27. maj 2020
Gamle cykler får nyt liv i Netværkshuset. Pressefoto
Gamle cykler får nyt liv i Netværkshuset. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere penge på vej til Netværkshusets cykelprojekt: "Det handler ikke bare om at give folk et transportmiddel"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere penge på vej til Netværkshusets cykelprojekt: "Det handler ikke bare om at give folk et transportmiddel"

Trygfonden donerer 120.000 kroner til, at flere nyankomne flygtninge i Gentofte får en cykel

Villabyerne - 14. februar 2020 kl. 11:23
Af Signe Haahr Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nede i Netværkshusets kælder på Ericavej smøres kæder og lappes dæk.

Her har Gentofte-borgere gennem flere år kunnet aflevere brugte cykler, som så repareres og gives videre til nyankomne flygtninge.

Det projekt har Trygfonden netop valgt at donere 120.000 kroner til - til stor glæde for de frivillige i Netværkshuset.

"TrygFondens støtte til vores projekt betyder meget. Projektet handler ikke bare om at give folk et transportmiddel. Det er også en god anledning til at tale med de mennesker, som først for nylig er kommet til kommunen. De får større indsigt i lokalområdet og dansk cykelkultur, og vores erfaring er, at det er rigtig godt at have noget konkret at tale om, når man skal lære et nyt sprog," siger projektleder Arne Madsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

arrow Læs også: Naturfolk i Gentofte har fået ny formand
FAKTA
Netværkshuset er Gentoftes mødested og aktivitetshus for flygtninge/indvandrere og frivillige.

Netværkshuset havde 20 års jubilæum i 2019.

"Vi fungerer nærmest som en byttecentral. De små børn kommer og får en lillebitte løbecykel, så snart de overhovedet kan stå. Og i takt med at de vokser, får de cyklerne byttet ud. Dermed vænner børnene sig til at cykle, fra de er helt små, og er de i skolealderen, kan de cykle til skole ligesom danske børn. Vi oplever, at flygtningene er meget interesserede og taknemmelige, og de vil vældig gerne tage den danske cykelkultur til sig. De får derfor også en vejledning i vedligehold af cyklen samt i regler og sikkerhed. Og de tager virkelig godt imod det hele."

En god start

Det er TrygFondens regionale råd i Region Hovedstaden, der har givet donationen som led i TrygFondens samlede arbejde for at få flere til at færdes sikkert i trafikken og give alle en plads i fællesskabet.

"I TrygFonden arbejder vi for at øge trafiksikkerheden i Danmark og forebygge ulykker. I den forbindelse er det også vigtigt, at nytilkomne børn og voksne får en god introduktion til den danske cykelkultur - både hvad angår adfærd og sikkerhed. Cykelprojektet handler samtidig om at hjælpe en gruppe mennesker til at få en god start på en ny tilværelse i Danmark, så det tjener flere gode formål, og det er vi glade for at støtte," lyder det fra Peter Lindholm Sørensen, formand for TrygFondens regionale råd i Region Hovedstaden.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

KONTAKT OS