10. april 2020
Lokalt producerede grøntsager, men også æg og blomster bliver snart solgt i Dyssegård, når konceptet FællesGro kommer til Gentofte. Arkivfoto
Lokalt producerede grøntsager, men også æg og blomster bliver snart solgt i Dyssegård, når konceptet FællesGro kommer til Gentofte. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køb lokale æg, blomster og grøntsager i Dyssegård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køb lokale æg, blomster og grøntsager i Dyssegård

Det økologiske fødevareinitiativ FællesGro kommer til Dyssegård. Kom til fællesmøde 11. marts og hør hvordan du kommer med

Villabyerne - 07. marts 2020 kl. 10:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Dyssegårds-kvarteret starter til juni en afdeling af FællesGro, der er en mulighed for at købe frisk økologisk grønt, lokalt produceret, direkte hos avleren og uden plasticindpakning. Som medlem af FællesGro kan man én gang ugentligt hente grøntsager, æg og blomster i en lokal garage.

"Sammen med to lokale beboere starter holdet bag ØsterGro tagfarm en afdeling af FællesGro, som skal forsyne området med lokalproduceret, økologisk frugt og grønt. Fællesskab, medindflydelse og økologi er nøgleordene i det medlemsbaserede fødevareinitiativ FællesGro, som startede for to år siden på Vesterbro.

Visionen er at gøre økologisk fødevareproduktion til et fælles anliggende for producenter på landet og aftagere i byen," skriver FællesGro i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Medlemmerne betaler forud for høstsæsonen for deres andel af høsten. Landmanden producerer afgrøderne, og FællesGro sørger for, at man hver uge kan hente sin portion af dagens høst. Der er pt. seks afdelinger af FællesGro fordelt i København og omegn."

Fremgang

Denne måde at gøre det på, er noget, der vinder frem.

"Den meningsfulde måde, hvorpå man med fællesskabsstøttede landbrug kan skabe bånd mellem aftagere og producenter, er i voldsom fremgang i flere af vores nabolande. Herhjemme er vi endnu ikke kommet rigtig fra start, og det prøver vi at lave om på med FællesGro," siger én af initiativtagerne, Livia Urban Swart Haaland.

Hun er meget begejstret for, at initiativet til en afdeling i Dyssegård er taget af Christel Germann Petersen, som længe har været meget glad for at være medlem af FællesGro på Østerbro.

Mylius Erichsens Alle

Sammen med Hanne Posselt åbner Christel nu garagedørene på Mylius Erichsens Allé for den nye afdeling, som allerede har 65 interesserede på listen.

"Vi er genboer og fælles om at sætte pris på fødevarer, hvor man kender de marker, som maden har vokset på. Vi har delt over 800 flyers ud, og heldigvis er der kommet så mange interesserede, at vi nu kan etablere en afdeling," siger Christel Germann Petersen.

Det er den familiedrevne gård Stensbølgård i Kyndeløse i Hornsherred, der i sæsonen juni til december leverer friske, økologiske afgrøder til de 80 medlemmer, der maksimalt kan være med i afdelingen i Dyssegård.

"Som en del af FællesGro er vi på forhånd sikret afsætning til medlemmerne, og derfor kan vi fuldt ud fokusere på det gode håndværk i marken samt satse på at dyrke mere alsidigt og eksperimentere med nye afgrøder. I år leverer vi til tre bydele i Storkøbenhavn, og det betyder, at vi kan udvide grøntsagsarealet," siger avler Kirsten Sivertsen fra Stensbølgård ifølge pressemeddelelsen fra FællesGro.

Kom til infomøde

Kom og bliv klogere på konceptet og mød menneskene bag, når FællesGro afholder informationsmøde onsdag 11. marts på Mylius Erichsens Allé 38.

Hvis man ikke før har meldt sig som interesseret, så kan man sende en mail til faellesgro.dyssegaard@gmail.com og få at vide, om der stadig er pladser. Kapp


KONTAKT OS