19. oktober 2021
'Jeg har altid stillet store krav til mig selv om, at det, jeg skrev, skulle ikke bare være godt, men rigtig godt,' siger Søren Sveistrup, som i dag prøver at lægge afstand til sit indre pres og stole mere på sin egen værdi.
gallery icon

Se billedserie

'Jeg har altid stillet store krav til mig selv om, at det, jeg skrev, skulle ikke bare være godt, men rigtig godt,' siger Søren Sveistrup, som i dag prøver at lægge afstand til sit indre pres og stole mere på sin egen værdi.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mød manden bag uhyggeserien, Kastanjemanden: Jeg står et bedre sted i livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mød manden bag uhyggeserien, Kastanjemanden: Jeg står et bedre sted i livet

Vi har mødt den succesrige forfatter og manuskriptforfatter Søren Sveistrup til en snak om præstationspres, livskrise og inspirationen til 'Kastanjemanden'

Villabyerne - 14. oktober 2021 kl. 07:32
Af Kathrine Albrechtsen

For 15 år siden flyttede manuskriptforfatter og forfatter Søren Sveistrup med sin kone og deres førstefødte søn fra Østerbro til Hellerup. Selvom den lille familie kun skulle bevæge sig fem km mod nord, oplevede Sveistrup det som en stor kulturkløft, der sendte ham afsted på en indre rejse for at finde sit ståsted som menneske.

"Efter så mange år som byrotte skulle jeg lige vænne mig til Hellerup. Det er jo et slaraffenland, som jeg i dag holder virkelig meget af. Et sted, hvor de materielle goder findes i overflod. Men ved at flytte herud, blev jeg nødt til at tage stilling til, hvad mine egne værdier var og kom hurtigt frem til, at jeg ikke skulle hoppe med på det ræs. På en måde var det sundt for mig at blive konfronteret med den kultur, fordi jeg lærte, hvor mine værdier lå, hvem jeg selv var, og hvad jeg stod for," siger Søren Sveistrup.

Siden flytningen er der kommet endnu en søn til verden, og drengene er i dag hhv. 12 og 15 år. Og med deres færden rundt i en kommune med dyre biler i indkørslen til store palæer, tunge armbåndsure og mærketøj, har Søren Sveistrup taget snakken med dem om udfordringen ved at vokse op i en privilegeret kommune som Gentofte.

"Et meget konkret eksempel er, at Gentofte Kommune er den kommune i landet, som har allerflest danmarksmestre. På den ene side en utrolig flot bedrift, men på den anden side også et vidnesbyrd om en præstationskultur. Og jeg kan godt forstå, hvis de unge føler sig stresset og presset over, at de har noget at skulle leve op til, når de vokser op herude og spejler sig i al den rigdom," siger han og fortsætter:

"Det taler vi meget om hjemme hos os. At der er materielle ting, som er sjove og spændende, men det skal ikke blive en konkurrence i statussymboler. Selvom jeg dengang var noget forbavset over livet herude, så er jeg i dag glad for, at vi flyttede herud, fordi jeg virkelig lærte mig selv bedre at kende."

Sat barren højt

At Søren Sveistrup har gjort sig tanker om de unges præstationspres i Gentofte Kommune, skyldes muligvis hans egen historie med at sætte barren højt, især som nyudsprunget manuskriptforfatter.

"Jeg har altid stillet store krav til mig selv om, at det, jeg skrev, skulle ikke bare være godt, men rigtig godt," siger han.

Hvilket statuetterne også afslører. Her står en Emmy for det romantiske drama 'Nikolaj og Julie', og en BAFTA for 'Forbrydelsen' som den vandt for bedste internationale dramaserie.

Med 'Forbrydelsen', som ikke bare væltede danskerne omkuld, men også sparkede døren ind til udlandets interesse for en sammenbidt dansk politikvinde i en islandsk sweater, er der ikke overraskende store forventninger til Netflix-serien 'Kastanjemanden', der bygger på Søren Sveistrups debutroman af samme navn. Inden den var trykt, var den solgt til 50 lande.

Og streamingtjenesterne rørte også hurtigt på sig. Søren Sveistrup stødte en dag tilfældigt ind i en Netflix-chef i opgangen på sit arbejde, som udtrykte begejstring for romanen.

"Fed bog, du har skrevet. Den skal vi lige snakke om," sagde han til Søren Sveistrup, som var overrasket over, at Netflix overhovedet kendte til en roman, som endnu ikke lå færdigskrevet.

Efter så mange år i DR Dramas fold hav de Søren Sveistrup en vis skepsis og en del fordomme om en global streamingtjeneste som Netflix, men de blev gjort til skamme, fortæller han.

"Jeg har kun ros over for samarbejdet med Netflix, som var virkelig lydhør. Det var en dejlig oplevelse, hvor de bare ville det samme som mig. At skabe en krimiserie med plads til følelser og kritik af sprækker i samfundet," siger han, som i 'Kastanjemanden' sætter fokus på kommuners manglende opsyn med svage grupper i samfundet.

Sammenfletningen af spændende opklaring og samfundskritik pakket ind i naturens mørke, fugt og kulde, og i selskab af en gnaven og selvopofrende hovedperson er blevet kendetegnende for genren 'Nordic Noir'. Egentlig har genren sine rødder tilbage til 90'erne og den skandinaviske krimigenre, men først i 2010 fik den sit navn foranlediget af 'Forbrydelsens' succes, især i England.

