5. juli 2020
Charlottenlund Skov bag det gamle akvarium.
gallery icon

Se billedserie

Charlottenlund Skov bag det gamle akvarium.
Foto: Gry Brøndum
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gentoftes skov er rig på krible krable-niveau, men haverne er tynget af fliser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gentoftes skov er rig på krible krable-niveau, men haverne er tynget af fliser

2020 er Naturens år på DR, og også i Gentofte vil her være fokus på naturens trivsel. Men hvordan får vi flere dyr og planter til at trives i skov og have?

Villabyerne - 09. januar 2020 kl. 10:36
Af Gry Brøndum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Der er desværre områder, hvor det går den forkerte vej med naturens trivsel i Gentofte," siger Karen Stevnbak, der er Grøn Guide i Foreningen Grøn Guide Gentofte og til dagligt arbejder med formidling af natur til borgerne ikke mindst i år, der af DR, Friluftsrådet og Naturstyrelsen er udnævnt til Naturens År:

"Mange nytilflyttere anlægger terrasser og fliser, og fælder store gamle træer og fjerner buskadser, fordi de synes, at de skygger eller roder. Vi har ikke nogen oversigt over den udvikling, men man kan se på forhaverne, når man kører rundt i kommunen, at særligt nye haveejere vælger en mere og mere kontrolleret have," siger Grøn Guide Karen Stevnbak.

arrow Læs også: Fitness og kultur flytter ind i det gamle akvarium
10 tip til en grønnere have
  • Plant bærbuske, frugttræer og stauder, der blomstrer forskudt af hinanden
  • Find planter der passer til havens jord, skygge og lys
  • Saml regnvand i tønder/kar til den tørre tid i haven
  • Undgå sprøjtegifte i haven
  • Undgå tildækning af jord med fliser og beton i haven, så vandet kan sive ned
  • Lav kompostbunke med plads til husholdningsaffald i lukkede beholdere
  • Forsyn dig fra haven: Dyrk krydderurter, rabarber, frugt og bær
  • Saml kvas, stammer, grene i dekorative kvashegn eller stabler til kompost
  • Plant vilde hegn og hække frem for massive skel, så naturen kan passere
  • Fæld ikke træerne - tynd ud i dem, der tager lys og plant gerne nye

Liste lavet i samarbejde med Karen Stevnbak fra Grøn Guide
Trange kår

Og mens havernes natur bliver "fattigere" af belægning, sprøjtegifte eller haveaffald, der køres på genbrugspladsen, så er den "vilde" natur sparsom hos os, sammenlignet med nabokommunen Lyngby-Taarbæk, hvor Dyrehaven breder sig:

"Gentofte har noget meget fin natur med især Gentofte Sø, Brobæk Mose og Charlottenlund Skov. Derudover er der Bernstorffparken og flere mindre parker og moser rundt omkring. Men arealmæssigt fylder disse ikke så meget i Gentoftes samlede areal.”

Det betyder, at havearealerne i kommunen er en stor del af det samlede leveområde for Gentoftes dyr og planter.

I en opgørelse over kommunernes naturkapital fra 2017 udarbejdet af Aarhus Universitet er Gentofte Kommune nummer 22 med værdien 31 point ud af 100, mens Lyngby Taarbæk har 62 ud af 100 point.

Kigger man på variationen i naturen, er det især åbne markområder, heder og overdrev, vi mangler i Gentofte.

Og det er man opmærksom på i Naturstyrelsen, der forvalter Charlottenlund Skov, siger Skovfoged Steen Bjarke Hansen fra Charlottenlund Skov.

Plads til dyrehold

"Vi vil gerne rydde skovvæksten og måske skabe nogle flere åbne sletter, hvor vi for eksempel kunne have noget græs og dyr, der roder i jorden og optager nogle af næringsstofferne, hvilket gavner biodiversiteten. Samtidig bliver der plads til flere arter med mere lys, for eksempel orkideer," fortæller Steen Bjarke Hansen, og appellerer til borgergrupper, der har interesse i dyrehold:

"Vi har ikke økonomi til at gøre det under Naturstyrelsen. Men hvis der er borgergrupper, der vil lege med os, så vil vi gerne det."

Vandreservoir

Et andet projekt, der kan gøre naturen mere rig i den 61 hektar store skov, der omgiver Charlottenlund Slot, er indføring af mere vand:

"Vi vil gerne have mere vand ind i skoven som kan give mere diversitet, så hvis Novafos for eksempel på et tidspunkt kunne bruge Charlottenlund Skov til at lave midlertidigt vandreservoir, så vil vi være interesserede i det," fortæller skovfogeden, der kan bryste sig af, at selvom Charlottenlund Skov er lille og meget velbesøgt med de konsekvenser det har for naturen, så lever der stadig rødlistede arter.

Sjælden ege-skovsmælder

"I Charlottenlund Skov er der ikke mange pattedyr udover de mange hunde, der går tur med deres ejere. Men i de døende træer er der på krible-krable niveau meget liv," forklarer Steen Bjarke Hansen:

"Vi har en meget sjælden og truet bille, Ampedus Hjorti, ege-skovsmælderen, som lever i skoven, fordi vi har en stor ophobning af store gamle og rådnende løvtræer, der både sår og ligger i skovbunden," oplyser skovfogeden, der glæder sig over, at Charlottenlund Skov er på vej til at blive anden biodiversitetsskov.

