11. april 2021
Både nuværende borgere og Enhedslisten bekymrer sig for, at antallet af parkeringspladser reduceres kraftigt, når der bygges nyt på den eksisterende parkeringsplads. Foto: Joachim Christensen
Både nuværende borgere og Enhedslisten bekymrer sig for, at antallet af parkeringspladser reduceres kraftigt, når der bygges nyt på den eksisterende parkeringsplads. Foto: Joachim Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu er der sagt god for byggeri af ungdomsboliger nær motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er der sagt god for byggeri af ungdomsboliger nær motorvej
Villabyerne - 24. februar 2021 kl. 06:30
Af Joachim Christensen

En ny lokalplan for området Ved Ungdomsboligerne, der tillader byggeriet af 51 ungdomsboliger, blev mandag aften vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet i Gentofte.

arrow Læs også: Unge skabte uro foran supermarked

Boligerne, som Domea vil opføre, bliver bygget lige op ad Helsingørmotorvejen, og støjen derfra fik Vejdirektoratet til at komme med flere indvendinger til lokalplanen i et høringssvar. De mener, støjen er for høj til, at man bør bygge boliger, og undrer sig over, at Gentofte Kommune giver mulighed for at bygge efter lempede støjkrav.

Borgmester Hans Toft (K) giver dog ikke meget for Vejdirektoratets kommentarer.

"Man må ryste på hovedet over Vejdirektoratets svar og ageren i denne sag. Støjpåvirkningen på de eksisterende og planlagte ungdomsboliger på Ved Ungdomsboligerne kommer fra Helsingørmotorvejen og Motorring 3, som er ejet af staten. Støjen fra de statslige veje, der løber gennem Gentofte Kommune, har været et stigende problem i årtier. Gentofte Kommune har løbende - men uden effekt - påpeget dette over for Vejdirektoratet og skiftende transportministre og opfordret til, at staten afsætter de fornødne midler til at dæmpe støjen fra motorvejene ved bl.a. at etablere flere og bedre støjskærme og forny slidlaget. Det ville derfor klæde Vejdirektoratet at feje for egen dør og komme i gang," siger han.

Han henviser derudover til, at Gentofte Kommune har begrænset med byggemuligheder, men et meget stort behov for ungdomsboliger, da der pt. er en "helt uacceptabel lang venteliste med over 2.000 unge".

Kommunens juridiske chef, Mette Mie Nielsen, nævner, at der er foretaget en vurdering af en uafhængig, ekstern støjrådgiver, der med sine vurderinger fastslår, at Miljøstyrelsens støjkrav overholdes.

Hun mener desuden, at der i lovgivningen er mulighed for at gennemføre byggeriet i henhold til Miljøstyrelsens lempede støjgrænser trods Vejdirektoratets indvendinger.

Én stemte imod
Af kommunalbestyrelsens 19 medlemmer var det kun Enhedslistens Jeanne Toxværd, der ikke stemte for at vedtage lokalplanen. Og hun gjorde det med henvisning til dårlige parkeringsforhold og manglende energikrav til byggeriet.

"Enhedslisten er for ungdomsboliger, men lokalplanen mangler at tage højde for DK2020-indsatser om energibesparelse i boliger, og herudover er det problematisk, at der reduceres i de etablerede parkeringspladser," sagde hun.

Søren Heisel (S), Kristine Kryger (R) og Morten Løkkegaard (V) betonede på mødet vigtigheden af at skaffe nye almene boliger og ungdomsboliger.

"Vi må veje hensyn op mod hinanden," sagde Morten Løkkegaard med henvisning til parkeringspladserne, som der forsvinder mindst 30 af.

arrow Livsfare på trafikeret vej: 24-årig mand sigtet
26. februar 2021 kl. 11:34 Opdateret: kl. 11:33
arrow Mand fulgte efter 11-årig pige
25. februar 2021 kl. 11:22 Opdateret: kl. 11:19
arrow Narkobilist uden kørekort standset
24. februar 2021 kl. 10:59 Opdateret: kl. 10:56
Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

KONTAKT OS