21. september 2020
Sophie Overskov Lohorst underviser i indskolingen på Dyssegårdsskolen, hvor leg og læring og fokus på fordybelse fylder i læseundervisningen. Foto: Dyssegårdsskolen
gallery icon

Se billedserie

Sophie Overskov Lohorst underviser i indskolingen på Dyssegårdsskolen, hvor leg og læring og fokus på fordybelse fylder i læseundervisningen. Foto: Dyssegårdsskolen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gentoftes yngste lever ikke op til nationale læsemål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gentoftes yngste lever ikke op til nationale læsemål

Coronavirussen har sendt os hjem fra arbejde og skole. En oplagt mulighed for flere hyggelige læsestunder mellem voksne og småbørn. Og det kunne vi måske trænge til. For en del af de yngste elever i folkeskolen kunne godt være bedre til deres ABC

Villabyerne - 22. marts 2020 kl. 11:15
Af Gry Brøndum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hver femte af eleverne i 2. og 4. klasse i Gentofte Kommune er ikke "gode" til at læse ifølge nationale test, og læseevnerne hos de yngste går endda lidt tilbage i hoppet fra indskoling til mellemtrin, fremgår det af en kvalitetsrapport for folkeskoleområdet:

"På 2. og 4. klassetrin i Gentofte Kommune er andelen, som er gode til at læse i de nationale test i 2018/19, under 80 procent, ligesom det er tilfældet på landsplan," konstaterer rapporten med henvisning til det nationale mål om, at mere end 80 procent af eleverne i folkeskolen skal være gode eller rigtig gode til at læse.

Færre gode i fjerde klasse

Andelen af elever på 4. klassetrin i Gentofte Kommune, der er gode til dansk læsning, har ligget stabilt de seneste tre år, mens andelen, der er gode i dansk læsning på 2. klassetrin i 2018/19, er lavere end i både 2016/17 og 2017/18 og under målsætningen om 80 procent.

"Det er desværre en landsdækkende tendens," fortæller formanden for skoleudvalget, Pia Nyring (K):

"Regeringen kom med en statusopgørelse for hele landet, som viste præcis de samme tendenser. Men generelt er vi altid minimum lige så gode eller bedre end landsgennemsnittet," fortæller hun om kvalitetsrapporten, og tilføjer, at ser man på de ældste elever, så ser det flot ud: "Eleverne i 9. klasse ligger en hel karakter over landsgennemsnittet ved deres afgangseksamen."

Følsom testsituation

"Men vi har ikke nogen klar forklaring på, hvad der foregår omkring indskolingen og starten på mellemtrinnet. Men da det er en tendens for undersøgelsen på landsplan, så kan det skyldes, at testene er skruet forkert sammen. Man får jo svar, som man spørger", forklarer Pia Nyring, der mener at både udformningen af test og situationen kan være "særlig følsom for de yngste elever."

Brug for fordybelse

"Og så har vi i en årrække haft fokus på læsningen på de yngre klassetrin her i Gentofte. Vi oplever, at der er nogle udfordringer med, at børnene har brug for fordybelse, og at vi sætter os ned og læser koncentreret i noget tid," fortæller skoleudvalgsformand Pia Nyring (K).

Morgen-fordybelse

En af de skoler, der arbejder med netop dette felt, er Dyssegårdsskolen. Her starter skoledagene med en lille morgenrutine, hvor forældrene bliver bedt om at blive ude af klassen efter kl. 7.55, så de ikke kommer ind med hektisk energi.

Så starter timen med en ti minutters læsestund eller morgenrutine: Uden høje stemmer, løb eller leg, men hvor eleverne kan tegne i tegnehæfter eller læse i en bog, eventuelt mens der bliver spillet klassisk musik, fortæller dansk-lærer Sophie Overskov Lohorst:

"Det giver en fantastisk ro med de her 10 minutters fordybelse."

Mor og far er med

Sophie Overskov Lohorst har læsehold for de yngste og er dansklærer i indskolingen på Dyssegårdsskolen. Men det er ikke hendes indsats alene, der lærer ungerne at læse. Forældrene skal være med.

