28. september 2020
Udbygningen af fjernvarmenettet er gået i stå mange steder i landet. Foto: Adobe Stock
Udbygningen af fjernvarmenettet er gået i stå mange steder i landet. Foto: Adobe Stock
Foto: samopauser - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimaaftale sætter ikke gang i fjernvarmeudbygningen i Gentofte foreløbigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimaaftale sætter ikke gang i fjernvarmeudbygningen i Gentofte foreløbigt

Alternative grønne energiløsninger og prisen på CO2-kvoter spænder ben for en udbygning af fjernvarmenettet i Gentofte

Villabyerne - 14. august 2020 kl. 10:13
Af Signe Steffensen

Lige før sommerferien den 22. juni indgik regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget en klimaaftale. Aftalen betyder, at grøn varme bliver billigere, og sort varme (afbrænding af fossile brændstoffer) bliver dyrere. Samtidig skal individuelle olie- og gasfyr udfases og udskiftes med varmepumper og grøn fjernvarme.

arrow Læs også: Klimaminister er klar til at ændre på fjernvarmeregler

Klimaaftalen blev indgået mellem regeringen og Venstre, DF, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

Hos Dansk Fjernvarme kan man dog konstatere, at klimaaftalen indtil videre ikke kommer til at sætte gang i udbygningen af fjernvarmenettet.

For ifølge afdelingschef i brancheforeningen Dansk Fjernvarme, Rune Moesgaard, har aftalen hverken haft indflydelse på de meget lave naturgaspriser eller på kvoteprisen på CO2-udledning. Kritiske elementer i den beregningsmodel, der bestemmer om en fjernvarmeudbygning er samfundsøkonomisk rentabelt eller ej.

Og så længe naturgassen er billig og CO2-kvoterne ikke er dyrere end de er, så må Gentofte Kommune ud fra et nationalt samfundsøkonomisk perspektiv ikke vedtage en yderligere udbygning af fjernvarmenettet.

Billigere el-varme

Rune Moesgaard tror desværre ikke, at det er en situation, der kommer til at ændre sig i den nærmeste fremtid, heller ikke selvom regeringen har øget afgifterne på fossile brændstoffer.

"Men jeg håber, at jeg tager fejl," siger han.

Han påpeger flere faktorer, der kan spænde ben for mere fjernvarme i fremtiden.

"Regeringen har valgt at sænke el-varmeafgiften med virkning fra 1. januar 2021. Samtidig er individuelle varmepumper blevet meget konkurrencedygtige. Hvis det skal være rentabelt at udbygge fjernvarmenettet, så kræver det en kritisk masse på minimum 50 procent."

Den kritiske masse er den andel af husstande i et givent område, der skal tilslutte sig fjernvarme, hvis det skal være økonomisk rentabelt for fjernvarmeselskaberne at begynde at grave i jorden. Og jo flere, der investerer i alternative opvarmningsformer til fjernvarme, jo sværere bliver det at opnå den fornødne tilslutning til fjernvarme.

Grøn skattereform

Lige nu har brancheforeningen Dansk Fjernvarme blikket rettet med interesse mod de forhandlinger om en grøn skattereform, der går i gang her efter sommerferien.

"Der er også nogle puljer, der er øremærket konvertering til varmepumper og til fjernvarme. Det bliver spændende at se, hvordan regeringen vil udmønte dem," siger Rune Moesgaard.

Her henviser han til en del af de 2,3 mia. kr. som regeringen og forligspartierne har afsat til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme. Varmepakken skal mindske drivhusgasudledningerne med 0,7 mio. tons CO2 i 2030.

På nuværende tidspunkt er 70 procent af varmebehovet i Gentofte Kommune dækket af fjernvarme.

arrow Gentofte venter på grønt lys fra regeringen til mere fjernvarme
14. august 2020 kl. 11:30 Opdateret: kl. 10:23
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

KONTAKT OS