13. juni 2021
Såvel HIK's sportschef, Per Frimann, som den nye træner, Stefan Håkansson, ser frem til samarbejdet fra næste sæson. Foto: HIK
Såvel HIK's sportschef, Per Frimann, som den nye træner, Stefan Håkansson, ser frem til samarbejdet fra næste sæson. Foto: HIK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny cheftræner til HIK

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny cheftræner til HIK

Det bliver rutinerede Stefan Håkansson, der skal overtage trænersædet i HIK

Villabyerne - 08. juni 2021 kl. 16:08
Af Ole Tradsborg

Den midlertidige trænerkonstellation Bent Christensen og Torben Storm bliver afløst af Stefan Håkonsson.

arrow Læs også: Håkansson har fået drømmejob i HIK

Træneren, der har siddet i trænersædet flere steder, kommer senest fra Roskilde KFUM, der netop reddede livet i divisionsregi. Men det blev uden Håkansson på linjen, da han blev fyret kort før sæsonslut.

Men det var ikke længe, han skulle gå arbejdsløs, for HIK har haft et godt øje til træneren, der blev præsenteret for spillerne og klubben i fredags.

"Vi får en virkelig dedikeret, engageret og fagligt dygtig træner, der vil være en motor i arbejdet med at udvikle HIK og skabe resultater. Klubben er inde i en spændende proces med talentudvikling, succes i DBU's licenssystem, og et underholdende og stærkt 1.-seniorhold. Det kan vi med stor glæde sige vil fortsætte i de næste år," siger HIK's sportschef, Per Frimann, i en pressemeddelelse.

Den nye træner ser frem til at starte sit nye projekt.

"Jeg glæder mig meget til at starte den 5. juli med forberedelsen til den nye sæson. Jeg har fået et attraktivt og spændende job, fordi HIK arbejder meget professionelt med førsteholdet og med brugen af egenudviklede spillere. Der er en stor talentmasse og samtidig mange meget dygtige, erfarne spillere, som er fundamentet for at skabe et stærkt hold. Jeg ønsker at fortsætte den udvikling, der er sat i gang i klubben og bidrage med nogle af mine egne idéer om, hvordan holdet skal udvikles," siger Stefan Håkansson.

arrow HIK sluttede med en sejr på hjemmebane
01. juni 2021 kl. 19:36 Opdateret: kl. 16:03
Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

KONTAKT OS