20. september 2021
Håndværkerne er i fuld gang med at totalrenovere Alléhuset, som den gamle skovløberbolig kaldes. Foto: Jesper Bjørn Larsen
gallery icon

Se billedserie

Håndværkerne er i fuld gang med at totalrenovere Alléhuset, som den gamle skovløberbolig kaldes. Foto: Jesper Bjørn Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturstyrelsen prøvede til det sidste at undgå renovering af Alléhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturstyrelsen prøvede til det sidste at undgå renovering af Alléhuset

Gentofte Kommune måtte skride til en politianmeldelse, før Naturstyrelsen tilsyneladende indså, at den måtte istandsætte det gamle skovløberhus for at undgå et retsligt opgør

Villabyerne - 09. november 2020 kl. 16:09
Af Jesper Bjørn Larsen

Som Villabyerne tidligere har kunnet fortælle, er håndværkerne i fuld gang med at renovere Alléhuset, som den tidligere skovløberbolig nord for viadukten ved Jægersborg Allé bliver kaldt.

arrow Læs også: Flere end 900 ville bo i kendt hus i skoven - fem måneder senere står det stadig tomt

Ikke nogen nem opgave, for huset har stået tomt - i hvert fald for lovlige beboere - siden november 2014. Forfaldet og ødelæggelserne har været omfattende - så omfattende, at det nu koster 2 millioner kroner at gøre huset beboeligt igen.

Som Villabyerne også tidligere har fortalt, er det langt fra med Naturstyrelsens gode vilje, at huset nu bliver sat i stand og derefter lejet ud til en heldig vinder af en kommende lodtrækning. Naturstyrelsen ville langt hellere have revet huset ned og ladet grunden indgå som en lysning i Charlottenlund Skov. Men den var Gentofte Kommune ikke med på.

Nu kan Villabyerne afsløre en kuriøs detalje fra det, der har været en fejde mellem to offentlige myndigheder i over fem år: Gentofte Kommune tog i sommeren 2019 det usædvanlige skridt, at den anmeldte Naturstyrelsen til Nordsjællands Politi.

"Da ejendommen har stået ubeboet siden 1. november 2014, og da Naturstyrelsen som ejer efter det oplyste ikke agter at tage ejendommen i brug inden den 1. november 2019, ser Gentofte Kommune sig med baggrund i ovenstående nødsaget til at politianmelde sagen i henhold til reglerne i boligreguleringsloven §53, stk. 1, litra d (manglende benyttelse af ejendommen til helårsbeboelse) samt boligreguleringsloven §53, stk. 2 (manglende anmeldelse af ledig bolig), for derved at afbryde den i boligreguleringslovens §50, stk. 1 fastsatte frist på 5 år og således sikre, at ejendommen fortsat kan og skal benyttes til helårsbeboelse," hedder det i politianmeldelsen fra Gentofte Kommune den 6. juni 2019.

Fristen for at politianmelde en sådan sag er netop fem år, så tiden var på det tidspunkt ved at løbe ud for Gentofte Kommune, der i fem år forgæves havde forsøgt at få Naturstyrelsen til at forstå, at Gentofte ikke ville acceptere en nedrivning af huset og at det derfor påhvilede Naturstyrelsen at gøre huset beboeligt igen.

Truslen om en politianmeldelse havde Gentofte Kommune luftet flere gange, viser den aktindsigt, Villabyerne har fået i sagen. Det skete bl.a. i et brev til Naturstyrelsen den 12. september 2016 og igen i et brev den 3. august 2018.

Har ikke set anmeldelse

Men da Villabyerne henvender sig til Naturstyrelsen, kender forstfuldmægtig og chefkonsulent i Naturstyrelsen Hovedstaden, Ole Ejlskov Jensen, ikke til nogen politianmeldelse. Da vi sender ham anmeldelsen, lover han at undersøge sagen med sit hovedkontor.

"Naturstyrelsen har så vidt vi kan se aldrig modtaget kopi af anmeldelsen. Men hvorom alting er: Jo, det er usædvanligt, at kommuner politianmelder andre offentlige myndigheder, og på Naturstyrelsen Hovedstaden har vi ikke erindring om tidligere at have oplevet det," skriver Ole Ejlskov Jensen til os. Vi havde bl.a. spurgt, om det ikke var et ret usædvanligt skridt, Gentofte Kommune her tog.

"Men når kommunen vedholdende afslog at give tilladelse til at nedlægge boligen, endte det med, at vi i december 2019 meddelte kommunen, at vi har fundet den nødvendige finansiering og vil gå i gang med at renovere huset med henblik på efterfølgende udleje," fortsætter Ole Ejlskov Jensen. Og han tilføjer:

"Vores oprindelige ønske om nedrivning var, som jeg har nævnt overfor dig i telefonen, motiveret af, at huset var overflødiggjort i driften, og at det ikke er en kerneopgave for Naturstyrelsen at drive bolig­udlejningsvirksomhed."

Styrelse fik et varsel

Villabyerne har præsenteret juridisk chef i Gentofte Kommune, Mette Mie Nielsen, for oplysningen om, at Naturstyrelsen tilsyneladende ikke kendte til politianmeldelsen.

