

Se billedserie
Jeg vil gerne slå på, at vi er en skole, hvor hver elev bliver så dygtig som overhovedet muligt, siger Pia Nyring
Hvornår? Øregård Gymnasium holder virtuel orienteringsaften torsdag 28. januar kl. 19.30.
Hvordan?
"Det bliver en helt anden orienteringsaften, end det vi plejer på grund af corona. Vi havde overvejet at sende live, men da vi ikke kan have nogle mennesker i huset, sender vi i stedet en optaget video ud den aften. Det bliver en form for 'Go' Aften Danmark', hvor små grupper af elever sidder og snakker om skolens værdier. Der bliver også en kort rundvisning på skolen. Derudover er der tilkoblet en virtuel besøgsdag, hvor man med kameraet kan bevæge sig rundt på skolen," fortæller Pia Nyring.
Hvordan vil du som rektor beskrive Øregårds profil og værdier?
"Vores værdier er faglighed, fællesskab og dannelse. Jeg vil gerne slå på, at vi er en skole, hvor hver elev bliver så dygtig som overhovedet muligt. Det er uvæsentligt, om man får 3,4 i snit eller 12, hvis bare man er blevet så dygtig som muligt. Det er også vigtigt, at eleverne her bliver hele mennesker, som tør fejle, derfor er det vigtigt for os, at fællesskabet fungerer for, at eleverne kan føle tryghed.
Men vi taler om et forpligtende fællesskab, hvor man kan få rigtig meget ud af det, hvis man engagerer sig fagligt og socialt. Vi har nogle linjer, som andre skoler ikke har. Blandt andet er vi Team Danmark-samarbejdspartner, og så har vi studieretningen Global Studies, hvor en stor del af undervisningen foregår på engelsk. I det almene gymnasie er der langt overvejende flest piger, men vi har det priviligium, at vi har lige mange af begge køn. Jeg tror, at dette skyldes, at vores linje 'International politik og økonomi' tiltrækker mange drenge. Men den lige kønsfordeling er også med til at give en god dynamik på skolen," siger Pia Nyring.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her