3. august 2021
Lotte Kaa Andersen så en spændende romankarakter i den sky Lehmann.
gallery icon

Se billedserie

Lotte Kaa Andersen så en spændende romankarakter i den sky Lehmann.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal forfatter skriver om Danmarks ukendte verdensstjerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal forfatter skriver om Danmarks ukendte verdensstjerne

Lotte Kaa Andersen fra Charlottenlund er med sin nye roman 'Den Inderste Kerne' sprunget fra finanskrisens følger i Hellerup til en overset dansk videnskabskvinde

Villabyerne - 18. juni 2021 kl. 09:38
Af Joachim Christensen

Lotte Kaa Andersen kneb øjnene undrende sammen og så på sin søn. Han måtte have misforstået noget. Hjemvendt fra emneuge i Skovgårdsskolen påstod han en dag, at en klassekammerats familiemedlem var hende, der opdagede Jordens indre kerne. En dansk videnskabskvinde - det havde man nok hørt om, hvis det var sandt, tænkte hun.

arrow Læs også: Ugens læser: Det strømmer med dygtige, danske forfattere

Men den var god nok, og dermed var der sået et frø i den Charlottenlundbaserede forfatter. Et frø, der nu er vokset sig til romanen 'Den Inderste Kerne' om den stærkt oversete videnskabskvinde Inge Lehmann.

"Det er jo vanvittigt at have en dansk kvinde, der har fortalt os, hvordan Jorden er bygget op, og så ved vi det ikke. Det er simpelthen så vildt. Jeg kunne ikke begribe, jeg ikke havde hørt om hende før. Min bog er skrevet på fascination og nysgerrighed, men jeg bliver også lidt harm. Hun skal da være en, vi fremhæver" siger Lotte Kaa Andersen.

Inge Lehmann blev født i 1888 og døde som 104-årig. Forinden havde hun levet et modsætningsfyldt liv og fik først meget sent anerkendelse for sine videnskabelige opdagelser. Indenfor den sidste håndfuld år er bevidstheden om hendes bedrifter dog ved at sprede sig gennem en DR-dokumentar og en skulptur på Vor Frue Plads, ligesom der har været et teaterstykke, og der er to film og flere bøger på vej.

"Man kan sige, at hvis mit mål var, at Inge Lehmann skulle være et kendt navn, så er det - ved en fælles indsats - langsomt ved at lykkes. Der er ret stor interesse," siger forfatteren, der afleverede sit bogmanuskript i januar, men langt fra har sluppet Inge Lehmanns fascinerende historie.

Et zig, ikke et zag
Som en af få kvinder studerede Inge Lehmann matematik på Københavns Universitet og i Cambridge. Der var ikke rigtig plads til kvinder i naturvidenskab for cirka hundrede år siden, så hun tog småjobs, inden hun blev ansat som assistent af en professor, der interesserede sig for seismologi, i første omgang fordi hun talte flere sprog og dermed kunne oversætte hans videnskabelige artikler.

Senere var hun med til at anlægge seismiske målestationer i København og Grønland, og blev så gjort til såkaldt statsgeodæt ved Geodætisk Institut med ansvar for at holde øje med de danske målestationer.

Hendes stilling var administrativ, men hun begyndte selv at forske i seismologi i fritiden, forklarer forfatter Lotte Kaa Andersen.

Få år efter kom Inge Lehmann på sporet af noget banebrydende, der burde have gjort hende til en øjeblikkelig verdensstjerne inden for forskningen.

"Der er et stort jordskælv i New Zealand i 1929, og hun kan se på sine målinger med passer, vinkelmåler og lup, at der er noget, der ikke stemmer med den model over Jorden, man går ud fra på det tidspunkt. Et sted viser seismogrammerne et zig og ikke et zag. Det er få millimeter, der er tale om. Hun er grundig og perfektionistisk, forsker videre og i 1936 udgiver hun sin teori; Jorden har en indre kerne, inde i den flydende. Hendes kolleger slår det hen. Der er én enkelt, der tror på hende, men ellers er der bare tavshed. Her har hun omdefineret klodens opbygning, og der sker ingenting," siger hun.

Inge Lehmann fortsatte sit arbejde på Geodætisk Institut i 25 år uden den store fanfare.

32 brune kasser

Inge Lehmann var meget sky og gav kun to interviews i hele sit liv, så Lotte Kaa Andersen har talt med hendes nulevende familiemedlemmer, gravet sig gennem 32 brune kasser på Rigsarkivet og læst breve, artikler og en hemmelig dagbog for at forstå hendes liv og tanker.

Den grundige research for at komme ind i et ellers lukket miljø, sammenligner hun selv med sine forrige bøger, en trilogi om følgerne af finanskrisen blandt tre familier i Hellerup.

"Man kan synes, at der er langt fra Strandvejen i nullerne til Geodætisk Institut i 1930'erne, men begge steder går jeg ind i et miljø, der ikke er tilgængeligt for særligt mange. I alle mine bøger har jeg en stærk, kvindelig hovedkarakter og et jeg-perspektiv, hvor man er inde i hovedet på hende. I 'Den Inderste Kerne' har det jo været den store udfordring. Hvordan kommer jeg ind i hovedet på et geni?," spørger hun retorisk.

