

Se billedserie
Både far og farfar var kokke, så Jacob og Simon Ballegaard har ikke kokkefaget fra fremmede
På Ordrupvej 92 er er dukket en ny butik op.
Det er kokke-brødrene Jacob og Simon Ballegaard, der har etableret smørrebrødsforretningen 'Ballegaards Smørrebrød'.
Begge brødre, på henholdsvis 27 og 32 år, har været i kokkefaget i mange år, men først nu har de haft modet på at etablere deres eget.
"Vi vil gerne servere noget kvalitet, der kan være et supplement til blandt andet supermarkedernes smørrebrød. Her vil vi gerne lidt højere op i kvaliteten, så folk virkelig kan mærke det gode smørrebrød," fortæller storebror Simon Ballegaard, der selv bor i Gentofte.
"Jeg har tænkt over det i langt tid, og jeg synes området her manglede en egentlig smørrebrødsforretning," fortæller han.
Brødrene er fra Møn, og det præger også butikken på Ordrupvej. "Vi forsøger at få så mange varer fra Møn som muligt - blandt andet saft og kød, og Møn-temaet vil vi fortsætte og udvikle fremover," fortæller Jacob Ballegaard.
Begge brødre understreger, at Ballegaards Smørrebrød ikke er en restaurant, selv om der er et par borde indendørs, hvor man kan drikke kaffe eller spise smørrebrød.
"Vi er først og fremmest et take-away-sted," understreger de to.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her