6. april 2020
Der dukkede så mange mennesker op til mandagens debatmøde om udligning i Byens Hus, at der ikke var stole nok til alle. Foto: Signe Haahr Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Der dukkede så mange mennesker op til mandagens debatmøde om udligning i Byens Hus, at der ikke var stole nok til alle. Foto: Signe Haahr Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hans Toft: "Hvordan føler I jer som borgere behandlet? Nedladende, uværdigt og tilfældigt"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hans Toft: "Hvordan føler I jer som borgere behandlet? Nedladende, uværdigt og tilfældigt"

Byens Hus på Hellerupvej var fyldt til bristepunktet, da det Konservative Folkeparti mandag aften afholdt debatmøde om udligning

Villabyerne - 19. februar 2020 kl. 11:49
Af Signe Haahr Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et øjeblik blev der mørkt i Byens Hus' store sal mandag aften.

"Vi skal spare på lyset," lød det fra stolerækkerne med latter til følge.

Kort forinden havde folketingsmedlem for Socialdemokratiet Jeppe Bruus forklaret, at regeringen ikke har gjort sig nogle forhåbninger om, at man kunne lægge et forslag til en ny udligningsreform frem, der ville få alle eksperter og borgmestre til at klappe i hænderne.

Der lød da også flere suk end klapsalver fra de mange fremmødte i løbet af det halvanden time lange debatmøde, som Det Konservative Folkeparti havde stablet på benene i Hellerup med et panel, der udover Bruus bestod af finansordfører Rasmus Jarlov (K) og borgmester Hans Toft (K).

arrow Læs også: Venstres Morten Løkkegaard: Nu stopper festen

Mødets hovedspørgsmål var: Hvorfor er det Gentofte, der skal betale mest i udligning? Og hvad kommer det til at betyde for kommunen?

Ifølge de seneste tal står Gentofte til at skulle betale i omegnen af 500 millioner kroner mere i udligning til andre kommuner. Det er et tal, der skal lægges oveni de cirka 3,3 milliarder, som kommunen allerede bidrager med.

"Det er det mest uværdige, jeg har oplevet i mine 27 år som borgmester," sagde Hans Toft (K), da han fik ordet første gang og vendte sig mod salen:

"Hvordan føler I jer som borgere behandlet? Nedladende, uværdigt og tilfældigt. Og I får ingen tal, men bliver holdt hen."

Han understregede flere gange, at ekstraregningen til udligning vil betyde, at Gentofte-borgerne kommer til at betale mere i skat.

"450 millioner kroner svarer til, hvad det koster at drive vores 11 skoler og alle vores fritidsordninger. Der bliver ingen massakre på serviceniveauet i Gentofte. Så sætter vi skatten op," sagde han blandt andet.

Voksende ulighed

Som regeringens mand i panelet forsvarede Jeppe Bruus omvendt Socialdemokratiets nye bud på en udligningsreform.

"Dem, der får, synes, de får for lidt, og dem, der giver, mener de giver for meget. Udligning handler dybest set om, at vi synes, det er vigtigt, at der er et ensartet serviceniveau i landet. Det mener de fleste, er sund fornuft, og så kan vi diskutere, hvor grænsen går," sagde han og fortsatte:

"Uligheden stiger. Alt for mange børn vokser op under svære kår, og mange af dem bliver ikke hjulpet ordentligt, fordi det koster på kommunekassen. Der er en voksende forskel på, hvor mange børnesager, der er på Lolland, og hvor mange der er i Gentofte. Man lever også i gennemsnit længere her, og det siger lidt om det liv, der leves. Og vi mener, vi bliver nødt til at drage til handling, så ulighederne ikke bliver for store."

Jeppe Bruus pegede samtidig på, at det ikke lykkedes den tidligere borgerlige regering at forhandle en ny udligningsmodel på plads.

"Så det har været en bunden opgave," sagde han.

10 minutters forhandlinger

Lige nu ruller forhandlingerne inde på Christiansborg, og Det Konservative Folkeparti er ikke en del af dem. Til stor frustration for Rasmus Jarlov:

"Vi sad med i forhandlingslokalet i samlet 10 minutter. Så fik vi at vide, at man ville gå videre med andre partier," fortalte han.