Meget er faktabaseret, noget er gætteri, men Lotte Kaa Andersen har nydt godt af at kunne tale med videnskabskvindens familie og få minder og anekdoter, man ikke kan læse sig til. De har blandt andet fortalt, at hun havde en knastør humor og kunne være skrap og kategorisk. Derudover var hun ret genert og talte helst ikke om sig selv.

Der er dog ingen tvivl om, at hun har været bitter over ikke at blive anerkendt for sin opdagelse, forklarer Lotte Kaa Andersen.

"Hun affandt sig med det, men var dødfrustreret over ikke at kunne bruge sit talent mere. Indadtil har hun været indebrændt. Hun skrev lange lister i sin dagbog over uretfærdigheder begået mod hende", siger hun.

Viede videnskaben sit liv
Lotte Kaa Andersen ser Inge Lehmann som en moderne kvinde. Hun vristede sig fri af vaneforestillinger i samfundet ved at fravælge mænd og børn for i stedet at hellige sig sit arbejde som videnskabskvinde.

Hun var nørdet, grundig, arbejdede bedst alene, og så havde hun et intuitivt flair og en skabende evne, som man kun ser hos de allerdygtigste videnskabsfolk, forklarer forfatteren.

Mens hendes moster var kvindesagsforkæmper og søsteren levede et mere udfarende liv som skuespillerinde, foretrak Inge Lehmann at leve tilbagetrukket og gøre, hvad hun følte, hun var sat i verden for.

"Det påhviler dog et menneske at udrette noget i livet," som hun skrev i sin dagbog.

Hentet i Air Force-fly

I 1951, da Inge Lehmann var fyldt 62 hele år, kom gennembruddet, fortæller Lotte Kaa Andersen.

Der var kold krig i verden, da en amerikansk professor i seismologi kom til Danmark. Han havde brug for Inge Lehmanns enestående evne til at aflæse seismogrammer, for på den måde kunne USA måske opfange og afsløre atomprøvesprængninger.

Inge Lehmann takkede nej. Hun var på vej på pension, hun kunne ikke overskue den lange rejse.

Men Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium, sendte et Air Force-fly for at hente hende, og den danske videnskabskvinde lod sig overtale. Hun fik endelig mulighed for at forske, ikke bare i weekender, men på fuld tid. I de følgende tyve år, som hun siden beskrev som den bedste tid i sit liv, blev hun fløjet rundt fra stat til stat til forskningsophold på universiteter. Hendes berømmelse steg, hun fik kæmpe legater, hæder, priser og blev æresdoktor på Columbia University.

Samtidig begyndte udlandet at undre sig. Hvad skete der i Danmark? Hun var blevet forbigået til et professorat og først som 80-årig fik hun endelig den ønskede anerkendelse, da hun blev æresdoktor på Københavns Universitet. Herefter insisterede hun på kun at blive kaldt Dr. Lehmann.

Forfatter Lotte Kaa Andersen har flere mulige forklaringer på, hvorfor Inge Lehmann blev overset i så mange år.

"Der har nok været meget vanetænkning. Det var svært at anerkende en kvinde, der kommer ind fra højre med en teori, der ikke kunne bevises før mange år senere. Og så var hun jo seismolog i et land uden kraftige jordskælv. Hun kunne også være kantet og stædig. Måske havde hun været bedre tjent med at bære sit arbejde frem ved at være imødekommende og give noget af sig selv. Men hun skrev selv i sin dagbog, at det føltes som om, der var en hinde mellem hende og verden. På nogle måder havde hun nok sit eget sky gemyt imod sig," forklarer hun.

En romankarakter
Når Lotte Kaa Andersen blev grebet af historien om den indadvendte superstjerne, så skyldtes det netop Inge Lehmanns kantede personlighed.

"Som romankarakter er hun jo interessant, fordi hun er kompleks og har en indre modstand. Der er noget, der stritter mod hinanden," siger hun.

Hun forklarer, at Inge Lehmann egentlig var et skravl som barn. Alligevel blev hun 104 år. Hun fik nervøse sammenbrud, men besteg også bjerge i 4.000 meters højde med isøkse i hånden og stod på ski, til hun var 80 år. Hun forsømte tit skolen, hvor hun kedede sig. Og så levede hun et tilbagetrukket liv, hvor de bedste år kom i en sen alder.

"Det er jo livsbekræftende, at hun er så ukuelig og vælger eventyret som 63-årig. Hun har en livsgejst og et mod, der er inspirerende for os i dag. Hun insisterede på at gå sin egen vej, og man har ikke kunnet bremse et talent som hendes.

Bogen 'Den Inderste Kerne' er udkommet på forlaget Gutkind.

Citat
Der er et stort jordskælv i New Zealand i 1929, og Inge Lehmann kan se på sine målinger med passer, vinkelmåler og lup, at der er noget, der ikke stemmer. Et sted viser seismogrammet et zig og ikke et zag

Citat
Hun affandt sig med det, men var dødfrustreret over ikke at kunne bruge sit talent mere. Indadtil har hun været indebrændt. Hun skrev lange lister i sin dagbog over uretfærdigheder begået mod hende

arrow Ny bog om Hellerups overklasse
18. august 2015 kl. 11:00 Opdateret: kl. 02:09
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

KONTAKT OS