29. september 2020
Torben Andersen. Foto: Michael Schmidt, Mission Øst
gallery icon

Se billedserie

Torben Andersen. Foto: Michael Schmidt, Mission Øst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt om navne i Gentofte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt om navne i Gentofte
Villabyerne - 14. august 2020 kl. 13:02

Direktør, civilingeniør, HD, lic. techn., tekn. dr., Lars Ole Kornum, Gentofte, fylder 70 år den 20. august.

Som striben af akademiske titler vidner om, startede Lars Ole Kornum rejsen mod sin livsdrøm på et særdeles solidt fagligt fundament. Drømmen var at blive blandt de første Business Angels i Danmark. Det kunne han hakke af, da han i 1984 stiftede ventureselskabet Scanventure.

Scanventure, der over årene har vokset sig stor og stærk, har venture- og angel-aktiviteter som omdrejningspunkt, med et fokus på samfundsmæssige forhold, gerne med en miljøvinkel.

På investeringssiden er der ejerskabet af 45 MW-vindmøller og solparker, hvoraf ca. halvdelen blev solgt for en måned siden.

Men også kulturen har interesse, hvilket Gyldendal - hvor Scanventure er den 3. største aktionær - vidner om.

Som medejer og som bestyrelsesformand har Kornum været aktiv med til at udvikle AutoNorden som pioner inden for el-biler. Med startup-virksomheden EnCoat har Lars Ole Kornum som ejer været tæt på udviklingen af skibsmalinger med reduceret miljøpåvirkning. Virksomheden er pt. midt i en salgsproces, ført an af en stor international investeringsbank.

Bestyrelsesarbejdet i WWF, World Wildlife Foundation, er blevet en livslang passion. Det samme blev SOS Børnebyerne, hvor han var mangeårigt bestyrelsesmedlem og næstformand.

På trods af de mange jern i ilden finder Lars Ole Kornum altid tid til håndbold, gymnastik og sejlture med hustruen gennem 46 år, lærer Bente Kornum og deres to voksne børn.

Jubilæum

Fredag 7. august havde direktør Ane Hendriksen 25 års jubilæum hos VELUX FONDEN. Privat bor Ane Hendriksen i Charlottenlund med sin mand Peter Schütze, og parret har to voksne døtre.

Ane Hendriksen er uddannet advokat og bankassistent og er kendt for at have styr på både sagsgange og strategi. Og altid med integritet og medmenneskelighed.

Ny stilling

Civilingeniør Torben Andersen er blevet udpeget som ny formand for hjælpeorganisationen Mission Øst, der har hjemme i Hellerup.

Mission Øst har over 300 medarbejdere og hjælper pt. over 250.000 nødlidende mennesker i otte lande.

Det er tanken, at organisationen nu skal gå fra at være personbåret til organisationsbåret. Hidtil har Kim Hartzner tegnet organisationen som generalsekretær. Nu skal selve hjælpearbejdet og personalet i ind- og udland mere i front. Og Kim Hartzner skal frigøres til det, han brænder mest for og som gjorde, at han startede Mission Øst for 29 år siden: At samle penge ind for at kunne hjælpe verdens nødlidende i de mest afsidesliggende og svært tilgængelige områder.

Derfor er Kim Hartzner i dag ansat som grundlægger og fundraiser, og Mission Øst er på udkig efter en ny generalsekretær, der kan føre hjælpeorganisationen videre i en ny vækstfase til gavn for endnu flere mennesker.

Torben Andersen er uddannet civilingeniør og har arbejdet i TDC-koncernen i 25 år. For 10 år siden startede han sit eget firma, Cilwic Management, som hjalp med forretningsudvikling for mindre virksomheder.

For fem år siden startede han en franchise i virksomheden RealRåd, der hjælper private med at optimere deres realkreditlån. Og i sommer blev Torben Andersen valgt ind i bestyrelsen for Mission Øst, hvor han nu er formand.

International Director i Zonta

Danmarks første kvindelige matematikprofessor, Dorte Olesen, Gentofte, er netop som eneste skandinav blevet International Director i Zonta International og indtræder dermed som bestyrelsesmedlem i organisationen, der har 28.000 medlemmer i hele verden.

Dorte Olesen har i mange år arbejdet for ligestilling og kvinders rettigheder, herunder kampen mod børneægteskaber, og for at sikre lige uddannelsesmuligheder for mænd og kvinder. Et arbejde, der nu fortsættes i den internationale bestyrelse, der skal videreudvikle Zontas samarbejde med FN-organisationer og andre ligesindede organisationer verden over.

Karrierekvinden Dorte Olesen, som har tre børn og to børnebørn, har i mange år været fortaler og mentor for at få flere kvinder ind i naturvidenskab og teknik. Da hun læste matematik og fysik på Københavns Universitet, var kun 8 procent af de fysikstuderende kvinder, og det fik hende tidligt til at indse, at en kæmpestor talentmasse gik til spilde, når piger fik at vide, at "matematik er da vanskeligt for piger", som Dorte Olesen flere gange hørte kammeraternes forældre sige.

I sine 22 år som direktør for den landsdækkende it-pionervirksomhed Uni-C, Danmarks IT-center for uddannelse og forskning, befandt hun sig ofte som 'ene høne i kurven' ved større møder med danske og udenlandske it-direktører.

Også i Dagbladet Politikens bestyrelse var hun i en årrække i starten af 1990'erne den eneste kvinde, og det syntes hun egentlig var overraskende i lyset af, at netop Politikens navnkundige kvindesideredaktør Ester Göthe, som bl.a. hentede Lise Nørgaard til Politiken, allerede i 1935 havde været med til at starte ligestillingsorganisationen Zonta i Danmark.

I 1986 blev Dorte Olesen som lektor på Københavns Universitet valgt til Danmarks første kvindelige dekan i naturvidenskab. Men allerede i 1988 gik karrieren videre, da hun blev hentet til Roskilde Universitet som Danmarks første kvindelige matematikprofessor.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

KONTAKT OS