12. juni 2021
Thomas Benfield kan forhåbentlig snart invitere hele familien på en længere udlandsrejse. Pressefoto
Thomas Benfield kan forhåbentlig snart invitere hele familien på en længere udlandsrejse. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal professor hædres for sin coronaindsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal professor hædres for sin coronaindsats

Thomas Benfield modtager Hartmann Mindeprisen 2021 for sin indsats under coronapandemien. Pengene vil han bruge på en rejse med familien

Villabyerne - 13. maj 2021 kl. 11:16

Professor og overlæge på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield, der bor i Klampenborg, bliver nu hædret for sin særlige indsats under den igangværende coronapandemi.

arrow Læs også: Jubilæum på hospital: 50 års intens indsats for at redde liv

Han modtager Hartmann Mindeprisen 2021, som ud over æren lyder på 300.000 kroner. Prisen bliver hvert år givet til en person, "der inden for det danske samfund har præsteret en særdeles værdifuld indsats" af social, humanitær, videnskabelig eller kulturel karakter. I år har bestyrelsen bag prisen fokus på COVID-sygdom.

Thomas Benfield har ifølge Hartmann Fonden gennem det seneste år leveret en stor indsats som kliniker, forsker og formidler i relation til COVID-19-sygdommen.

Thomas Benfield er ansat ved Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital, som har behandlet særligt mange patienter med denne sygdom.

"Det er både lidt overraskende og overvældende at modtage prisen, for der er så mange andre end mig, der har fortjent den efter det sidste år. Men det varmer selvfølgelig også, og jeg er beæret og stolt, særligt fordi bestyrelsens begrundelse er min kombination af forskning, patientkontakt og formidling," siger Thomas Benfield i en pressemeddelelse.

Specialist i intern medicin

Thomas Benfield er født i 1965, blev læge i 1992, og er specialist i intern medicin og infektionssygdomme efter klinisk uddannelse på en række danske hospitalsafdelinger samt ophold i USA.

Han forsvarede i 2003 sin doktordisputats med titlen 'Clinical and experimental studies on inflammatory mediators during AIDS-associated Pneumocystis carinii pheumonia'. Thomas Benfield har desuden været vejleder for en række PhD-studerende, post docs samt forskningsårsstuderende.

Hartmann Mindeprisen er på 300.000 kroner, som tildeles modtageren personligt, og det er 33. gang, den bliver uddelt. Prisen blev oprindeligt indstiftet af Hartmann Fondens bestyrelse for at sætte et mindesmærke over det livsvarige arbejde, de tre brødre bag virksomheden Brødrene Hartmann A/S havde udført. Fonden har ikke længere tilknytning til virksomheden.

Penge er øremærket

For Thomas Benfield giver de 300.000 kroner blandt andet en mulighed for at give noget tilbage til familien, som ikke har set meget til ham i 2020.

"Jeg og min kone har tre børn i skolealderen, og de jokede på et tidspunkt med, at det var godt, jeg så tit var i fjernsynet, for så fik de da set mig. De elsker at rejse, så planen er, at vi, lige så snart muligheden er der, skal til New Zealand eller Japan og være sammen," siger Thomas Benfield. jbl

arrow Årets initiativpris går til en større flok
04. maj 2021 kl. 16:08 Opdateret: kl. 16:08
arrow DEBAT: Tak til Gentofte Hospital og Tranehaven
30. april 2021 kl. 16:18 Opdateret: kl. 13:40
arrow Hæder til de handicappedes utrættelige forkæmper
27. april 2021 kl. 16:17 Opdateret: kl. 15:17
Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

KONTAKT OS