"Jeg kan oplyse, at vi den 14. maj 2019 skrev til Naturstyrelsen, at vi snarest ville politianmelde dem i forbindelse med sagen om Alléhuset. Den 6. juni 2019 blev Naturstyrelsen politianmeldt som varslet, hvilket politiet sendte en kvittering for den 13. juni 2019. Det har så været i politiets hænder, hvad der efterfølgende er sket," skriver hun til os. Og hun tilføjer:

"Det er korrekt, at Naturstyrelsen den 6. december 2019 meddelte, at de nu havde fundet midler til at istandsætte Alléhuset. På dette tidspunkt var fristen for kommunens indgivelse af en politianmeldelse imidlertid udløbet. Endvidere bemærkes, at Naturstyrelsen, som det også fremgår af politianmeldelsen, både i 2016 og 2018 havde oplyst, at de ville igangsætte en istandsættelse af huset, uden at det var sket."

Villabyerne har spurgt Nordsjællands Politi, om det virkelig kan passe, når en offentlig myndighed bliver politianmeldt af en anden offentlig myndighed, at den ikke får besked om det?

"Politiet orienterer ikke automatisk ved modtagelsen af en anmeldelse den anmeldte part. Det gælder både, når den anmeldte part er en borger, en virksomhed eller en anden offentlig myndighed," oplyser kommunikationsrådgiver Henriette Døssing.

Bliver trukket lod

Ifølge Naturstyrelsen Hovedstaden går renoveringen af Alléhuset fint fremad. Når det står færdigt, vil det 120 m2 store hus, hvis adresse er Gyldenlundsvej 1A, blive lejet ud til en månedlig husleje på 12.500 kr. (uden forbrug).

På et tidspunkt - formentlig allerede inden jul - vil styrelsen på sin hjemmeside annoncere, at der sættes gang i en lodtrækning blandt alle interesserede lejere.

En fem år lang fejde

På grund af en nedbemanding i Naturstyrelsen står det i efteråret 2014 klart, at Alléhuset, der er beboet af en skovløber, skal fraflyttes. Naturstyrelsen betragter huset som overflødigt og søger Gentofte Kommune om tilladelse til at rive det ned.

Gentofte Kommunes Plan og Byg giver afslag på Naturstyrelsens ansøgning i september 2014, fordi man betragter bygningen, der er opført i 1890, som bevaringsværdig. Naturstyrelsen søger igen i september 2015 og maj 2016, men får begge gange afslag.

Flere gange i 2015 og 2016 konstaterer Gentofte Kommune kontrolgruppe, at huset står tomt og beder Naturstyrelsen om at redegøre for sine planer.

I september 2016 skriver Gentofte Kommune til Naturstyrelsen, nu med en seks ugers frist til at tage huset i brug til helårsbeboelse. Gentofte Kommune forbeholder sig muligheden for at politianmelde Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen reagerer ved at bede om at få genbehandlet sin ansøgning om nedrivning. Gentofte Kommune fastholder sit afslag. De to parter holder et møde i november 2016, men det rykker ikke ved noget.

I december 2016 skriver Naturstyrelsen til Gentofte Kommune, at "Naturstyrelsen går nu i gang med en proces, der skal lede frem til nødvendige istandsættelser af huset m.h.p. efterfølgende udlejning."

I august 2018 konstaterer Gentofte Kommune, at huset fortsat står tomt og at Naturstyrelsen ikke har påbegyndt sin varslede istandsættelse. Gentofte Kommune gør opmærksom på, "at der henligger store mængder affald mv. omkring bygningen, og at borgerne, der færdes i skoven, oplever at blive antastet og truet af personer, som opholder sig i og omkring bygningen, herunder har etableret lejr med opsætning af telte mv." Gentofte Kommune giver Naturstyrelsen 14 dage til at redegøre for, hvordan og hvornår Naturstyrelsen vil sikre, at bygningen på ny benyttes til helårsbeboelse. Gør de ikke det tilfredsstillende, vil Gentofte Kommune anmelde sagen til politiet.

Kort efter lover Naturstyrelsens direktør, Peter Ilsøe, at der vil blive ryddet op. Han beder samtidig om et møde med Gentofte Kommune for at drøfte "fremtidsmulighederne for bygningen." Gentofte Kommune afviser, at der skulle være et formål med et sådant møde og giver Naturstyrelsen en ny frist for at sikre, at bygningen på ny kan benyttes til helårsbeboelse.

Naturstyrelsens direktør stiller 1. oktober 2018 en udleje af huset i sommeren 2019 i udsigt. Men skriver også, at "Naturstyrelsen finder fortsat, at begrundelsen for afslaget på at rive huset ned, er tvivlsom, da der bl.a. er tale om et fredskovspligtigt areal omfattet af skovlovens bestemmelser med en driftsbolig, der ikke længere er nødvendig for skovens drift, og som styrelsen ikke kan afhænde i henhold til skovloven, hvorfor arealet igen burde overgå til skov."

6. juni 2019 konstaterer Gentofte Kommune, at der intet er sket i sagen og "at Naturstyrelsen trods gentagne anmodninger og påbud herom fra Gentofte Kommune ikke siden oktober 2014 har anvendt ejendommen til helårsbeboelse." Derfor politianmelder man nu sagen.

arrow Så mange er interesserede i at leje det kendte hus i skoven
02. marts 2021 kl. 18:15 Opdateret: kl. 16:27
arrow Kendt hus i skoven kan nu blive dit
10. februar 2021 kl. 07:32 Opdateret: kl. 16:22
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

KONTAKT OS