3. august 2021
I dag er det kun 1 procent af Gentoftes unge, der ikke får deres 1. prioritet opfyldt. Fra 2023 bliver det, ifølge et bilag de konservative er blevet præsenteret for, 19 procent. Samtidig kan hver ottende elev måske se sig selv gå på et andet gymnasium udenfor kommunen. Foto af Ordrup Gymnasium.
I dag er det kun 1 procent af Gentoftes unge, der ikke får deres 1. prioritet opfyldt. Fra 2023 bliver det, ifølge et bilag de konservative er blevet præsenteret for, 19 procent. Samtidig kan hver ottende elev måske se sig selv gå på et andet gymnasium udenfor kommunen. Foto af Ordrup Gymnasium.
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hver ottende gymnasieelev i Gentofte kan blive sendt ud af kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver ottende gymnasieelev i Gentofte kan blive sendt ud af kommunen

Ifølge tal, de konservative blev præsenteret for under forhandlingen af den nye elevfordeling, bliver Gentoftes unge hårdt ramt

Opdateret 24. juni 2021 kl. 16:35
Villabyerne - 23. juni 2021 kl. 07:00
Af Kathrine Albrechtsen

Torsdag 10. juni præsenterede Socialdemokratiet, Alternativet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti en aftale om en ny elevfordeling på de gymnasiale uddannelser.

arrow Læs også: DEBAT: Fremtidens studenter får langt hjem

"Vi har taget et opgør med den onde cirkel, hvor nogle gymnasier bliver mere og mere opdelt efter elevernes etnicitet og sociale forhold. Unge skal møde hinanden på tværs af sociale og etniske skel, og vi skal undgå parallelsamfund. Samtidig sørger aftalen for, at der fortsat vil være gymnasier i alle dele af landet. Og jeg er kisteglad for, vi har taget hånd om et problem, som skiftende regeringer har forsøgt at få bugt med igennem de seneste mange år," sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i forbindelse med udmeldingen.

Villabyerne har ændret rubrikken fra 'Hver ottende gymnasieelev skal rejse ud af kommunen' til 'Hver ottende gymnasieelev kan blive sendt ud af kommunen', da den endelige model for fordelingen af elever ikke er blevet udmeldt.

De konservative var inviteret med til forhandlingsbordet, men forlod det i utide, da de fandt det urimeligt, at unge blev brugt som brikker i et samfundsprojekt, fortæller Rasmus Jarlov (K).

"Jeg tror virkelig, at de unge vil blive kede af at blive sendt til et gymnasium langt fra, hvor de og deres venner bor, og hvor de ikke har ønsket at gå. Vi er med på, at der er integrationsproblemer, men det er voldsomt, at det skal gå ud over unge mennesker på den måde. Det er jo ikke deres skyld, og det er tvivlsomt, om de kan løse det samfundsproblem ved at sidde 40 minutter i offentlig transport og få ødelagt deres gymnasietid," siger Rasmus Jarlov.

Ny fordeling rammer hårdt

Gentofte Kommunes unge kan gå hen og blive de hårdest ramte af den nye måde at fordele eleverne, hvis det bilag, som de konservative blev præsenteret for under forhandlingerne, bliver scenariet.

I dag får 95 procent af eleverne deres 1. prioritet opfyldt, men fra 2023 kan det ifølge bilaget falde til 76 procent. Og hvor kun 1 procent af elever med bopæl i kommunen i dag har over 40 minutters transporttid til sit gymnasium, kan det i fremtiden blive hver ottende gymnasieelev.

ØG-rektor: Jeg er bekymret

På Øregård Gymnasium er rektor Pia Nyring bekymret for, at den nye model lægger op til, at gymnasieelevernes frie valg påvirkes.

"Før har elever kunnet føle sig sikre, hvis de boede tæt på det gymnasium, som de søgte, men fremover kan de risikere, at hvis der er for mange elever indenfor deres forældres indkomstgruppe, der har søgt samme gymnasium, kan de ved en simpel lodtrækning blive sendt væk fra deres lokalmiljø. Det er jeg rigtig ked af. Også fordi jeg ved, at trivsel og faglighed hænger sammen. Hvis de unge, mod deres vilje, skal bruge halvanden time hver dag på transport, væk fra venner og fritidsinteresser, så kan trivslen falde. Og når den falder, så falder fagligheden også," siger hun.

Pia Nyring kan godt se idéen i at modarbejde den polarisering, der i de senere år har fundet sted på gymnasierne.

"Men det er overraskende, at man vælger en så centralis­tisk styret model til at fordele eleverne på," siger Pia Nyring, som også sidder som konservativ formand for Skoleudvalget i Gentofte Kommune.

Øregård Gymnasium har i dag syv procent af elever med ikke-vestlig baggrund.

