24. oktober 2021
Den farverige og afholdte optiker Bjarne Skovsbøll er død. Arkivfoto: Kathrine Albrechtsen
gallery icon

Se billedserie

Den farverige og afholdte optiker Bjarne Skovsbøll er død. Arkivfoto: Kathrine Albrechtsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Optiker og byrådskandidat fundet død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Optiker og byrådskandidat fundet død

62-årige Bjarne Skovsbøll blev fredag eftermiddag fundet død i sin lejlighed på Gentoftegade. Det er endnu uvist, om der ligger en forbrydelse bag, men det peger ikke i den retning

Opdateret 16. august 2021 kl. 11:52
Villabyerne - 16. august 2021 kl. 11:31
Af Jesper Bjørn Larsen

Den tidligere formand for Gentofte Handelsstrøg og indehaveren af Nyt Syn på Gentoftegade, Bjarne Skovsbøll, er pludselig død.

arrow Læs også: Optiker og byrådskandidat døde pludseligt: - Det er ikke til at begribe

"Kære kunder. Vi er så kede af at måtte fortælle, at Bjarne er gået bort. Vi forventer at kunne åbne butikken igen snarest muligt. Bente, Mette og familien," lød den kortfattede besked på Nyt Syns facebookside søndag, som blev/bliver efterfulgt af mange kondolencer fra chokerede kunder og venner.

Mange har allerede lagt blomster foran forretningen, som 62-årige Bjarne Skovsbøll netop havde fejret 25 års jubilæum med.

Ved efterårets kommunalvalg var Bjarne Skovsbøll opstillet for de konservative, og Konservative i Gentofte har da også allerede reageret på den triste nyhed.

"Det er med stor sorg, at vi har fået oplyst, at optiker Bjarne Skovsbøll, der var opstillet for Konservative i Gentofte til kommunalvalget, er afgået ved døden. Bjarne havde siden opstillingen som kandidat arbejdet ihærdigt med sin valgkamp, som han glædede sig til. Han havde en stor interesse for vores bydele og arbejdede bl.a. ihærdigt for Gentoftegades bymiljø. Vores tanker går til Bjarne Skovsbølls familie.

Ære være Bjarnes minde," skriver Konservative i Gentofte på deres facebookside.

Formanden for Handelsstandsforeningen i Gentofte, Jørgen Simmelsgaard, bliver meget trist, da Villabyerne overbringer ham den tragiske besked.

"Jeg har lige talt med ham i anledning af hans jubilæum. Hvor er det dog forfærdeligt," siger Jørgen Simmelsgaard. Efter at have sundet sig lidt, siger han så:

"Bjarne var meget afholdt af både sine kunder og sit personale. Han var meget jovial og dedikeret, altid villig til at tage en ekstra tørn, også i handelsstandsforeningen, hvor jeg havde et tæt og tillidsfuldt samarbejde med ham."

Gentoftes borgmester, Michael Fenger (K), er også rystet over det pludselige dødsfald.

"Bjarne var ret ny i den konservative vælgerforening, så jeg har kun mødt ham et par gange, men jeg ved, han glædede sig virkelig meget til det politiske arbejde. Jeg blev virkelig trist, da jeg hørte, at han er død. Han var en meget aktiv og farverig personlighed."

En mulig forbrydelse

Ifølge flere medier blev Bjarne Skovsbøll fundet død i sin lejlighed af en bekendt. Anmeldelsen til Nordsjællands Politi indløb fredag klokken 13.56. Da der var mistanke om en mulig forbrydelse, afspærrede Nordsjællands Politi området i adskillige timer og sendte kriminalteknikere ind i lejligheden.

"Der var ikke umiddelbart noget på den afdøde, som gjorde det mistænkeligt, men der var nogle andre omstændigheder, som jeg ikke kan komme ind på af efterforskningsmæssige grunde, som gjorde, at det skulle undersøges nærmere," sagde David Borchersen, vagtchef ved Nordsjællands Politi, lørdag formiddag til TV 2 Lorry.

"For at have livrem og seler på, undersøger vi det for at udelukke, at der er sket en kriminel handling," tilføjede han.

Mandag formiddag har Villabyerne talt med Nordsjællands Politi, og nu lyder det som om, at mistanken om en mulig forbrydelse er ved at kunne udelukkes.

"Vi afventer fortsat resultatet af obduktionen, men der er umiddelbart intet mistænkeligt omkring dødsfaldet," siger Henriette Døssing, pressekoordinator i Nordsjællands Politi.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

KONTAKT OS