13. maj 2021
Anfører Oliver Østgaard var også involveret i et par forsøg kampen igennem. Foto: Ole Tradsborg
gallery icon

Se billedserie

Anfører Oliver Østgaard var også involveret i et par forsøg kampen igennem. Foto: Ole Tradsborg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: GVI i remis mod B1908

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GVI i remis mod B1908

Chancerne var der til sejr, men i et yderst jævnbyrdigt opgør blev det uafgjort i det målløse opgør. GVI spiller hjemme igen onsdag

Villabyerne - 20. april 2021 kl. 07:09
Af Ole Tradsborg

Hvis GVI igen skulle spille sig i top 4, krævede det en sejr over B1908. Men selv om GVI sled og slæbte og søgte efter opskriften, der skulle dirke 8'ernes solide bagkæde op, lykkedes det ikke.

arrow Læs også: GVI kom langt om længe på sejrskurs

GVI kom tættere og tættere på i anden halvleg, hvor man - bedømt på de sidste 45 minutter - burde have taget sejren.

Første halvleg resulterede dog i en masse boldtrilleri på tværs af banen, men stort set ikke et eneste regulært skud på mål.

Efter pausen blev det meget bedre, for GVI'erne blev meget mere direkte i angrebet, hvor der blev trukket store veksler på Mads Hashiba i front.

Der skete gradvist mere og mere i den "rigtige" ende af banen, hvilket lørdag ville sige ned mod klubbens fans, der havde taget opstilling uden for hegnet, da publikum nok en gang var forment adgang.

Selv om udsigten givet har været lidt besværet, så kunne man sikkert sagtens se, at der nu kom mere og mere tryk på GVI-angrebene.

Et par nye spillere skulle skaffe sejren, så ud gik efter en times spil først anfører Oliver Østgaard, der blev erstattet af Rasmus Rønne, U19-spiller af egen avl, og lidt efter kom Oscar Bay på banen i stedet for en godt kæmpende Marcus Zedler.

Trykket blev intensiveret

Både Rønne og Bay var med i mange gode opspil, men for førstnævntes vedkommende blev der desværre flere gange løbet en lille postgang for tidligt, og da en mønsteraflevering pludselig lå for fødderne af den unge spiller, blev et noget forkølet skud sendt mod mål. Men chancerne kom, og den største chance til GVI faldt kort før tid.

Et frispark dømt på kanten til det lille felt var en en gave til GVI's bedste skytte Matin Husaini.

Og hans drøn mod mål ville også være strøget i netmaskerne, hvis ikke det havde været for den superredning, gæsternes keeper Jakob 'Jakse' Jensen hev frem.

En storskuffet Søren Fjorting kunne efter kampen gøre status.

"Vi spiller os jo ikke i top 4 på den her måde, og der er meget, der skal være bedre, hvis det skal ske. De (B1908, red.) ødelagde meget af vores opspil ved at lave mange frispark, men så skal vi spille hurtigere rundt om dem," indledte han.

Han - og Villabyernes udsendte - kunne heller ikke få øje på mange regulære skud på mål. Kun det ene, som Matin Husaini fyrede af.

"Vi skal komme med et meget mere direkte udtryk fra start, når vi allerede onsdag spiller igen mod Greve," afsluttede Søren Fjorting.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

KONTAKT OS