"Det er ikke bare splatter og chok, men en genre, som har noget på hjertet og et stærkt budskab. Det er en substantiel del af min tilgang til at skrive. Men det er også vigtigt for mig at sige, at grunden til, at den genre er blevet så stor en succes, skyldes skuespillerne og filmarbejderne i Danmark, som er så ekstremt dygtige til at få det til at se godt ud.

Det er en utrolig dygtig flok, og det er i det samspil, at det i sidste ende bliver så godt," siger Søren Sveistrup.

Træt og desillusioneret

Søren Sveistrup er, som han selv formulerer det, blevet "53 år og holder af hverdagen". Han tager sig tid til at hilse på folk på gaden. At løbe en tur i skoven. At se sine sønners fodboldkampe.

Da han skrev 'Kastanjemanden' var han et andet og mindre tilfreds sted i livet. Den mandlige karakter er inspireret af den periode i Sveistrups liv.

"Han minder mig om mig selv i den for stand, at jeg stod et sted i livet, hvor jeg var træt og desillusioneret. Jeg var træt af at skrive serier og ville prøve noget nyt. Den følelse skrev jeg ind i karakteren i romanen, som er et menneske, som ikke længere er interesseret i sit arbejde, kommer hjem fra udlandet og støder ind i en sag, som han mod sin forventning bliver grebet af," fortæller Søren Sveistrup.

Den kvindelige karakter er inspireret af den stemme, som dukkede op i Sveistrups hoved, mens han stod i sin livskrise. "Det skal nok gå. Kom nu videre, kammerat," sagde stemmen til ham.

"Vi lever med den her paradoksale størrelse af, at vi elsker fremskridt, men hader forandring, men vi må bare springe ud i det," lyder rådet fra Søren Sveistrup.

Morbid kastanjeleg

Første frø til 'Kastanjemanden' blev lagt, da Sveistrups yngste søn gik i børnehave.

"De havde samlet kastanjer og sad med syl og borede i dem, mens de sang en kastanjesang. Det hele var lidt morbidt for mig, og tænkte dengang, at det måtte jeg kunne bruge til noget en dag," siger han.

At skrive en roman var en helt anden proces, end manuskriptforfatteren var vant til.

"Det er meget ensomt at skrive en bog, til gengæld er det meget mere frit, hvor du er dig selv nærmest. Der er ingen bånd. Du har kun din agent og forlaget at snakke med om arbejdet. Mens med en tv-serie arbejder man i hold, der både består af skuespillere og instruktører, og hvor man løfter i flok. Der er til gengæld mange diskussioner, som du er fri for som forfatter," siger han, som ser de to forskellige processer som to sider af hans personlighed.

"På den ene side kan jeg godt lide at være alene, men så heller ikke for lang tid ad gangen," siger han.

Undervejs i sin skriveproces tænkte Søren Sveistrup, at historien altid kunne blive om skrevet til en serie, hvis det ikke lykkedes at fuldende romanen. Men det gjorde han og endda meget overbevisende.

Søren Sveistrup er meget glad og stolt over resultatet.

"Det var en drøm, jeg har haft, siden at jeg var helt ung, og fi k i løbet af årene mange opfordringer til at skrive. Men det var først, da lysten til at prøve noget nyt kom, at jeg fik det gjort," siger han.

Flygter indenfor

At serien har premiere, idet efteråret springer ud, er ikke en tilfældighed. Seriens farver er ligesom årstiden i røde, brune og gule nuancer, fortæller Søren Sveistrup, som selv er utrolig glad for efteråret.

"Jeg elsker farverne på træet. Især de næste tre uger. Det ligner, der bliver sat ild til skoven. Det er med at suge det til sig, inden vinteren kommer og det hele forsvinder. Jeg har det virkelig godt i efteråret. indendørshyggen melder sig. Vi flygter inden for og går i dvale. For ti år siden havde jeg det ikke sådan, men jeg har virkelig lært at elske efteråret," siger han.

Villabyernes møde med Søren Sveistrup er en uge inden premieren på 'Kastanjemanden'.

På telefonen tikker den første positive anmeldelse af serien ind. Søren Sveistrup smiler.

"Ligesom med de andre serier og med udgivelsen af romanen, så er det da lidt angst fremkaldende lige op til, men på den anden side har jeg det sådan, at jeg altid bare kan rejse væk med familien. De er min kerne. Man kan ikke hænge hele sin identitet op på sit arbejde. Modsat ens familie er arbejde en flygtig størrelse," siger han.

Selvfølgelig er Sveistrup spændt på modtagelsen, men regner ikke med den samme dundrende succes, som 'Forbrydelsen' fik.

"Jeg kan ikke sparke den samme dør ind to gange. Hvis den bliver taget godt imod, bliver jeg selvfølgelig virkelig glad. Anmeldelsernes dom lå mig meget på sinde for tyve år siden, men jeg er et bedre sted i livet i dag. Alt behøver ikke længere være en succes. Jeg har lært at finde en balance, hvor det ikke er Jordens undergang, hvis det ikke lykkes. Jeg er med alderen blevet bedre til at lægge afstand til præstationspresset og stole mere på min egen værdi. At jeg har gjort det så godt, som jeg kunne," siger han.

Rejser du til udlandet i år?
 

KONTAKT OS