13. august 2020
Villabyerne mødte Anne Agersnap hjemme hos hende på Nymosehuse. På hendes bryst sidder den "Elefantorden", hendes madklub har givet hende. Foto: Jesper Bjørn Larsen
gallery icon

Se billedserie

Villabyerne mødte Anne Agersnap hjemme hos hende på Nymosehuse. På hendes bryst sidder den "Elefantorden", hendes madklub har givet hende. Foto: Jesper Bjørn Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jordemoder i 40 år: - Jeg er nærmest støbt ind i cementen på Herlev Hospital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jordemoder i 40 år: - Jeg er nærmest støbt ind i cementen på Herlev Hospital

66-årige Anne Agersnap fra Gentofte elsker sit arbejde som jordemoder og har altid været på Herlev. Også selv om hendes første job på stedet faktisk var et sandt helvede

Opdateret 21. juli 2020 kl. 21:50
Villabyerne - 16. juli 2020 kl. 11:22
Af Jesper Bjørn Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Jeg er nagelfast," siger kvinden, når man spørger hende, hvorfor hun altid har været det samme sted. Så læner hun sig frem og kigger meget alvorligt ind i journalistens øjne. Det store smil bryder frem og annekterer det solbrændte ansigt:

"Jeg er nærmest støbt ind i cementen på Herlev Hospital, jeg har aldrig haft lyst til at søge væk," tilføjer kvinden, der er født og opvokset i Gentofte og har boet her næsten hele sit liv.

Anne Agersnap er en vaskeægte jordemoder. Den helt særlige kombination af knas­tør, usentimental humor og et ordentlig skud faglig stolthed og medmenneskelighed. Rå, men hjertelig, er et andet skudsmål, der passer på mange jordemødre og i hvert fald på Anne Agersnap.

Hun virker lidt uvant med at sidde foran en journalist, og hun indrømmer blankt, at hun slet ikke er så meget for at være i centrum.

"Lige den der dag havde jeg jo ligesom arbejdet mig henimod." Dér var gavtyveblikket igen.

Den dag, hun taler om, var den 1. juli. Dagen, hvor hun blev fejret for at have taget imod børn i 40 år på Herlev Hospital.

Anne Agersnap elsker simpelthen Herlev Hospital, hun er vild med bygningen, stemningen og især sine kolleger.

Men hendes første job på matriklen var lidt af et mareridt. Det var et sommerferiejob som rengøringshjælper, inden hun skulle begynde på jordemoderskolen i 1976.

"Jeg var yngste kvinde, og afdelingslederen stod altid med et satanisk smil, når hun gav mig nøgleringen med den sorte farve. Hun elskede at sende mig i kapellet og på sektionsstuerne (hvor man foretager obduktioner, red.). Jeg var alene, så der blev gjort rent med hjertebanken. Det var et helvede," mindes Anne Agersnap.

Når Herlev alligevel trak i den nyuddannede jordemoder, på trods af den traumatiserende rengøring, skyldtes det bl.a., at professor Jørgen Falk Larsen arbejdede der.

Ham stod der stor respekt omkring, han var bl.a. foregangsmand for den fosterovervågning, vi i dag tager for givet, når der er den mindste mistanke om komplikationer ved fødslen.

En fødefabrik

I dag er Herlevs fødeafdeling blevet en kæmpe arbejdsplads. Den er for længst fusioneret med både Gentofte og Glostrup, så de over 100 jordemødre varetager knap 6.000 fødsler om året.

For Anne Agersnap er det blevet til flere tusinde børn og endnu flere maver, hun har mærket på. Hun har vidst, at hun ville være jordemoder, siden hun som femårig fik at vide af sin mor, hvordan børn kommer ud af maven.

