4. august 2021
Axel Boisen ved containeren i gården bag apoteket på Strandvejen, hvor han under oprydning efter stormen Bodil i 2013 fandt en skotøjsæske med Onkel Bents breve. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Axel Boisen ved containeren i gården bag apoteket på Strandvejen, hvor han under oprydning efter stormen Bodil i 2013 fandt en skotøjsæske med Onkel Bents breve. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Midt i sit livs projekt faldt journalist og tv-vært om med hjertestop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Midt i sit livs projekt faldt journalist og tv-vært om med hjertestop

En skotøjsæske med gamle breve fra Onkel Bent på Jutlandia blev starten på et nyt og dramatisk kapitel i Axel Boisens liv som journalist og menneske, som undervejs i projektet blev ramt af hjertestop

Villabyerne - 25. juni 2021 kl. 07:18
Af Peter Klar

Jutlandia afsejlede fra København 23. januar 1951 med kurs mod Koreakrigen. Godt 62 år senere steg journalist, tv-vært m.m. Axel Boisen ombord i legenden om det berømte hospitalsskib.

arrow Læs også: Louise er ramt af fodboldfeberen

Det skete i de kaotiske dage efter orkanen Bodil i december 2013.

"Bodil oversvømmede Hellerup. Også min farmor og farfars kælder under det gamle apotek på Strandvejen, der blev fyldt med vand. Jeg blev sendt ned for at redde, hvad reddes kunne og ellers smide ud. Der var alt muligt, som min far Erik og hans brødre havde stillet dernede gennem årene. En gammel skotøjsæske i en flyttekasse så interessant ud. Faktisk havde jeg smidt kassen op i containeren, men jeg kravlede op i den og fik mig en overraskelse. Det var omkring 100 breve, som min onkel Bent skrev og sendte hjem, da han som ung var afsted med Jutlandia. De vildeste ord fra en ung mand, der gerne ville være forfatter. Min onkel har altid betydet meget for mig. Han gav mig bøger, som var dannende for mig. Han så mig på en måde, som andre ikke gjorde. Men hvad var det egentlig, hans breve fra Jutlandia handlede om?," spørger Axel Boisen.

Breve er podcastens motor

Axel Boisen funderede over Jutlandia og onklens breve i nogle år, før den rette idé materialiserede sig.

I samarbejde med Røde Kors og Lydpol har han nu produceret podcasten 'Kaldet til slaget', hvor fortællingens motor er onklens breve, der bliver læst op af skuespiller Lue Støvelbæk.

Det er en podcast om en ung mands rejse mod og med krig. Om Koreakrigen, Røde Kors og krigens regler.

Den nye podcast
  • Journalist Axel Boisen, som bor på Esthersvej i Hellerup, har produceret podcasten 'Kaldet til slaget' om hospitalsskibet Jutlandia i samarbejde med Røde Kors og Lydpol.
  • Omdrejningspunktet i de seks afsnit er breve, som Axel Boisens onkel Bent Boisen sendte hjem fra Jutlandia. 'Kaldet til Jutlandia' er titlen på det foredrag, Axel Boisen nu vil holde om Jutlandia, podcast-projektet og sine egne personlige oplevelser undervejs.

Podcasten er i seks afsnit og er foreløbig blevet aflyttet i over 2,5 millioner minutter.

Når Axel Boisen i dag skal forklare, hvad onkel Bents breve og podcasten så egentlig handler om, kan det umuligt gøres kort.

"Der er mange ting i det. Først og fremmest det her med næstekærlighed og spørgsmålet om, hvad det vil sige at agere rimeligt i forhold til andre, når krigen raser. Kontorist Bent Boisen er skibets yngstemand, da han tager afsted 'happy go lucky'. Han møder folk, der er blevet smadret, og det er bare spændende at sidde og læse, hvordan han udvikler sig som menneske i takt med de oplevelser, han har," siger Axel Boisen.

Fællesskabet var stærkt på Jutlandia. Axel Boisen kan godt se en parallel mellem Jutlandia og vores tilgang til coronakrisen som nation.