Hun viser et fint læseskema, som hun giver børnene med hjem som en form for kontrakt med forældrene, der skal udfyldes hver dag:

"Det er så vigtigt, at mor og far er en medspiller i det her," siger Sophie Overskov Lohorst:

"Jeg anbefaler alle forældre til små skolebørn at gøre læsningen til en særlig hyggestund, hvor både store og små kan nyde nærværet med fælles fokus på en bog."

Tidlige læsehold

Udover at børnene skal lære at forstå bogstavernes navne, forme og lyde, så skal vi som voksne sikre dem nogle sejre med læsningen, fortæller Sophie Overskov Lohorst, der allerede fra 1. klasse har små ekstra læsehold for de børn, der har brug for lidt mere træning:

"Før ventede vi med særundervisning til 2. klasse, men det er vi gået væk fra, så jeg har små hold med tre elever i 1. klasse nu, hvor vi arbejder med gentagelse og læsning i det tempo de har brug for."

"Det handler nemlig om, at eleverne får mulighed for tidligt at skabe et godt selvbillede fra starten i forhold til læsning," siger Sophie Overskov Lohorst:

Følelsen af at lykkes

"Hvis vi sætter ind for sent, så bliver det sværere, fordi børnene føler, at læsning er vanskeligt og gemmer sig nede bagerst i klassen."

"Bare oplevelsen af, at de kan læse en hel tekst, når vi har gentaget den nok gange, giver dem denne her følelse af at lykkes, og det er så vigtigt for deres motivation," fortæller Sophie Overskov Lohorst, der er blevet lærer netop fordi hun selv har mærket frygten for ikke at kunne klare sig i klassen:

"Jeg kender denne her følelse af, at man gerne vil flygte ud på toilettet for at undgå, at læreren tager én. Den vil jeg for alt i verden undgå, at mine elever får."

Sætningspuzzlerier og vildkat

Så når de små møder ind til morgenrutine med Dyssegårdsskolens dansklærer Sophie, er det med udsigt til skulderklap og smil til alle 26 elever og plads på et særligt læsehold, hvis for eksempel fravær, modenhed, sygdom, ordblindhed får eleverne til at halte bagud på læsningen.

Og så foregår læseundervisningen i indskolingen ellers med differentiering i undervisningen, så der er leg og læring for både de svageste og de dygtigste:

"Vi laver for eksempel sætnings-puzzlerier og stopdans. Vi leger et spil, der hedder 'Vildkat med ord'. Og de laver sådan en makkerlæsning, hvor ungerne arbejder sammen med en makker og læser højt for hinanden. Det er sådan en hyggelig stund; og det giver en tryghed, som er rigtig god for indlæringen," fortæller Sophie Overskov Lohorst.

Læseindsatser i Gentofte

  • Bakkegårdsskolen, Skovshoved Skole, Dyssegårdsskolen, Ordrup Skole og Tranegårdsskolen arbejder med særlige hold til elever, der har brug for et ekstra løft. Det foregår på tværs af årgangen og som kurser som supplement til den almene læseundervisning

  • Munkegårdsskolen og Gentofte Skole arbejder med holddannelse og differentiering på tværs af årgangene. Det foregår i perioder med en særlig fordeling af lærer- og pædagogressourcer, som deler årgangen op i mindre hold på baggrund af alle elevers læseniveau.

  • Hellerup Skole har i dette skoleår fokus på faglig læsning på alle årgange.

  • Tjørnegårdsskolen har dagligt læsebånd på alle årgange.

  • Dyssegårdsskolen, Skovgårdsskolen og Ungdomsskolen har i dette skoleår fået bevilliget læselystmidler fra Børne- og Undervisningsministeriet til læsemotivation gennem faglig læsning på mellemtrinnet og i udskolingen

  • Maglegårdsskolen arbejder systematisk med dialogisk læsning og med læseboost på udvalgte årgange

Kilde: Formand for skoleudvalget i Gentofte Kommune, Pia Nyring (K)

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

KONTAKT OS