20. september 2021
Der er da i hvert fald sat et par havestole på terrassen. Grunden kunne måske godt trænge til en tur med en græsslåmaskine. På den anden side har biodiversiteten det jo nok fortræffeligt. Foto: Jesper Bjørn Larsen
gallery icon

Se billedserie

Der er da i hvert fald sat et par havestole på terrassen. Grunden kunne måske godt trænge til en tur med en græsslåmaskine. På den anden side har biodiversiteten det jo nok fortræffeligt. Foto: Jesper Bjørn Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere end 900 ville bo i kendt hus i skoven - fem måneder senere står det stadig tomt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere end 900 ville bo i kendt hus i skoven - fem måneder senere står det stadig tomt

Flere har undret sig over, at den gamle skovløberbolig tæt på Charlottenlund Skov stadig står ubeboet hen fem måneder efter, den fik ny lejer

Opdateret 27. august 2021 kl. 08:56
Villabyerne - 26. august 2021 kl. 11:18
Af Jesper Bjørn Larsen

Der var en enorm interesse for at leje Gyldenlundsvej 1A, da Naturstyrelsen i vinter åbnede for en lodtrækning. Faktisk smed flere end 900 mennesker deres lod i tombolaen i håb om at komme til at bo i den tidligere skovløberbolig, der efter en omfattende renovering nu stod klar til at blive lejet ud.

arrow Læs også: Så mange er interesserede i at leje det kendte hus i skoven

Måske er det derfor, det er faldet flere for brystet, at der tilsyneladende ikke er flyttet nogen ind i huset endnu.

"Taget i betragtning af, hvor meget I gjorde ud af skovløberhuset for længe, længe siden er det påfaldende, som I aldeles har glemt at følge op på det videre forløb," skriver en lettere frustreret læser til Villabyerne, der ganske rigtigt skrev en del artikler om emnet i løbet af efteråret og vinteren.

"Hver morgen går jeg forbi stedet, og INTET er der sket. Huset står fortsat totalt tomt. Hvad sker der?? HVEM har budt på det?? Hvorfor har I ikke fulgt op på alt dette??? En morgen så jeg en kvinde åbne lågen, parkere bil indenfor og gå op til huset. Jeg troede, hun måtte være den nye lejer, men nej: ALT er fortsat totalt uden liv & beboere. Var der ikke nok bud på boligen, da dette skulle gøres??? Hvad er årsagen??? Jeg forventer, I formår at følge op på alt dette," skriver ­­vor passionerede læser, der ikke er karrig med sin tegnsætning.

Temmelig tilgroet grund

Villabyerne har været forbi huset i det grønne - det meget grønne - og kan konstatere, at huset ganske rigtigt ser temmelig ubeboet ud. Vi mødte en hundelufter i området, som faktisk også undrede sig. Kan det mon være en udlandsdansker, der kun har tænkt sig at bruge huset sporadisk, spekulerede vedkommende på.

Vi har også været i kontakt med Naturstyrelsen, som i første omgang blot konstaterede, at "Huset er udlejet. Hvordan lejer anvender det, er vi ikke bekendt med."

Hårdt presset af Villabyernes pågående spørgsmål uddybede Naturstyrelsen efterfølgende, at huset blev udlejet fra 1. april: "Lejer betaler alle skyldige beløb, og vi er ikke bekendt med om huset er beboet," lød det stadig noget lakoniske svar.

Her gav Villabyerne ikke op. Vi gjorde Naturstyrelsen opmærksom på, at den jo sådan set har haft en lodtrækning med over 900 tilkendegivelser, så styrelsen kan vel ikke være helt uinteresserede i, om huset bliver benyttet, skrev vi.

Efterfølgende har Naturstyrelsen været i dialog med sin lejer, som kan fortælle, at det er den lange ventetid på hårde hvidevarer, der gør, at vedkommende ikke er flyttet ind endnu.

arrow Kendt hus i skoven kan nu blive dit
10. februar 2021 kl. 07:32 Opdateret: kl. 16:22
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

KONTAKT OS