16. maj 2021
Allan Rosdal ejer butikken Today's Special, der nu har overtaget nabobutikkens efterladte kvadratmeter. Det giver plads til kafferistning og delikatesser. Foto: Joachim Christensen
gallery icon

Se billedserie

Allan Rosdal ejer butikken Today's Special, der nu har overtaget nabobutikkens efterladte kvadratmeter. Det giver plads til kafferistning og delikatesser. Foto: Joachim Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Foråret er kommet til bydel: Nye butikker åbner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foråret er kommet til bydel: Nye butikker åbner

De nye initiativer står i kø i Vangede Bygade, hvor en ny frisør og et asiatisk supermarked er rykket ind på hjørnet af Snogegårdsvej, mens den kombinerede blomsterbutik og grønthandler Today's Special har udvidet stort med eget kafferisteri og en masse delikatesser

Villabyerne - 22. april 2021 kl. 07:30
Af Joachim Christensen

I Vangede er det ikke bare de eksisterende butikker, der nu glæder sig over igen at være åbne. Her er også kommet helt nye til, så bygaden igen blomstrer. Særligt på hjørnet af Vangede Bygade og Snogegårdsvej over for Skjold Burne er der sket et løft.

arrow Læs også: Brødre startede virksomhed som børn: Nu sælger de til 40 lande

I frisørforretningen er Shivan Naamo rykket ind som ny indehaver i det, der nu hedder Hairlook Salon. Den 28-årige frisør har i 10 år klippet folk i Værløse, men i Vangede kunne han få muligheden for at få egen frisørsalon.

"Det er mit drømmejob. Jeg ville gerne prøve at have mit eget sted og være selvstændig," siger han.

Han har brugt den seneste tid på at renovere både indvendigt og udvendigt, og i den periode har han oplevet stor opbakning fra de lokale borgere, fortæller han.

"Mange kommer og hilser og siger tillykke. Det er gode mennesker og en spændende, aktiv by, hvor der sker rigtig meget," siger han.

Shivan Naamo klipper både herrer og damer.

Asiatisk butik for danskere

Da Villabyerne kommer på uanmeldt besøg i nabobutikken, den nyåbnede NIHAO Asian Market (tidligere Matas), er medarbejderne i fuld gang med at pakke dagens varer ud. De har kinesisk baggrund, men er et bredt udvalg af produkter fra hele Østasien.

Det er hovedsageligt fødevarer, der sælges her, og som en kvindelig medarbejder forklarer på et charmerende halvt dansk og halvt engelsk, så er kundemålgruppen ikke bare lokalt bosatte personer med asiatisk baggrund. Nej, danske kunder elsker at komme og prøve de forskellige ting, siger hun.

Hun udpeger blandt andet koreansk slik med frugtsmag og nogle helt tynde kiks med form som en stjernekaster som populære produkter.

Mad og smukke blomster

Længere oppe ad Vangede Bygade har der i en periode været fuld gang i ombygningsarbejde hos Today's Special. Nabobutikken flyttede, og de kom til at læne sig op ad væggen, som Trine Andersen, der arbejder der, humoristisk forklarer. Dermed har de fordoblet forretningens størrelse.

Nu kan de i højeste grad leve op til det slogan, der fra starten har prydet butiksfacaden: Mad og smukke blomster.

Mens der hidtil har været fokus på frugt, grønt og blomster, så har de længe haft et ønske om at få flere delikatesser ind. Nu har de egen kafferistning, egne ingefærshots og arbejder på at kunne byde på bagerbrød i weekenderne.

"Jeg har gået meget i Torvehallerne og Magasins Mad & Vin, og drømmen har hele tiden været at blande mad og smukke blomster," siger ejer Allan Rosdal.

Han har nøje udvalgt de produkter og mærker, de får ind. Det er high end, og der følger hellere end gerne en særlig historie med.

Olivenolien fra den græske ø Korfu er udvalgt af en dansk sommelier, og den italienske tomatsovs er hverken på dåse eller glas. Den er på gamle ølflasker, for dem blev man nødt til at tage i brug under 2.verdenskrig, og så har den italienske producent holdt fast i det siden, som Trine Andersen og Allan Rosdal forklarer.

De glæder sig over den positive udvikling i Vangede Bygade.

"Vangede er et stort spænd. Der er alt lige fra folk, der lever af folkepension til de højtlønnede direktører. Vi har begge kundegrupper. Folk vil gerne til Vangede, fordi her åbner butikker, folk kaster sig ud i det, og der bliver skabt et liv," siger Trine Andersen.

Det håber de at bidrage yderligere til med også små events i den nu efterhånden halvstore butik.

arrow Monsieur Lars åbner ny butik med franske antikviteter
13. april 2021 kl. 11:31 Opdateret: kl. 16:24
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

KONTAKT OS