"Mor sad med mig på skødet og læste i en bog, vi havde lånt af Fru Hansen, vores nabo. Da hun fortalte om personen, der klipper navlestrengen, sagde jeg, 'dét skal jeg være, når jeg bliver stor'. Vi talte ikke om, hvordan babyer kom ind i maven eller hvordan de kom ud. Det gjorde man ikke dengang. De groede bare derinde... min mor ville egentlig gerne selv have været jordemoder, men dengang gik piger ikke i gymnasiet, så hun blev syerske i stedet," fortæller Anne Agersnap.

At være jordemoder er en identitet, siger hun. De fleste jordemødre har et udtalt omsorgsgen, og de er meget selvstændige.

"I gamle dage var det jordemoderen, der selv skulle træffe beslutning om, hvordan den gravide kvinde skulle behandles, hvornår hun var i fødsel, hvordan hun skulle sys. I dag er fødeafdelingen nok blevet lidt mere lægedomineret."

Det er ikke længe siden, at Rigshospitalets klinikchef sagde sin stilling op med henvisning til et alt for højt stressnivieau. Hvordan oplever du den udvikling?

"Vi har meget travlt, det er der ingen tvivl om. I går mødte jeg kl. 15 på fødemodtagelsen, og jeg nåede at se til 10 kvinder på min vagt. Jeg er ret træt, når jeg kommer hjem."

I øjeblikket er det mest på fødemodtagelsen, Anne arbejder, for efter et brækket håndled er hun under genoptræning. I et halvt år har hun - meget mod sin vilje - måttet holde sig fra de aktive fødsler det meste af tiden. Men fødestuen er hendes naturlige habitat.

"Jeg er altid glad, når jeg er på arbejde. Jeg er faktisk lykkelig, dybt inde i mit hjerte føler jeg, jeg er det rigtige sted. Jeg er tryg," smiler jordemoderen, der vil blive ved, til hun fylder 70.

"Jeg er ikke færdig med at arbejde. Jeg har en madklub, hvor vi laver mad sammen, og en gang om året tager vi på en michelin-restaurant. Og så samler jeg på gin. Men det skal jo helst ikke være en fuldtidsbeskæftigelse," griner Anne Agersnap, der i forbindelse med sit 40 års jubilæum er blevet indstillet til Dronningens fortjenstmedalje.

Bagenden først

Anne Agersnap er især glad for de såkaldte sædefødsler, hvor barnet kommer ud med fødderne først.

"Jeg er altid glad, når jeg er på arbejde. Jeg er faktisk lykkelig, dybt inde i mit hjerte føler jeg, jeg er det rigtige sted. Jeg er tryg."


Anne Agersnap, jordemoder gennem 40 år

"Dér bruger jeg virkelig mit håndværk, det kan være så smukt. Jeg lærer også gerne fra mig, for jeg synes, det er så ærgerligt, hvis den slags fødsler automatisk bliver til kejsersnit," siger Anne Agersnap, der erklærer, at hun tilhører den skole af jordemødre, der mener, at kvinder skal føde naturligt, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Hvad med de sørgelige fødsler, hvor barnet ikke klarer den... det må være helt forfærdeligt?

"Det er det også, men der er det min opgave at forvandle det til en oplevelse, forældrene kan hente noget positivt ud af. I gamle dage blev der lagt en klud over moderens øjne, og så blev det døde barn båret ud, uden at forældrene fik lov at se det. Sådan gør vi slet ikke i dag. I dag hjælper vi forældrene videre. Lader dem sidde med barnet, vi tager et billede af barnet, en lok af håret, et fod- og håndtryk. Hjælper dem til at få kontakt til en god bedemand. Man skal skabe en ring af mennesker rundt om dem, der hjælper."

Nogle forældre bliver vrede, råber og vil placere et ansvar. Det forstår Anne Agersnap godt.

"I den situation skal man have lov til at græde snot. Men det hjælper jo ikke de her mennesker, at jeg begynder at tude. Livet er liv og død. Det sværeste er at fortælle det til mor og far, når vi opdager, at barnet inde i maven er dødt."

På Herlev Hospitals fødeafdeling har de et smukt træ i filt med masser af grene. Når det er en pigefødsel, bliver der sat et lysegrønt blad. Et mørkegrønt, når det er en dreng. Sommerfuglene på træet markerer de børn, der "flyver væk" inden fødslen.

