17. oktober 2021
Foto af skipper Mikkel Krause fra vinderholdet i aktion til Gentofte Cup 2021. Foto: Gentofte Curling Club
Foto af skipper Mikkel Krause fra vinderholdet i aktion til Gentofte Cup 2021. Foto: Gentofte Curling Club
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Is i verdensklasse ved årets Gentofte Cup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Is i verdensklasse ved årets Gentofte Cup
Villabyerne - 16. september 2021 kl. 17:31

I den forgangne weekend blev den tilbagevendende og prestigefyldte turnering, Gentofte Cup, afholdt af Gentofte Curling Club (GCC).

Turneringen tiltrækker hvert år både klubhold og elitehold fra hele verden.

Selv i år med fortsatte rejserestriktioner husede GCC curlinghold fra Spanien, Letland, Sverige og hele Danmark.

Turneringen blev vundet af Team Krause fra Hvidovre Curling Club ledet af skipper Mikkel Krause. Curling er et finurligt spil, som i sin udfoldelse rummer elementer af teknisk mestring og taktisk forståelse.

I curling kan selv de mindste ujævnheder i isens overflade eller temperaturudsving have stor betydning for banens kvalitet og spiloplevelsen. Under corona-nedlukningen bevilgede Gentofte Kommune en renovering af beton­overfladen under isen for at udjævne spillefladen.

Curlingklubbens nye forhold blev for første gang sat på prøve til Gentofte Cup, hvor klubbens erfarne isteknikere, Asmus Blædel Jørgensen og Ingvild Skaga, forberedte curlingbanerne.

Gentofte Curling Club kunne således byde på verdensklasseforhold ved årets Gentofte Cup. Derudover sørgede klubbens mange frivillige for, at turneringen kunne udspille sig gnidningsfrit.

I løbet af sæsonen bliver der særdeles travlt i Gentofte Curling Club. Når klubbens faciliteter ikke benyttes af medlemmerne, udlejes de bl.a. til skoleklasser, kørestolsbrugere, virksomhedscurling, udsatte målgrupper og sociale arrangementer som fødselsdage og polterabender.

Du kan læse mere om Gentofte Curling Club på www.gentoftecurling.dk. jbl

Rejser du til udlandet i år?
 

KONTAKT OS