"Jutlandia var eksempel på et fællesskab, hvor det, der er bedst for mig og det, der er bedst for alle, smelter sammen. Dén særlige ånd genfandt befolkningen og besætningen i Jutlandia efter krigen. Det gav stor styrke og tæthed på det skib. Min onkel fik et tæt forhold til Kommandør Hammerich, Jutlandias chef. De må have været skibets ældste og yngste. Bents far, min farfar, kendte Hammerich fra den kristne vækkelsesbevægelse Oxfordbevægelsen. Bent blev selv en troende mand efter Jutlandia og var faktisk den sidste, der så Hammerich i live. Det var i forbindelse med lysfesten i Haderslev i 1962, hvor Hammerich holdt den store prædiken. De skulle mødes til højmesse igen dagen efter, men Hammerich døde om natten. Både min farfar og Hammerichs far kommer fra Haderslev, der jo var tysk fra 1864 til 1920, og de deler det skæbnefællesskab, der ligger i at komme fra et lille område, hvor man står sammen og ikke tager den nationale frihed som en selvfølge. Det var den samme ånd, Jutlandia repræsenterede," siger han.

Kunsten at vinde hjerter

Jutlandia sejlede oprindeligt som passager- og fragtskib for ØK. Det blev ombygget til hospitalsskib på Nakskov Skibsværft, hvor det også var løbet af stabelen i 1934.

Under Koreakrigen blev Jutlandia Danmarks bidrag til det internationale samfunds indsats.

Jutlandia sejlede under tre flag - Dannebrog, Røde Kors og FN - og blev ifølge Axel Boisen definerende for danske udsendtes senere indsatser rundt om i verden, uanset om de var soldater eller plejepersonale.

"Kommandør Hammerich tvang FN's styrker, som i praksis var amerikanerne, til at acceptere, at Jutlandia også tog sig af børn og lokale soldater. Argumentet var, at hvis man kan blive skudt og dø sammen på slagmarken, hvorfor kan man så ikke ligge på det samme hospital? Det var med til at give Jutlandia og dermed FN's tropper et rigtig godt ry. Efter Koreakrigen inspirerede Jutlandia til den militære strategi WHAM - Winning Hearts And Minds. Det er ikke kun Røde Kors, der kan vinde lokal sympati. Det kan en fremmed hær også, hvis den agerer rigtigt. Det var også Danmarks rolle i Afghanistan, hvor vi lavede WHAM i Helmand. Når det blev dag efter nattens amerikanske bombninger, gik danske soldater ud for at lave WHAM i Helmands Green Zone blandt civile, snubletråde og vejsidebomber. Vi er gode til WHAM, men det er samtidig også grunden til, at vi har mistet så mange folk i Afghanistan," siger han.

Kristen etik og dansk pragmatik

Axel Boisen bruger Sønderjylland igen, når han skal indkredse den fordring eller energi, der drev Jutlandias humanitære indsats under Kommandør Hammerichs ledelse.

"Man kan se det som en kristen etik, men det kan også ses som en særlig dansk pragmatik, der kommer til udtryk med Jutlandia. For mig at se kommer det ikke mindst ud af spørgsmålet om Sønderjylland. Da vi mister Sønderjylland, besinder vi os på, at hvad udad tabes, skal indad vindes. Vi bliver nødt til at komme overens med, hvad vi har tilbage og opføre os anstændigt over for hinanden. Og vi kan ikke tro, at vi kan vinde med magt. Derfor kunne jeg slet ikke holde ud at se EM-heltene stå og synge 'Deutschland, alles ist vorbei' på Rådhuspladsen i 1992. Vi kunne ikke engang finde ud af at fejre vores egen storhed. Men vi kunne finde ud af at latterliggøre de andre. Vi skal modstå fristelsen til at hovere, for det vil gå os ilde. Læren af historien for Danmarks vedkommende er, at hvis ikke vi går sammen med de store fællesskaber og får dem til at tage sig af os, klarer vi den ikke. Jeg boede i Dybbøl, fra jeg var 13 til 19 år. Jeg har gået mange gange i skanserne og set resultatet af, at vi spillede smart," siger han.

