20. januar 2021
Leif søger råd til, hvordan han kan afvise en alt for nærgående kollega, der tror, de skal være venner. Modelfoto: Adobe Stock
Leif søger råd til, hvordan han kan afvise en alt for nærgående kollega, der tror, de skal være venner. Modelfoto: Adobe Stock
Foto: polkadot - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På Brixen: Lær at afvise mennesker på en kærlig måde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Brixen: Lær at afvise mennesker på en kærlig måde

Psykolog Marie Brixtofte giver i denne uge råd og vejledning til, hvordan man afviser en kollega, der gerne vil være venner privat.

Villabyerne - 10. januar 2021 kl. 05:14

Brev til Marie.
I foråret startede der en masse nye på mit arbejde. Jeg viste dem rundt og sørgede for, at de fik en god intro. Men en af dem har misforstået og vil gerne være venner. Han snager konstant i mit liv og deler alt for meget om sit eget liv. Mit dilemma er, hvad gør jeg?

Jeg har allerede trukket mig mere og mere på arbejdet fra alt snik-snak og socialt - for at prøve at holde ham væk.

Venlig hilsen Leif

Svar fra Marie

Kære Leif.
Tak for dit brev og dit dilemma. Det er ærgerligt, at en omsorgsfuld og venlig gestus fra din side, hvor du sørger for de kommer godt fra start, ender med at blive noget, du måske helt fortryder. Vi skulle gerne blive ved med at have lyst til at gøre de gode gerninger.

Vi kan aldrig gardere os mod, at nogen misforstår vores venlighed, og det bør vi heller ikke gøre. Så se dette som en vigtig og unik mulighed for dig til at lære, hvordan man afviser mennesker på den kærligste måde.

Ofte kan vi være nervøse for at sige fra, fordi vi kan være bange for at krænke et andet menneske, og vi har måske ikke lært, hvordan man siger fra på en ordentlig måde. Her kan du bruge to redskaber, som begge er måder at sige fra på, som giver mere selvværd og som oftest ikke krænker modtageren. Selvom det aldrig er rart at få et nej.

Den ene er at "dele dine mellemregninger", dvs. bare dele alt, hvad der foregår inden i (på en omsorgsfuld måde) samtidig med, du tager ansvar - så du ikke peger på ham. Det kunne se således ud:

"Jeg må lige sige noget til dig, jeg er simplethen sådan en mærkelig en, som ikke kan finde ud af at have venner på arbejdet. Og jeg siger det til dig, fordi jeg virkelig godt kan lide dig, og når du deler en masse, så bliver jeg helt forvirret, fordi vi sagtens kunne være venner i et andet liv, men jeg er bare så mega privat. Og så får jeg lyst til at trække mig fra alt socialt for ikke at afvise dig, men i virkeligheden kommer jeg nok bare til konstant at virke afvisende, og det beklager jeg - så er det jo bedre, jeg bare siger det, som det er. Så jeg vil vildt gerne være gode kollegaer med dig, men for mig betyder det også, at vi holder det sådan lidt mere professionelt og lidt mindre personligt og privat."

Den anden sige-fra metode er at "sige-fra-ærligt-kærligt". Opskriften på at sige-fra-ærligt-kærligt ser således ud = 1/3 empati + 1/3 selv-omsorg + 1/3 sigen-fra. Det kunne se således ud:

"Du deler en masse og spørger ind til mig, og det er mega venligt, og jeg forstår dig faktisk godt, fordi hvis jeg var en lidt mere udadvendt type, ville jeg nok også være sådan på arbejdet (empati), men jeg er sådan en lidt mærkelig type, som generelt ikke kan lide at være for personlig og privat med mine kollegaer, og så kommer jeg til helt at trække mig fra det sociale, fordi jeg har svært ved at fortælle om min grænse, og jeg ønsker ikke at trække mig fra det sociale (selv-omsorg), så derfor tænker jeg, vi bare skal være rigtigt gode kollegaer og holde det hele lidt mere professionelt, men stadig fuld af sjov og ballade (sige-fra)".

Ovenstående var mine bud på, hvordan jeg kunne finde på at sige fra. Det vigtige er, at du bruger dine egne ord og dit eget sprog. Husk, at når du siger fra, så gør du både dig selv og din kollega en tjeneste.

Som nævnt ovenfor er vores konflikskyhed et misforstået hensyn: fordi vi ikke vil afvise nogen. Men så længe, du ikke får sagt, hvad der foregår og taget ansvar for det, så kan det faktisk være, at han føler sig mere afvist, især fordi han bliver afvist en lille smule hver gang, han prøver.

Men du siger også fra for din egen skyld, fordi du ikke ønsker at trække dig socialt, og fordi vi lige så godt kan øve os på at sige fra med omsorg på mennesker, som ikke betyder så meget for os. Så kan vi nemlig blive gode til det, når relationerne virkelig betyder noget.

Held og lykke med det, det er ikke nemt, men du vil opdage, at frygten for at gøre noget altid er værre, end når du så gør det.

Kærlig hilsen Marie

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

KONTAKT OS