13. juni 2021
Mette Freyberg og Kirstine Nielsen i deres nye tøjbutik Numberfiftyone.
Mette Freyberg og Kirstine Nielsen i deres nye tøjbutik Numberfiftyone.
Foto: Kathrine Albrechtsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt ansigt vender tilbage med ny tøjbutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt ansigt vender tilbage med ny tøjbutik

Kirstine Nielsen og Mette Freyberg troede egentlig ikke, at de skulle gå ind i tøjbranchen igen, men en frokostaftale fik dem på andre tanker

Opdateret 08. maj 2021 kl. 06:29
Villabyerne - 08. maj 2021 kl. 04:18
Af Kathrine Albrechtsen

Nyheden om, at Gentoftegade får sig en ny tøjbutik med 'Numberfiftyone', som i april åbnede i, ja rigtig gættet, nummer 51, må have glædet mange i området.

arrow Læs også: Tidligere tv-vært vil samle folk med ny tøjbutik

På et halvt år i 2019 mistede handelsstrøget nemlig alle sine tøjbutikker, da tre valgte at lukke. En af dem var Kirstine Nielsen, som gik på barsel. Planen var egentlig ikke at vende tilbage til Gentoftegade, men en frokost i oktober 2020 med Mette Freyberg fik hende på andre tanker.

"Fra jeg startede i branchen, har der altid været en stor respekt omkring Mette, som er en kvinde med 26 års erfaring, der tæller tre butikker og 25 ansatte under sig. Jeg kontaktede hende på Linkedin for at få gode råd til, hvad der var som selvstændig var af muligheder i branchen. Men under frokosten fandt vi ud af, at vi havde de samme visioner og tanker omkring at drive en tøjbutik og var enige om produkter, som altid manglede," fortæller Kirstine Nielsen.

Fire uger efter sad de hos en advokat og underskrev en samarbejdsaftale for deres nye tøjbutik.

"Det gik stærkt, da vi først havde truffet beslutningen," siger Mette Freyberg, der som 60-årig måske havde lyst til at trække sig langsomt ud af branchen frem for at gå ind i den.

"Med min alder kunne jeg da sagtens bruge mindre tid på arbejde og mere tid på at drikke kaffe med mine veninder, men det liv passer mig bare ikke," siger hun.

Komplementerer hinanden

Selvom de to kvinder har de samme visioner for butikken, er de også meget forskellige.

Hvor Mette Freyberg er et ordensmenneske, der med et excelark har styr på basisvarer til alle størrelser og prisklasser, er Kirstine Nielsen langt mere impulsivt styret og glad for farverige print og kjoler.

"På den måde komplementerer vi hinanden godt med vores forskellige styrker, hvilket også afspejler sig i butikken. Her skal du kunne komme ind og få dækket hele din garderobe uden at behøve at gå andre steder hen," siger Mette Freyberg.

De to kvinder har før stået i butik alene, men den tid er der ingen af dem, der savner.

"Når man er to, er der pludselig andre rammer for, hvad der kan lade sige gøre. Man får et andet mod, når man er to om det," siger Kirstine Nielsen.

For udover tøjbutikken på Gentoftegade består deres samarbejde også af en netbutik, og på sigt skal de udvikle egne unikke produkter til butikken.

Skørt tidspunkt

Nogle vil måske tro, at det er et skørt og usikkert tidspunkt at åbne ny tøjbutik. Men tværtimod har de to kvinder kun mærket positiv respons fra alle kunder i butikken, hvilket omsætningen også afspejler.

Og selvom corona har aflyst modemesser, har de to kvinder kunnet trække på deres gamle kontakter i branchen.

"Alle, vi har kontaktet, har været meget åbne overfor et samarbejde. At vi er to tidligere butiksejere, som er gået sammen, har helt sikkert åbnet flere døre for os," siger de to kvinder.

arrow Mette designer smykker til de kongelige: Her åbner hun ny butik
06. maj 2021 kl. 09:17 Opdateret: kl. 16:36
arrow Kendt hobbybutik flytter: Supermarked spøger i kulissen
30. april 2021 kl. 09:18 Opdateret: kl. 13:18
arrow Ny butik er åbnet: Idéen kom i Saharaørkenen
29. april 2021 kl. 12:40 Opdateret: kl. 13:19
Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

KONTAKT OS