20. januar 2021
"Man kan stå i et dilemma, hvor man skal beslutte, om man skal være ti personer eller flere om julebordet. Og hvem er det så, som siger, at nu kan vi ikke være flere?," spørger familieterapeut Christina Malling Strømsted.
"Man kan stå i et dilemma, hvor man skal beslutte, om man skal være ti personer eller flere om julebordet. Og hvem er det så, som siger, at nu kan vi ikke være flere?," spørger familieterapeut Christina Malling Strømsted.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jul i en coronatid: Tag de tunge beslutninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jul i en coronatid: Tag de tunge beslutninger

Julens traditioner er i år ikke en selvfølge. Med corona skal familier i år tage stilling til, hvem og hvordan de ses med andre i den søde juletid. Og det kan være både betændt og følsomt.

Villabyerne - 14. december 2020 kl. 09:06
Af Kathrine Albrechtsen

Villabyerne har talt med en præst, en familieterapeut og en ungerådgiver om jul i en coronatid. I denne artikel møder du familieterapeut Christina Malling Strømsted, som råder folk til at tage snakken tidligt i familien

Julen er hjerternes fest. En højtid, hvor vi er samlet om hyggelige traditioner med familie og venner. I år er der dog indbygget et paradoks i form af restriktioner, anbefalinger og smitterisiko. Og her kan der opstå potentielle konflikter, fortæller familieterapeut Christina Malling Strømsted, som har klinik i Hellerup.

"Når vi er i en krisesituation, som den vi står i nu, er vi mere sårbare over for gamle konflikter," siger hun.

Især regeringens anbefaling om kun at være sammen ti personer, vil i nogle familier være svært.

"Man kan stå i et dilemma, hvor man skal beslutte, om man skal være ti personer eller flere om julebordet. Og hvem er det så, som siger, at nu kan vi ikke være flere?," spørger Christina Malling Strømsted.

Sund øvelse

Især kan det skabe interne konflikter, hvis forældrene ikke er enige om, hvad familien skal deltage i af julearrangementer og hvordan de skal afholde juleaften.

"Allerede nu skal forældre sætte sig ned og få lavet nogle tydelige aftaler, før de involverer børnene. Og så bagefter tale åbent med dem om, at det ikke helt kan blive den jul, som de havde glædet sig til, men at de har valgt en måde, som kan blive dejlig for dem alle," siger Christina Malling Strømsted.

Familieterapeuten ser også, at jul i en coronatid kan være en sund øvelse. Familier kan sætte juleræset på pause og tage denne mulighed for at få sat ord på, hvad der betyder noget for dem som familie og måske skabe deres egne traditioner.

Tunge beslutninger

Skyldfølelse kan dog ramme én, når man skal tage de tunge beslutninger. Og her er det vigtigt at være rummelig begge veje.

"Vi kan nemt komme til at udskamme hinanden. Fortolkning af regler og smertegrænser kan være forskellige. Nogle familier kan tage beslutningen om at være 15 juleaften, mens andre vælger at holde sig til de allernærmeste. Men intet er rigtigt eller forkert, og ingen skal udskammes eller frygte at blive udskammet. Det er vigtigt, at vi i den her tid viser forståelse for, at vi er individer, som handler forskelligt," siger Christina Malling Strømsted.

Gamle konflikter er dog i risiko for at blive udløst i juletiden. Og det kan ikke udelukkes, at en familie kan føle sig afvist eller udelukket af ens valg.

"Derfor er det vigtigt tidligt at tage snakken om julen. At skabe åbenhed omkring ens valg. At det her handler ikke om jer, men at vi vælger os selv til jul. Det er selvfølgelig nemt at sige, og for nogen bliver det svært, især hvis der ligger gamle konflikter under overfladen," siger Christina Malling Strømsted.

Alternativer for nærvær

I en tid med Facetime og Skype ser familieterapeuten dog flere muligheder for at være sammen og udvise nærvær. Måske endnu mere end til et julearrangement med hele den store familie.

"Lad være med at vælge en trist indgang, men se det som en mulighed for at se julen i et andet lys. Tænk på alt det I kan i stedet for det, I ikke kan," lyder rådet fra Christina Malling Strømsted.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

KONTAKT OS