Det mexicanske tørklæde

Ifølge Anne Agersnap er en god jordemoder empatisk. Hun skal give sig tid til de fødende kvinder, være 100 procent til stede. Og så skal hun kunne sit håndværk. I de 40 år, der er gået, har hun oplevet lidt af hvert. Også i forhold til de hjælpemidler eller smertelindringer, folk hælder til. Æteriske olier, hvalsang, lattergas, akupunktur, listen er meget længere.

"De sidder og googler alting og vælter rundt i en masse råd, teorier og ideer om alt muligt. De bliver usikre på sig selv, fordi der er så mange meninger om det hele. Jeg plejer at spørge dem: hvis du nu var ude på savannen, uden computer eller telefon, hvad ville du så gøre? Hvordan ville du så føde?"


Anne Agersnap, jordemoder gennem 40 år

Noget, der virkelig trender lige nu, er rebozo, det mexicanske tørklæde, der kan vende babyen og gøre kvinden fødeklar.

"Det må de hjertens gerne benytte sig af, jeg instruerer dem også gerne i det, men jeg gør det ikke for dem. Mine arme ville jo falde af, hvis jeg skulle stå og svinge med alle de maver," smiler Anne Agersnap.

Nye familiemønstre har også sat sit præg på fødestuen.

"Der er flere mor/mor forhold og singlemor-fødsler i dag end tidligere. Åbne forhold, biseksuelle forhold. Jeg havde en fødsel, hvor kvinden havde to mænd med. En af dem var faderen, men ingen af dem vidste, hvem det var. Ved du hvad, jeg er fuldstændig ligeglad med, hvilken seksuel observans, folk har. Men nogle gange kommer jeg til at tale om, hvad faderen skal gøre, selv om jeg sidder over for to kvinder. Det er gammel vane," griner Anne Agersnap.

En af hendes kæpheste er, at gravide kvinder skal passe på med at være for meget på internettet.

"De sidder og googler alting og vælter rundt i en masse råd, teorier og ideer om alt muligt. De bliver usikre på sig selv, fordi der er så mange meninger om det hele. Jeg plejer at spørge dem: hvis du nu var ude på savannen, uden computer eller telefon, hvad ville du så gøre? Hvordan ville du så føde?"

Nøgleordene for en god fødsel i Anne Agersnaps verden er bevægelse, vejrtrækning, afspænding. Og en fast jordemoderhånd.

"Jeg hader Sundhedsplatformen! De siger, det er intuitivt, men det er ikke en skid intuitivt. Man skal klikke 16 gange for at give en patient en ny tid. Jeg har talt efter."


Anne Agersnap, jordemoder gennem 40 år

"Ikke en der slår, men en der virkelig er hos dem. Nærhed, hedder det vel," siger hun.

Og sådan har det altid været. I bund og grund har faget ikke ændret sig det store, siger Anne Agersnap, men det har teknologien. Og ikke nødvendigvis til det bedre.

"Jeg hader Sundhedsplatformen! De siger, det er intuitivt, men det er ikke en skid intuitivt. Man skal klikke 16 gange for at give en patient en ny tid. Jeg har talt efter," siger hun hovedrystende.

Og så er hun også kritisk over de megastore fødeafdelinger, vi har i dag, ikke kun på Herlev, men også på Hvidovre og Rigshosptalet.

"Der bliver meget travlt. For mange mennesker, både fødende og personale. Noget af intimiteten går tabt. Hele sundhedsvæsenet er lavet om. Man får bare ikke lov til at blive liggende længere end højst nødvendigt, det er lidt sørgeligt."

Anne Agersnap gruer ikke for den dag, hun skal stoppe, for hun har et stort socialt liv.

"Men jeg kommer til at savne mine dejlige kolleger. Og at have hænderne i en fødsel. Det bliver jeg aldrig træt af."

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

KONTAKT OS