Jarlov kritiserede derudover regeringen for ikke at lægge hele regnestykket, der ligger til grund for reformforslaget, frem.

"Jeg vil have et excelark med alle beregningerne," sagde han.

Til det svarede Jeppe Bruus, at det er almen praksis, at man ikke lægger alle tal frem, før et forslag som dette er behandlet på plads.

Ud fra de tal, der er kommet frem, kan man regne ud, at den nye udligningsreform, hvis den bliver gennemført, vil medføre, at en gennemsnitlig Gentofte-borger skal af med omkring 50.000 kroner i udligning om året.

"Man betaler en stor ny bil til en familie i en anden kommune, hvis man er en gennemsnitlig familie i Gentofte," sagde Rasmus Jarlov og fortsatte:

"Folk siger: I har jo kommuneskatten. Men når man hæver skatten og får flere penge ind, bliver de penge også udlignet. Man skal derfor op på 700-800 millioner for at få dækket det i Gentofte. Og folk i Gentofte betaler i forvejen høje boligskatter."

Netop det aspekt lod til at være, hvad der lå de fremmødte Gentofteborgere mest på sinde.

"Jeg har stemt socialdemokratisk i 40 år," rejste en borger ved navn Jan Nielsen sig og sagde, da spørgerunden var blevet skudt i gang.

"Ud!" råbte en i salen.
"Men det er jeg ikke sikker på, at jeg fortsætter med," fortsatte Jan Nielsen og fik i stedet flere til at klappe.

"Med den her reform vil håndværkerfamilier og pædagogfamilier opleve, at de skal betale til andre tilsvarende familier i andre kommuner. Er det i orden?" spurgte han.

"Nej!" blev der råbt fra salen.

"Tallene er gennemsnitsberegnet. Det er ikke alle Gentofte-borgere, der skal betale 50.000 kroner. Når det gælder rådighedsbeløbet, er jeg enig med dig. Derfor er jeg glad for, at vi har lavet en bred aftale om boligskatten, så den er sat i bero," lød svaret fra Jeppe Bruus.

Afskaf kommunerne?

Kort efter fik Kristine Kryger, kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte Kommune for Radikale Venstre, mikrofonen. Hun tog tråden op fra Jan Nielsen og gjorde klart, at der bor mennesker i Gentofte, som vil have svært ved at blive boende, hvis regeringens forslag bliver gennemført.

"Jeg hørte skatteminister Morten Bødskov sige, at man ikke vil stille krav til de kommuner, der modtager penge, hvordan de skal bruge dem. De kan bruge dem til at sætte skatten ned, hvis de vil. Det er for mig at se uacceptabelt at bruge de penge til at sætte skatten ned. Du siger, at I laver reformen for at hjælpe børn, der har det svært. Bliver det rapporteret ind, hvad pengene bliver brugt til?" spurgte hun Jeppe Bruus, der svarede:

"Skal vi nedlægge kommunerne? Jeg er ikke tilhænger af at afskaffe det kommunale selvstyre. Ja, det kan godt være, at nogle kommuner sænker skatten."

"Dér vågnede Hans, da der blev sagt nedlæggelse af det kommunale selvstyre," lød det fra ordstyrer Filip Lauritzen, pressechef for det Konservative Folkeparti.

Borgmesteren fik mikrofonen og spurgte Jeppe Bruus, om han ville give en garanti for, at serviceniveauet i Gentofte ikke bliver lavere, end det er nu.

"At give garantier i politik er en dårlig idé. Der skal forhandles en kommuneaftale til sommer, og jeg kan ikke foregribe, hvad der kommer ud af den," sagde Jeppe Bruus.

"Der sidder 200-300 mennesker her, som gerne vil vide, om deres velfærd falder," fortsatte Hans Toft.

"Det, vi taler om her, er finansieringen af kommunernes økonomi, og så er der servicerammen, som forhandles til sommer," gentog Jeppe Bruus.

arrow Nye choktal: Minus en halv milliard i kommunekassen
19. februar 2020 kl. 12:29 Opdateret: kl. 12:54

KONTAKT OS