6. juni 2020
Menighedsrådene er ifølge Gentoftes provst Peter Birch med til at give folkekirken en stærk lokal forankring.
Menighedsrådene er ifølge Gentoftes provst Peter Birch med til at give folkekirken en stærk lokal forankring.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Menighedsrådsvalg: Bliv klogere på demokratiet i folkekirken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Menighedsrådsvalg: Bliv klogere på demokratiet i folkekirken

Den 9. juni inviteres der til orienteringsmøde i alle sogne. Her kan man høre mere om menighedsrådets ansvar og opgaver forud for menighedsrådsvalget, der afholdes til september

Villabyerne - 19. maj 2020 kl. 17:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Menighedsrådsvalget i den danske folkekirke finder sted 15. september i år.

Her skal der i hvert sogn holdes en valgforsamling, hvor de fremmødte skal tale sig til rette om, hvem der skal være en del af det nye menighedsråd. Men allerede 9. juni afholdes der orienteringsmøder i alle sogne. Her fortæller det siddende menighedsråd om arbejdet, om menighedsrådets ansvar og opgaver.

På mødet vil der også være mulighed for at tale om visioner for kirken i den kommende valgperiode. Og der bliver gjort rede for valgets regler, så folk kan begynde at overveje, om de vil lægge tid og kræfter i arbejdet som menighedsrådsmedlem.

"Det er en del af folkekirkens DNA, at den bæres af et lokalt engagement. Og det er en folkekirkelig succeshistorie, at så mange mennesker stiller deres viden, erfaring og hjerteblod til rådighed for den lokale kirke. Det er med til at give kirken en stærk lokal forankring," siger Gentoftes provst Peter Birch i en pressemeddelelse.

Indflydelse på kirkens liv
Menighedsrådet er et demokratisk valgt offentligt råd, der varetager styrelsen af lokale kirkelige og administrative anliggender.

Det er således en bred portefølje, der ligger på menighedsrådets bord. Sammen med de fødte medlemmer af rådet, præsterne, skal menighedsrådets valgte medlemmer arbejde for gode forhold for det kirkelige liv i sognet.

Men menighedsrådet har også ansvar for kirkens bygninger - kirken, sognegården og præsteboligerne - og menighedsrådet er arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, det vil sige alle medarbejdere, der er ansat ved kirken, bortset fra præsterne.

Menighedsråds særlige opgave
På en række punkter er menighedsrådet noget andet end at sidde i en forenings bestyrelse - her er fem punkter:

1. I modsætning til foreninger repræsenterer menighedsrådet ikke et interessefællesskab. Foreninger er fælles om en interesse eller et mål, om det så er frimærker eller naturbevarelse. Menighedsrådet er derimod sat til at forvalte rammer og indhold i et fællesskab, der går på tværs af alder, sociale og økonomiske forhold, kirkelige forskelle og interesser.

2. Menighedsrådets forvaltning er ikke knyttet til et bestemt formål, virke eller aktivitet sådan som en foreningsbestyrelse typisk er det.

Menighedsrådet tager sig af "kirkens liv og vækst", og det indbefatter en meget bred vifte af opgaver inden for gudstjeneste, mission, undervisning og diakoni, men også inden for kommunikation om folkekirkelige forhold.

Menighedsrådet bidrager til dannelse og kulturbevarelse i bredeste forstand ved opretholdelse af (lokale) traditioner og vedligeholdelsen af bygninger. På denne måde retter menighedsrådets arbejde sig langt fra kun mod medlemmerne, men også mod ikke-medlemmer og turister.

3. Menighedsrådet sætter ikke sine egne regler. En forening er underlagt sit eget regelsæt og forordninger, og på generalforsamlinger kan foreningen ændre sine vedtægter. Menighedsråd er derimod underlagt offentlig lovgivning og forvaltningsprincipper samt folkekirkens overordnede vision om at være kristen kirke.

4. Menighedsrådet definerer ikke sit eget værdisæt. En koncertforening kan definere sine egne værdier - dress­code, adfærd under koncerterne, musikvalg osv. Menighedsrådet er sat til at forvalte og repræsentere den kristne tradition og det kristne liv i sin lokale sammenhæng.

5. Menighedsrådet ejer ikke kirken. En forening ejer f.eks. sit klubhus og kan afhænde det, hvis klubben opløses.

Som medlem af et menighedsråd ejer man ikke bygningerne, og de penge man forvalter er heller ikke ens egne. Ethvert menighedsråd forvalter en lille del af den kirkeskat, som er opkrævet hos alle folkekirkemedlemmer i kommunen.

Det er en del af folkekirkens DNA, at den bæres af et lokalt engagement. Og det er en folkekirkelig succeshistorie, at så mange mennesker stiller deres viden, erfaring og hjerteblod til rådighed for den lokale kirke. Det er med til at give kirken en stærk lokal forankring.

Provst i Gentofte, Peter Birch

Folkekirkens nærdemokrati
Der er 1749 menighedsråd spredt ud over hele landet.

Folkekirkens medlemmer kan være med til at sammensætte de råd for en 4-årige valgperiode, der begynder 1. søndag i advent i år.

Det enkelte menighedsråds størrelse fastsættes ud fra antallet af folkekirkemedlemmer i det enkelte sogn.

I Gentofte er menighedsrådene på mellem 10 og 15 medlemmer.

Menighedrådsvalget finder sted 15. september.

Orienteringsmøde 9. juni.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

KONTAKT OS