14. juli 2020
Sådan ser bygningen, hvor Danmarks Akvarium engang havde hjemme, ud i dag.
gallery icon

Se billedserie

Sådan ser bygningen, hvor Danmarks Akvarium engang havde hjemme, ud i dag.
Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter/Rasmus Hjortshøj, COAST Studio
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fitness og kultur flytter ind i det gamle akvarium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fitness og kultur flytter ind i det gamle akvarium

Fra næste år kommer der atter liv i bygningen, der tidligere husede Danmarks Akvarium

Opdateret 09. januar 2020 kl. 14:13
Villabyerne - 09. januar 2020 kl. 11:22
Af Signe Haahr Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den har længe set sølle ud. Carl Oluf Gjerløv-Knudsens hvide funkisbygning i Charlottenlund Slotshave, der har stået tom, siden Danmarks Akvarium rykkede fisk og folk ud tilbage i 2012 til fordel for nye omgivelser i Den Blå Planet på Amager.

Men nu sker der noget.

Byggetilladelsen er i hus, og ejeren, ejendomsselskabet NPV A/S, kan dermed efter flere års afventen og kasserede projekter sætte gang i en forvandling af det gamle akvarie.

arrow Læs også: Sportsåret 2019: Både elite og amatører brillerede

Planen går på at lave bygningen om til et multikulturhus, der også byder på et fitnesscenter og to restauranter.

”Vi glæder os i den grad over, at der nu er grønt lys til transformationen, og at det er lykkes at fastholde det gamle akvarium som en kulturbærende bygning. Vi har fra starten haft en vision om, at det smukke hus skulle have nyt liv som et samlingspunkt, der kan skabe værdi i lokalområdet,” siger Jens Schaumann, adm. direktør i NPV A/S i en pressemeddelelse.

Bevarer historien

I den endelige projektbeskrivelse fra Arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen Arkitekter fremgår det, at dér, hvor der før var saltvandsbassin, bliver der fremover fitness- og wellnesscenter.

Hvor der tidligere var cafeteria og museumsbutik, kommer der til at være to restauranter med skovudsigt samt et kulturområde med mulighed for kunstudstillinger og koncerter, ligesom der også kommer lydstudier til kreative unge.

”For mange danskere er den hvide hovedbygning ikonisk, og det udtryk har vi ønsket at bevare. Vi har derfor taget afsæt i den oprindelige arkitektur og skabt en harmonisk sammenhæng og en åbenhed, der lukker naturen og lyset ind, men uden at bygningen larmer i de fredede omgivelser. Det bliver et levende hus, hvor historien tydeligt træder frem,” lyder det fra Torsten Stephensen, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter og designansvarlig på projektet, i pressemeddelelsen.

Den nye bygning forventes at stå færdig i slutningen af 2021.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

KONTAKT OS