"Der er ingen tvivl om, at med den nye fordelingsmodel, får vi i fremtiden flere elever med ikke-vestlig baggrund, og vi vil meget gerne som gymnasium være med til at løfte opgaven med en mere jævn fordeling. For os har det været uproblematisk med optagelse af de ikke-vestlige elever fra andre kommuner, men det har det været, fordi de har ønsket at gå her. Derimod bekymrer det mig, hvis elever bliver sendt væk fra deres lokalmiljø og ud til gymnasier imod deres vilje," siger hun.

OG-rektor: Respektløst

Søren Helstrup, rektor på Ordrup Gymnasium, vil gerne rose politikerne for at forsøge at løse udfordringerne i de tyndt befolkede områder og polariseringerne i storbyen.

Hovedelementer i aftalen
  • De erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) omfattes af samme regelsæt som de almengymnasiale (stx og 2-årig hf). Det gælder ikke eux og 2-årigt stx m.fl., som fortsat ikke vil være omfattet af centrale fordelingsregler
  • Der er en strammere styring af, hvor mange elever afdelingerne må optage, så konkurrence om eleverne fjernes. Muligheden for ventelister afskaffes også
  • Institutioner i tyndtbefolkede områder sikres bedre overlevelsesmuligheder gennem kapacitetsstyringen bl.a. ved at indføre minimumskapaciteter
  • Elevfordelingen sker ved en central it-understøttet fordelingsmekanisme, så regionens fordelingsudvalg nedlægges
  • Elevernes forældrebaggrund (forældreindkomst) indgår som et fordelingskriterium i områder med skæv elevsammensætning (fordelingszoner), og transportkriteriet udgår
  • Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

"Men det forkerte ved den her model er, at man kan bo ved siden af sit gymnasium, om det er i Gentofte eller i Hvidovre, og ikke få lov til at gå der på grund af ens forældres indkomst og så blive sendt 40 minutter væk fra sit lokale miljø. Det er respektløst over for de unge mennesker og deres tid. De har nok at lave i skolen med lektier, og hvis de også vil engagere sig i idræt, frivilligt arbejde eller have sig et erhvervsarbejde, samt et socialt liv, så får de ikke mindre travlt, hvis de hver dag skal med bus i halvanden time," siger han.

Rektoren var derimod større tilhænger af en ekspertgruppes forslag om at samle gymnasierne i klynger med en blanding af boligmasser og typer af borgere.

"Så skal ingen elever mod deres vilje kostes 40 minutter i den anden ende af hovedstaden," siger Søren Helstrup.

I dag er omkring 2 procent af Ordrup Gymnasiums elever ikke-vestlige.

"Det vil bestemt ikke blive et problem for Ordrup Gymnasium, hvis der i fremtiden kom flere ikke-vestlige elever fra andre områder, som gerne vil gå her og være en del af fællesskabet. Det er mere perspektivet om frustrerede unge, der kommer rejsende hertil, som kan blive konsekvensen af den nye model. Generelt frygter jeg, at der i Region Hovedstaden vil ske et større frafald af unge mennesker på gymnasierne. Det er vigtigt i den her debat at holde fokus på de unge, ikke på institutionen. Hvad er godt for de unge? Ved den her aftale har man ikke tænkt så meget på det," siger Søren Helstrup.

På Aurehøj Gymnasium læste rektor Anette Hestbæk Jørgensen den politiske aftale med ét for øje. For i april 2020 kom en regeringsnedsat ekspertgruppe med bud på løsninger til bedre fordeling af tosprogede elever i landet. Her var et bud at nedlægge landets tre profilgymnasier, heriblandt Aurehøj Gymnasium. Men den vej valgte regeringen ikke at gå i den nye aftale.

"Vi har gennemlæst den politiske aftale om elevfordeling og konstaterer taknemligt, at vi får lov til at beholde vores musikprofil, som har været Aurehøjs særkende i mere end 65 år. Hvordan den endelige model og fordeling kommer til at påvirke Aurehøj, kender vi endnu ikke, så jeg har ikke yderligere kommentarer til aftalen, før vi ved noget mere," siger Anette Hestbæk Jørgensen.

Ministerium afviser tal

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til Villabyerne, at tallene i artiklen "ikke er retvisende i forhold til de forventede konsekvenser af aftalen om elevfordeling."

Villabyerne har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet, hvad de rigtige tal så er - og ikke mindst hvad de forventede konsekvenser af aftalen så er - men det er ikke muligt for ministeriet at komme med de oplysninger, oplyser pressechef Thomas Bro Sæhl.

arrow DEBAT: Regeringen underminerer det frie valg
25. juni 2021 kl. 09:36 Opdateret: kl. 14:26
arrow DEBAT: Unge skal selv vælge gymnasium
17. juni 2021 kl. 13:42 Opdateret: kl. 15:55
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

KONTAKT OS