24. september 2020
Sidste forår samlede 340 frivillige i Gentofte lidt over 400.000 kr. ind til Kræftens Bekæmpelse. Pressefoto
Sidste forår samlede 340 frivillige i Gentofte lidt over 400.000 kr. ind til Kræftens Bekæmpelse. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kræftens Bekæmpelse Gentofte mangler indsamlere på søndag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kræftens Bekæmpelse Gentofte mangler indsamlere på søndag

Med knap fem måneders forsinkelse på grund af coronakrisen er det blevet tid til Kræftens Bekæmpelses store landsindsamling. Den lokale afdeling mangler over 100 indsamlere

Villabyerne - 12. august 2020 kl. 14:20
Af Jesper Bjørn Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På søndag den 16. august vil tusindvis af mennesker gå på gaden for at støtte kampen mod kræft.

Kræftens Bekæmpelses store landsindsamling den 28. marts blev aflyst på grund af coronakrisen, men nu har kræftforeningen fået lov at sende sine indsamlere, som alle vil følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer om afstand og håndsprit, rundt. Indsamlerne vil også alle være udstyret med et mundbind, som de kan vælge at benytte efter eget valg.

"Landsindsamlingen er en festdag, som jeg hvert år ser frem til med stor glæde. Det er fantastisk, at så mange frivillige endnu en gang står klar til at bakke op om landsindsamlingen - også når vi står midt i en krisetid med corona. Det er en meget vigtig støtte til hele Danmarks kamp mod kræft, og jeg er dem dybt taknemmelig," siger Birgitte Dember, formand for Kræftens Bekæmpelse i Gentofte, der selv skal på gaden på søndag.

I Gentofte Kommune skulle op mod 350 frivillige gerne banke på dørene i lokalområdet. Men lige nu har Kræftens Bekæmpelse i Gentofte kun aftaler med 211 indsamlere.

"Vi mangler akut indsamlere, så vi forhåbentlig kan nå det samme flotte resultat som sidste år," fortæller Søs Stadil, der er kampagneleder for indsamlingen i Gentofte.

Landsindsamlingen gav sidste år over 35 millioner kr. til kræftsagen. I Gentofte samlede 340 frivillige indsamlere godt 400.000 kroner ind, hvilket svarer til, at hver indsamler fik ca 1.200 kr i indsamlingsbøssen.

Man kan melde sig som indsamler på tlf. 7024 2020 eller på www.indsamling.dk.

Man kan støtte landsindsamlingen via kontanter, sms, MobilePay, på indsamling.dk og på girokort. Hvert indsamlingsområde har sit eget MobilePay-nummer, så man kan følge, hvor mange penge der kommer ind via den mobile betalingsløsning til den enkelte lokale indsamling. For Gentofte kan man donere på MobilePay 635822.

En vigtig støtte

De penge, der kommer ind ved landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende, til forskning og forebyggelse.

Overskuddet fordeles med 62 procent til forskning, 17 procent til patientstøtte, 18 procent til forebyggelse og 3 procent til administration.

Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Resten af indtægterne er afhængige af de folk, der vælger at støtte sagen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

KONTAKT OS