28. september 2020
Gang i produktionen af græsdukker.
gallery icon

Se billedserie

Gang i produktionen af græsdukker.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mysteriet i Charlottenlund Slotspark er opklaret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mysteriet i Charlottenlund Slotspark er opklaret

Små figurer af græs rundt omkring i Charlottenlund Slotspark vakte undren. Nøglen til det meste af mysteriet skulle findes i Tryllefløjtens Børnehave

Villabyerne - 12. august 2020 kl. 15:43
Af Signe Steffensen

De store smil var fremme hos alle ansatte i Tryllefløjtens Børnehave, da de blev gjort opmærksomme på, at en af deres "Corona-aktiviteter" havde udviklet sig til et mysterium, som havde fundet vej til Villabyernes spalter 29. juli.

Her fortalte Carsten Frölich, at han i Charlottenlund Slotspark hen over sommeren var stødt på små dukker af græs, der havde befolket gamle træstubbe. "Dukkerne var meget fint formede af græsstrå, samlet og snøret med ofte rød tråd til de nævnte figurer. Et bevidst arbejde som det her må have taget noget tid," mente Carsten Frölich. Nogle steder var der også sat primitive dukker skåret i træ. F.eks. en fin lille mus, med lang hale, der stod foran en stol, der også var også snittet i træ.

Graveren på stedet mente, at det var efterkommerne af de østeuropæiske arbejdere, som fastholdt denne tradition som et høstoffer.

Leg i en coronatid

Pia Kronborg, der er institutionsleder i Charlottenlund Børnehus, har siden henvendt sig til Villabyerne for at kaste lys over historien. Og de små græsmænd og damer er ikke led i en høstofring. Men et aktivitetsprojekt opfundet af pædagog Marianne Bjerrum, da det meste af legetøjet var pakket væk i forbindelse med corona.

"Da hun også til hverdag gør brug af naturens muligheder i sit pædagogiske arbejde, lå græsdukke-værkstedet lige til højrebenet. Hendes kollegaer var med på ideen, og så gik børn og voksne i gang. Børnene har lavet en dukke hver, nogle børn tog deres dukke med sig hjem, og andre græsdukker kom med på børnehavens ture og blev til naturkunst rundt omkring i Gentoftes små skove og parker," fortæller Pia Kronborg

Ifølge Marianne Bjerrum, der tog initiativ til værkstedet, har man til alle tider lavet græsdukker. Selv har hun lært teknikken af sin Tante Lis, da hun var barn.

I Tryllefløjtens Børnehave glæder de sig over, at dukkerne har skabt undring og fantasifulde historier, hos de besøgende i Slotsparken, som har mødt dem.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

KONTAKT OS