Det betyder blandt andet, at Naturstyrelsen vil tynde ud i de store bøgetræer, som ellers vil tage lyset fra de 3-400 årige ege og slå dem ihjel før tid.

"Vi vil gerne hugge nogle af de store bøgetræer syd for Jægersborg Allé i den sydøstlige del af skoven, for at give plads til egene, så de ikke går ud," siger Steen Bjarke Hansen.

Grøn guide til haven

For Grøn Guides Karen Stevnbak er der ingen tvivl om, at Gentoftes mange haveejere samlet ville kunne gøre en stor forskel for dyr og planters trivsel, hvis de var lidt mere bevidste om, hvordan en have med stor biodiversitet ser ud.

Og her kan vi fint tage ved lære af Naturstyrelsens planer for Charlottenlund Skov: For eksempel ved at sikre de store gamle træer og at lave vores egne vandreservoir'er i haven med opsamling af regnvand til sommervarmen og med mere plads til højt græs og vilde urter, som skaber plads vilde bier og sommerfugle.

Genbrug haveaffald

"I stedet for at se alle de løse grene og kvas i haven som rod, skal vi se dem som en ressource, der skaber liv og lagrer CO2," siger Karen Stevnbak, der mener, at vi kunne spare meget tid og benzin på at droppe turen til genbrugsstationen:

"Vi skal lade bladene og kvasbunkerne være i haven, så de kan forbedre jorden og skabe gode livsbetingelser for dyrene," siger hun vel vidende, at mange haveejere er bange for, at deres have fremstår som rodet, hvis de ikke jævnligt får "ryddet op". Men det er der råd for:

"Brug nedfaldsbladene som jordforbedring i bede. Komposter dit køkkenaffald i en lukket kompost og brug det til hjemmelavet pottejord i stedet for spagnum og som gødning i bede. Og læg stammer og grene i dekorative kvashegn eller brændestabler," foreslår Karen Stevnbak.

Giv naturen plads og undgå fliser

Også et opgør med fliser og asfaltering på de private matrikler, vil gavne naturen i Gentofte:

"Naturen har brug for plads, plads og plads til at udfolde sig," siger Karen Stevnbak:

"Og hver eneste kvadratmeter, vi dækker til, går fra dyr og planters trivsel."

Men det er ikke kun for at give dyr og planter mere plads til udfoldelse, at vi skal skære ned på belægningen i Gentofte: Også klimaforandringerne med de stadig større regnskyl, gør det nødvendigt at sikre så mange områder som muligt, hvor vandet kan trænge ned i jorden, så vi ikke får vand i kælderen.

Endelig skal vi holde tilbage med sprøjtegifte i haven - og i det hele taget se meget kritisk på vores brug af kemikalier, lyder rådet fra den Grønne Guide:

Få inspiration til haven
  • Onsdag den 4. marts er der byttedag i Frøbiblioteket på Ordrup Bibliotek, med spændende frø til altankassen, drivhuset eller haven i samarbejde med Grøn Guide Gentofte, Praktisk Økologi og Frøsamlerne. Gratis men tilmelding på genbib.dk/Billetter
  • Onsdag den 15. april fortæller haveguru Jens Juhl om den gode jord i den økologiske køkkenhave. Hør om kompost, gødning og jord på Gentofte Hovedbibliotek fra klokken 17:00 og køb billetter på genbib.dk/billetter
  • Onsdag den 10. juni er der orkidétur til Åke Sandös have i Nymosen i Vangede, hvor der vokser omkring 300 orkideer. Mødested klokken 17:00 ved Vangede Kirke. Tag gummistøvlerne på og tilmeld dig på genbib.dk/Billetter

"Undgå miljøfarlig kemi i haven, der kan forurene vandmiljøet og drikkevandet. De fleste svampemidler, algefjernere, ukrudtsmidler, træbeskyttelse og trykimprægnering er overflødige. Erstat eventuelt med miljøcertificerede produkter og lær ellers at leve med det smukke mos og græs mellem fliserne og skvalderkålen i hækken," siger Karen Stevnbak.

En giftfri have vil sikkert også give os lyst til at spise mere af alt det gode, vi selv kan gro på træer og buske og i potter og bed som krydderurter og frugt og bær i vores have, hvor vi med stor fordel for både dyr og insekter, kan plante hjemmehørende arter, som blomstrer forskudt og dermed skaber mere næring til alle i haven året rundt.

38 rødlistede arter i Gentofte

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er over 2.000 arter i Danmark rødlistede, hvilket betyder, at de er i fare for at forsvinde.

10 sommerfuglearter er allerede uddøde og mange insekter og pattedyr som hasselmusen, sorte egern, odderen og flagermusen er truede.

I Gentofte er der i alt 38 rødlistede arter, hvoraf én art er registreret som forsvundet, viser en opgørelse fra Aarhus Universitet lavet på opfordring fra Miljøstyrelsen i foråret 2018.

Fokus på naturen

Den danske natur er generelt udfordret af, at 60% af landet er landbrugsområde, at dyrene mangler sammenhængende levesteder, fordi de deles op af vores veje og anlæg, og at sprøjtegifte og andre kemikalier siver ud i naturen.

I løbet af 2020 sender DR en række oplysende programmer om Naturen i Danmark, som kan gøre os klogere på biodiversiteten.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

KONTAKT OS