26. oktober 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opdateret: To maskeklædte drenge truer morgenbader med pistol. Fik straksdom på seks måneders fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opdateret: To maskeklædte drenge truer morgenbader med pistol. Fik straksdom på seks måneders fængsel
Opdateret 24. juli 2020 kl. 14:47
Villabyerne - 24. juli 2020 kl. 10:00
Af Michael Harsvik
arrow Læs også: Direkte i fængsel efter at have truet morgenbader med pistol

En kvindelig morgenbader blev truet med pistol af to unge, hætteklædte drenge, da hun vil sætte sig ind i sin bil og køre væk fra en tankstation ved Bellevue fredag morgen.

Det oplyser senioranklager ved Nordsjællands Politi Michael Qvist.

Kvinden blev truet med at skulle udlevere blandt andet taske og bilnøgler, men da hun modsatte sig det, løb drengene væk fra stedet til Klampenborg Station

Kort tid efter blev de fanget af politiet.

De sidder her fredag formiddag i grundlovsforhør, hvor anklager Michael Qvist håber på en straksdom.

"Det er to drenge fra fine adresser i Charlottenlund og Rungsted Kyst, så det er ikke de sædvanlige forbrydere, vi har med at gøre her," forklarer Michael Qvist kort inden grundlovsforhøret starter.

I fængsel

Grundlovsforhøret ved retten i Lyngby er nu overstået, og de to drenge har begge fået en straksdom på seks måneders ubetinget fængsel.
Den ene modtog dommen, mens den anden udbad sig betænkningstid.
De to drenge, begge på 19 år, kom fra en fest på Nørrebro og havde, gennem en ven, lejet en Green Mobility-bil, som de parkerede ved Bellevue. Her var de på jagt efter en anden bil, og da de så den kvindelige morgenbader ved en tankstation, forsøgte de at få fat på hendes bilnøgler. Da det ikke lykkedes, løb de væk fra stedet for at tage toget fra Klampenborg Station. Umiddelbart efter blev de anholdt.
Drengene kommer fra Charlottenlund og Rungsted Kyst, men begge er er smidt ud hjemmefra, oplyser senioranklager ved Nordsjællands Politi Michael Qvist.
Drengene overnatter derfor forskellig steder, og de var netop på vej til Stenløse for at sove der.
Den ene dreng har en dom fra sidste år for at stjæle fra hans arbejdsplads i Netto - den anden er ikke kendt af politiet i forvejen.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

KONTAKT OS