Cliffters, Rocking Ghosts og Spacemakers

Villabyerne - 29. juli 2021 kl. 14:20

August står i pigtrådens tegn på Bakken, hvor otte orkestre fire tirsdage i træk spiller op til dans og trækker publikum tilbage til 50'ernes og 60'ernes glade pigtrådsdage, når pigtrådskoncerterne har 10-års jubilæum på Bakken.

"Vi glæder os til igen at præsentere pigtråd på Bakken. Vi ved, at der er et stort trofast publikum, når de absolut bedste pigtrådsbands kommer og spiller. Det er Danmarkshistorie og en masse god iørefaldende musik, som vi glæder os til at se og høre på Bakken," siger Bakkens administrerende direktør, Ole Andersen.

Det er måske ikke til at forstå, at pigtrådskonceptet nu kan fejre 10-års jubilæum på Bakken. Det har været et hit fra start, hvor der kun er kommet flere og flere til gennem årerne, skriver Bakken selv i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Bakken har også de helt rigtige rammer til at invitere indenfor til pigtrådsgenren på den åbne Friluftsscene, som startede tilbage i 2011 som en tilfældighed," skriver Bakken.

"Siden vi begyndte med glad 50'er og 60'er musik og originale navne tilbage i 2011 fra dengang dansk rock'n roll blev kaldt pigtråd, har det været et tilløbsstykke på Bakkens Friluftsscenen hver tirsdag i august. Efter et års corona formørkelse i 2020 er Friluftsscenen heldigvis nu igen rammen om de gyngende toner fra dengang, så man atter kan både sidde og stå og gynge med til tonerne fra dengang," siger Jørgen de Mylius, som sammen med Holger Hagelberg er konferencier til pigtrådsaftenerne på Bakken.

I forbindelse med pigtrådens 10 års jubilæum på Dyrehavsbakken vil Michael Jenne, Jenne Music/Production fra Virum optage alle fire pigtrådskoncerter live på Bakken i år med henblik på at udgive de bedste numre. Derudover arbejdes der på at blive udgivet en bog med '10 år med Pigtråd på Bakken'.

Koncerterne
Hver tirsdag i august måned kan du opleve følgende bands til TirsdagsPigtråd:

Tirsdag 3.8: Michelle Birkballe og The Works

Tirsdag 10.8: Billy Boobers og The Scoops

Tirsdag 17.8: Bobby Molino og The Cliffters

Tirsdag 24.8: Spacemakers og The Rocking Ghosts

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

KONTAKT OS