Død i 10 minutter

Jutlandia-projektet er blevet en korsvej i Axel Boisens liv. Midt under arbejdet med podcasten blev han ramt af hjertestop.

"Jeg mødte op en morgen til podcast-møde i Røde Kors på Blegdamsvej. Jeg var cyklet derind og havde som sædvanligt lidt ondt i brystet. For at det ikke skal være løgn, kom jeg ind i det såkaldte 'Dybbøl-lokale' opkaldt efter stedet, hvor Røde Kors først debuterede i krig. Jeg fik det dårligt, og så var jeg væk."

Lederen af Røde Kors' nationale førstehjælpskurser var til stede i bygningen. Han holdt Axel Boisens krop med ilt i 10 minutter, inden der ankom en ambulance, og hans hjerte blev genstartet.

"Jeg var disponeret for det. Jeg mangler et enzym, der fjerner kolesterol. Men jeg havde vænnet mig til at leve med og fortrænge klare symptomer på, at noget var helt galt. Jeg vågnede til en anden virkelighed. Det blev alvor, og med ét skiftede Jutlandia-projektet igen karakter for mig. Vi drog ud med vores sygehusvæsen for at hjælpe andre folkeslag, og da jeg vågnede, oplevede jeg, at hele verden hjalp det danske sundhedsvæsen med at hjælpe mig. Mennesker fra alle mulige lande passede deres arbejde i Danmark og fik mig på højkant igen. Danskere, pakistanere, tyrkere, belarusere, færinger, englændere, somaliere. Men inden de finder ud af, hvad der er galt, når man jo at tænke nogle tanker. Jeg har nogle gode venner, nogle dejlige børn, en sød kæreste, og folk har i det store og hele været søde ved mig gennem livet. Det er cool nok. Det vil være ærgerligt, hvis det ikke fortsætter, men det er cool nok," siger Axel Boisen.

Kampen på hjemmefronten

Men livet havde fortsat bud efter Axel, og det var med en pacemaker tikkende i brystet, at han en dag besøgte trommeslageren Jan Lysdahl, Kim Larsens nodeskriver og manden bag trommesættet på de klassiske Kim Larsen-albums 'Midt om natten' og 'Forklædt som voksen'.

Axel Boisen, som i 1990'erne selv havde haft hitliste-succes med Axel Boys Quartet, ville genindspille Kim Larsens 'Jutlandia' fra 'Forklædt som voksen' i easy listening-stil til brug i podcasten.

"Hvem toppede de amerikanske hitlister i 1951? Det gjorde Nat King Cole med 'Unforgettable'. Hvordan ville Kim Larsens 'Jutlandia' lyde i Nat King Cole-stil på Radio Pusan i 1951? Det var idéen, jeg ankom med. Det utrolige var, at Nat King Cole var Jan Lysdahls store helt, og på hans væg hang et billede af Nat King Cole ved siden af et billede af Kim Larsen. Og sørme om ikke Jan Lysdahls far i sin tid havde sejlet med Jutlandia som sømand, før det blev hospitalsskib," fortæller han.

Axel Boisen er nødt til også at runde nogle af de berømte linjer i Kim Larsens 'Jutlandia': Hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt og sømanden hjemvendt fra havet.

De er inspireret af den skotske 'Skatteøen'-forfatter Robert Louis Stevenson, hvis gravsten bærer inskriptionen 'Home is the sailor, home from the sea, And the hunter home from the hill'.

"Det er jo på hjemmefronten, at vi kæmper den vigtigste kamp. Vi kan rejse ud i verden og gøre noget godt for andre, men vi kan ikke alle være en del af Røde Kors. Vi er nødt til at vinde slaget derhjemme og kæmpe for det, der betyder mest for os. Og jeg er bare taknemmelig for, at jeg har fået en chance mere," siger Axel Boisen.

arrow Clara skal til OL
06. juli 2021 kl. 08:19 Opdateret: kl. 08:32
arrow Lars Dalsborg vender tilbage til 3'erne
05. juli 2021 kl. 14:09 Opdateret: kl. 14:18
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

KONTAKT OS