24. oktober 2021
Serviceniveauet er uændret i Gentofte Kommune, mener borgmester Michael Fenger (K).
Serviceniveauet er uændret i Gentofte Kommune, mener borgmester Michael Fenger (K).
Foto: Joachim Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvordan står det til med velfærden i Gentofte? Det er der delte meninger om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan står det til med velfærden i Gentofte? Det er der delte meninger om

Borgmester Michael Fenger (K) er ikke enig i, at Gentofte Kommunes velfærd har taget nogle tæsk, som formand for Fagbevægelsens Hovedordganisation, Per G. Olsen, mener.

Villabyerne - 21. september 2021 kl. 08:05
Af Kathrine Albrechtsen

Borgmester Michael Fenger (K) blev noget forbavset, da han læste debatindlægget fra formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Per G. Olsen i Villabyerne 1. september.

"Vores velfærd har taget nogle tæsk i Danmark og her i Gentofte Kommune," indledte Per G. Olsen og henviste til, at der er kommet 17.682 færre kroner per barn og ældre de seneste 11 år i Gentofte Kommune. Mens vi de næste ni år kan regne med, at der kommer 170 flere småbørn og 1.342 flere ældre over 67 år.

"Vi har brug for lokale politikere, som vil styrke vores fællesskab, ansætte flere og sikre vores velfærd. Vi har derimod ikke brug for politikere, som vil skære i velfærden for at sænke skatten," skrev han.

Michael Fenger kan ikke genkende det billede, som bliver skabt af formanden.

"Vi har holdt det samme serviceniveau hele tiden. I forbindelse med udligningsreformen valgte vi at sætte skatten op, så vi ikke skar i servicen og forringede velfærden i Gentofte," siger han.

I debatindlægget henviser Per G. Olsen til, at han ikke ønsker sine børnebørn bliver undervist af studenter uden læreruddannelse. Men ifølge Michael Fenger har Gentoftes skoler en lærerandel på 90 procent af alle timerne.

"Lige siden SKUB (Skoleudviklings- og udbygningsprojekt, der løb fra 1998-2009 i Gentofte Kommune, red.), har vi brugt mange penge på vores skoler. Ja, vi bruger få udgifter per elever, men det skyldes, at vi har en god tæthed i kommunen, så vi kan fylde vores klasser ud, og så har vi få elever, der har brug for specialtilbud. Vi har et fast beløb per skoleelev. Kommer der flere, så bliver der tilført flere på området. Hvis der kommer færre børn, så kommer der færre penge til området, men det betyder ikke, at der bliver færre pædagoger eller lærere. Sådan fungerer det ikke. Vi har ingen planer om at skære i velfærden for vores unge. Heller ikke for vores ældre. Her bygger vi nye plejeboliger i Jægersborghave, moderniserer Tranehaven og støtter de ældre, så de kan blive længst muligt i eget hjem, hvor de får rengøring én gang om ugen og to ugentlige bade," siger han.

Borgmesteren henviser også til undersøgelsen i år fra det svenske analyseinstitut EPSI Ratings, hvor Gentofte Kommune lå helt i top.

Det var den kommune i landet, hvor borgerne i stor stil var tilfredse med den kommunale service. Det gjaldt særligt tilbuddene til unge, samt at kommunen var pæn og velholdt.

"Vi prøver hele tiden at effektivisere, så borgernes penge bliver brugt bedst muligt, men det kan man godt gøre, mens man holder et højt serviceniveau," understreger Michael Fenger.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

KONTAKT OS