6. marts 2021
Hans Theis Westermann.
gallery icon

Se billedserie

Hans Theis Westermann.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Navnenyt: En tidligere direktør og en skoleleder fylder rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Navnenyt: En tidligere direktør og en skoleleder fylder rundt
Villabyerne - 21. februar 2021 kl. 14:51

Fhv. administrerende direktør Hans Theis Westermann, Gentofte, fylder 90 år den 21. februar.

arrow Læs også: Navnenyt: To runde fødselsdage og en ny præst

Hans Theis Westermann var i 30 år administrerende direktør i O. Kavli A/S og var blandt andet ophavsmand til 'FUN', der i over 25 år har været Danmarks mest solgte læskedrik.

Hans Theis Westermann er født og opvokset i Gentofte. Han er mangeårigt medlem og tidligere præsident for Gentofte-Vangede Rotaryklub.

Efter sin pensionering fra Kavli købte han sammen med sin søn, Poul Theis Westermann, kolonialafdelingen i det kendte frugtfirma Th. Olesen. Th. Olesen Import A/S importerer i dag kolonialvarer, konserves og juice fra fabrikker over hele verden, de fleste under navnet 'Daimond'.

Hans Theis Westermann er gift med Lilian Bergman Westermann. Sammen har de siden 1990 boet på Parkovsvej, tæt ved Bernstorffsparken, hvor de igennem årene har gået mange ture.

Hans Theis Westermann hører til den generation af direktører, hvor der var kort vej fra gulvet til direktøren, og han gik ikke af vejen for at hjælpe trofaste medarbejdere med gode råd og penge, hvis de pludselig stod i en vanskelig situation.

Hans Theis Westermann er et rigtigt familiemenneske og et familieoverhoved, der interesserer sig meget for sine børn og børnebørns ve og vel. Især børnebørnene er glade for at komme i audiens hos den erfarne direktør, der altid har et eller flere gode råd i ærmet om investeringer, familieforhold, uddannelse og job.

På grund af coronaen bliver 90 års fødselsdagen fejret hjemme sammen med den nærmeste familie.

60 år

Skoleleder Hans Kristensen, Kildegård Privatskole, fylder 60 år den 22. februar.

Hans Kristensen er født i Hvidovre, men opvokset i Gl. Holte. Som barn var han glad for at spille musik og gik både til klaver og trompet - og den dag i dag glæder han alle, når han sætter sig ved flyglet eller spiller på trompeten til blandt andet dimissionsfester og juleafslutninger på skolen.

Hans Kristensens tilknytning til skolen går langt tilbage. I 1974 begyndte han på Kildegård Gymnasium i 8. klasse, og i 1979 blev han student fra skolen, som han senere skulle komme til at lede.

I årene 1980 til 1986 var Hans Kristensen i Livgarden, hvor han spillede i tambourkorpset og underviste nye rekrutter i musik. Sideløbende læste han om aftenen til lærer med linjefagene musik og fysik på KDAS.

I januar 1986 blev han ansat som lærer på Kildegård Gymnasium, og i 1997 blev han ansat som leder af grundskolen. I 2003 sagde han jobbet op til fordel for et lærerjob på Trørød Skole, hvor han mødte sin nuværende hustru Helene Bundgaard, med hvem han har tre børn.

I 2005 lukkede skolens gymnasieafdeling, og i januar 2006 vendte Hans Kristensen tilbage til Kildegård Privatskole i sin nuværende stilling

Skolens elevtal er i Hans Kristensens lederperiode steget fra 550 til 850. Han siger selv, at skolens største aktiv er skolens lærere, som underviser i deres linjefag og alle er dedikerede til deres fag.

Skolen har under Hans Kristensens ledelse stille og i takt med tiden forvandlet sig til en moderne skole, hvor der lægges meget vægt på det relationelle, men også en skole, hvor faglighed og faste rammer er en del af dagligdagen.

Hans Kristensen er et rigtigt familiemenneske. I fritiden er han ivrig amatørkok, der søger for, at familien hver dag får mad, der er lavet helt fra bunden med det helt rigtige udstyr.

Udover madlavning er han glad for at cykle, og så er han far til fem med stort F - og til og med også farfar til tre. Tre børn bor hjemme, imens de to sønner fra et tidligere ægteskab for længst er flyttet hjemmefra.

Dagen fejres, som tiden byder det, sammen med den nærmeste familie.

arrow Navnenyt: Tre fødselsdage og et dødsfald
21. januar 2021 kl. 17:09 Opdateret: kl. 15:53
arrow Navnenyt: Aktuar fylder 60 år
02. januar 2021 kl. 07:57 Opdateret: kl. 14:01
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

KONTAKT OS