15. juni 2021
Futsal Gentofte er en stærk enhed, og det symboliseres fint ved dette foto, hvor holdet står skulder ved skulder inden kampstart. Foto: Ole Tradsborg
gallery icon

Se billedserie

Futsal Gentofte er en stærk enhed, og det symboliseres fint ved dette foto, hvor holdet står skulder ved skulder inden kampstart. Foto: Ole Tradsborg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Futsal Gentofte er klar til en ny guldfinale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Futsal Gentofte er klar til en ny guldfinale

Stensikker semifinaledyst endte med sejr på 6-1 til et periodevist godt spillende Gentofte-mandskab, som derfor igen-igen er i finaleklar

Villabyerne - 29. marts 2021 kl. 15:44
Af Ole Tradsborg

Efter en snæver sejr på 2-1 i det omvendte møde var alt åbent, da der lørdag blev spillet om finalebilletter blandt Futsalligaens bedste hold.

arrow Læs også: Futsal Gentofte vandt første semifinale

Futsal Gentofte mødte i en tilskuertom Gentoftehal Hjørrings bedste futsal-mandskab, og havde gæsterne været mere skarpe fra start, kunne opgøret måske være endt noget anderledes.

Det var nemlig de undertippede modstandere, der kom frem til kampens første og meget store tilbud efter to minutter, hvor keeper Christoffer Haagh var kommet alt for langt ud af målet, der derfor var helt tomt, men den kæmpe chance blev misbrugt.

Og det måtte gæsterne ærgre sig over, for efter fem minutter gjorde Oscar Merling det til 1-0 til Futsal Gentofte.

Forinden havde Hjørrings bedste spiller Arfan Habibi fået gult, og det skulle endnu senere blive rigtigt dyrt for ham - og for Hjørring.

Dyrt blev det også, da en meget velspillende Zakaria El-Ouas gjorde det til 2-0 på fornemt opspil af Louis Veis.

Gæsterne viste dog tænder minuttet efter, hvor de reducerede til 1-2. Glæden var dog kort i Hjørring-lejren, hvor endnu et hurtigt opspil af Futsal Gentofte til slut endte hos Lars Bonde, der med hovedet dirigerede futsalbolden i mål til 3-1.

Mål og drama

Herefter gik der en smule stilstand i kampen, men i halvlegens sidste minut stod den på kæmpedrama.

Her fik gæsternes Arfan Habibi marchordre, efter han - som det så ud - havde hevet en modstander i trøjen. Dommen udløste voldsomme protester, men det stod fast, at gæsterne måtte spille i undertal halvlegen ud.

Her kom ikke flere mål, men det gjorde der straks i anden halvleg, hvor Kevin Jørgensen fyrede kanonen af.

10 minutters yderligere scoringspause blev det til, inden Lars Bonde med sit andet mål i kampen gjorde det til 5-1.

Frustrationerne hos gæsterne var nu udtalte, og det blev derfor endnu en gang ­marchordre, denne gang til Casper Knudsen, der fik to gule kort på fem minutter.

Og så var det ingen sag kort efter for Futsal Gentoftes brasilianer, Marco Aurelio, at score til 6-1, kampens resultat.

I finalen venter København Futsal, der var ude i to gange uafgjort mod Lystrup Futsal. Den sidste og afgørende kamp blev afgjort i overtiden.

Finalen spilles over to opgør, ude den 1. og hjemme den 4. april.

arrow Futsal Gentofte blev semifinaleklar
15. marts 2021 kl. 11:03 Opdateret: kl. 11:00
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

KONTAKT OS