22. oktober 2021
Her ses en af politiets teknikere, der ledte efter spor, efter en 18-årig mand var blevet dræbt i et masseslagsmål på Jägers Skatebane i Gentofte natten til lørdag den 25. april.
Her ses en af politiets teknikere, der ledte efter spor, efter en 18-årig mand var blevet dræbt i et masseslagsmål på Jägers Skatebane i Gentofte natten til lørdag den 25. april.
Foto: presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opdateret: 16-årig mand tiltalt for drab efter masseslagsmålet ved skatepark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opdateret: 16-årig mand tiltalt for drab efter masseslagsmålet ved skatepark

I alt er fem unge mænd tiltalt i sagen, hvor to grupper af teenagere tørnede sammen i et ekstremt voldeligt sammenstød natten til lørdag den 25. april

Opdateret 08. oktober 2020 kl. 13:26
Villabyerne - 05. oktober 2020 kl. 16:53
Af Jesper Bjørn Larsen

Fem unge mænd står tiltalt, når den tragiske sag om masseslagsmålet i Gentofte, der førte til en 18-årig mands død, kommer for Retten i Lyngby ved en nævningesag. Fire af de fem mænd kommer fra Gentofte.

arrow Læs også: 16-årig slog 18-årig ihjel: Så lang er straffen

Det fremgår af det anklageskrift, som Villabyerne har fået aktindsigt i. Alle fem mænd er beskyttet af et navneforbud, hvilket også gælder de forurettede i sagen.

Den hovedtiltalte i sagen var 15 år, da masseslagsmålet fandt sted natten til lørdag den 25. april omkring Jägers Skatepark, Ved Stadion 12, men han er nu 16 år.

Han står tiltalt for drab efter straffelovens paragraf 237. Ifølge anklageskriftet er han tiltalt for at have givet den dræbte, en 18-årig mand, stød på halsen med en medbragt strømpistol, hvorefter han stak ham to gange med en kniv, hvorved den 18-årige mand afgik ved døden.

Den drabstiltalte er også tiltalt for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens paragraf 245, stk. 1, ved at have stukket en på daværende tidspunkt 17-årig mand i hånden.

Samme 17-årige mand, der i dag er fyldt 18 år, er sammen med tre andre mænd på 18, 19 og 19 år tiltalt efter samme paragraf. Helt præcist er de tiltalt for med knive, en økse og et slagvåben at have stukket og slået den drabstiltalte i hovedet og på kroppen, så han pådrog sig kraniebrud, blod- og væskeansamlinger i hovedet, skader ved øret og en skade ved knæet.

Den ene af de tre mænd er også tiltalt for at have stukket en anden mand i ryggen med en kniv.

De fire teenagere er alle tiltalt for overtrædelse af både knivloven og våbenloven ved at have besiddet og medbragt en håndøkse, to knive, en totenschläger og et jernrør til masseslagsmålet.

Den drabstiltalte er også tiltalt for overtrædelse af knivloven og våbenloven ved at have besiddet og medbragt tre knive, en kombineret lygte- og strømpistol og en jernstang til masseslagsmålet.

Den drabstiltalte er tillige tiltalt for at have ført sin knallert med 124 km/t forud for det skæbnesvangre, natlige møde.

Det fremgår af anklageskriftet, at Nordsjællands Politi tager forbehold for påstand om udvisning af to af de tiltalte i sagen. Begge mænd kommer fra Gentofte.

I forbindelse med masseslagsmålet har Nordsjællands Politi beslaglagt en knallert, en lilla kniv, en kombineret lygte- og strømpistol, en kniv med orange skæfte, en knivskede, en blå kniv, en jernstang, en håndøkse med tilhørende skede, en rød og sort kniv, en totenschläger og et jernrør fra en vandpibe, alle effekter, som nu står til at blive formelt konfiskeret.

Det har tidligere været fremme i medierne, at masseslagsmålet skete, da to grupper af unge var blevet uenige på de sociale medier og aftalte at mødes til et slagsmål.

Første retsmøde i sagen er den 4. december.

Opdateret 8. oktober: I anklageskriftet var der kun adresser på tre af de fem unge mænd, og her fremgik det, at de alle kom fra Gentofte. Villabyerne har spurgt Nordsjællands Politi, hvor de sidste to mænd kommer fra. Den ene af dem, en 18-årig mand, kommer også fra Gentofte, har vi fået oplyst, men det har ikke været muligt at få oplyst hjemkommunen på den sidste mand, der er den 16-årige drabstiltalte. De to mænd har været i politiets varetægt lige siden deres anholdelse. Den 18-årige, der bl.a. står tiltalt for at have stukket en mand i ryggen med en kniv, er varetægtsfængslet og sidder i en arrest, mens den 16-årige drabstiltalte opholder sig på en lukket institution et sted i landet. Redaktionen

arrow OVERBLIK: Når unge bliver til drabsmænd
08. februar 2021 kl. 14:30 Opdateret: kl. 14:32
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

KONTAKT OS