3. juni 2020
Gentofte Hospital er sammen med "søstermatriklen" i Herlev godt rustet til at tage del i indlæggelsen af patienter med coronavirus, forsikrer ledelsen. Arkivfoto
Gentofte Hospital er sammen med "søstermatriklen" i Herlev godt rustet til at tage del i indlæggelsen af patienter med coronavirus, forsikrer ledelsen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Herlev og Gentofte Hospital har travlt med at omstille sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Herlev og Gentofte Hospital har travlt med at omstille sig

Herlev og Gentofte Hospital ruster sig til i stigende grad at tage imod patienter med coronavirus. På matriklen i Herlev ruster de sig til at teste flere danskere

Villabyerne - 01. april 2020 kl. 10:07
Af Jesper Bjørn Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Herlev og Gentofte Hospital har allerede i dag indlagte patienter med coronavirus - antallet er ikke offentliggjort - og samtidig er både matriklen i Gentofte og i Herlev en del af beredskabet med at etablere ekstra pladser - både på isolation og intensivafsnit, hvis behovet opstår.

"Hospitalet har travlt med at omstille sig fra at være bredt orienteret til at have stort fokus på infektionsmedicinske patienter, samtidig med at vi naturligvis håndterer de patienter med øvrige sygdomme, som fortsat kan komme på hospitalet. Vi har åbnet isolationsafsnit og er godt i gang med at uddanne personale, som på grund af coronasituationen kan komme til at arbejde i et andet speciale, end de plejer. Det betyder, at personalet kan supplere hinanden efter behov og udvise stor fleksibilitet efterhånden som det bliver nødvendigt," siger Jan Toftholm, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital.

Vilje og gejst

Herlev og Gentofte Hospital erklærer sig klar til at håndtere det forventede stigende antal coronavirus-patienter og det arbejdspres, der vil følge i kølvandet.

"Vi vurderer situationen løbende - både som hospital og som en del af Region Hovedstadens koordinerede beredskab - og vi er klar til at ændre i forhold til de behov, der er på grund af corona-epidemien. Derfor er vi også glade for, at personalet i denne ekstraordinære situation i høj grad viser den vilje, gejst og store fleksibilitet, som gør det hele muligt," siger Jan Toftholm.

Herlev og Gentofte Hospital er også klar til at løfte sin del af Sundhedsstyrelsen nye strategi med at få testet betydeligt flere danskere. Testningen foregår på hospitalets corona-klinik i Herlev, hvor de så sent som i den forgangne weekend ne­top har afprøvet, hvor hurtigt de kan opstille ekstra test-faciliteter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Laver Herlev og Gentofte Hospital stadig de planlagte operationer?

"I forhold til planlagte operationer, der følger vi regionens retningslinjer, og kun operationer, som er konkret lægefagligt vurderet som uopsættelige, vil fortsat blive udført," siger Jan Toftholm.

Hvad er status for hospitalets ansatte? Kan de følge med, og har de foreløbig holdt sig smittefri?

"Vi gør alt, hvad vi kan for at passe mest muligt på vores personale i denne situation, og derfor er vi også glade for, at der er givet adgang til at skrue op for testning af personalet. Der er generelt tale om få smittede hospitalsansatte i Region Hovedstaden, og vores sundhedspersonale er godt rustet og meget veluddannet indenfor arbejdet med isolerede patienter og hygiejne."

Restriktioner hjalp

For et par uger siden kunne flere medier, bl.a. Villabyerne, fortælle, at Herlev og Gentofte Hospital oplevede et svind fra deres lagre af værnemidler og håndsprit, og hospitalet så sig derfor nødsaget til at låse dørene og stille vagter ved de få åbne indgange. Og dét har løst problemet, fortæller Jan Toftholm:

"Der har været stor forståelse for, at adgangen til hospitalet er begrænset. Vi kan også se, at det løste problemet med tyverier af sprit og værnemidler."

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

KONTAKT OS