27. september 2021
Dokumentarfilmen ?En god død? følger fire kvinders sidste tid på Hospice Søndergård. Pressefoto
Dokumentarfilmen ?En god død? følger fire kvinders sidste tid på Hospice Søndergård. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Filmstriben anbefaler: Livet - og døden - på hospice

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Filmstriben anbefaler: Livet - og døden - på hospice

Filmstriben anbefaler Estephan Wagners dokumentarfilm 'En god død' om fire kvinders afslutning på livet på Hospice Søndergård

Villabyerne - 29. juni 2021 kl. 17:50
Af Lene Schaumann, cand.mag. og bibliotekar, Gentofte Hovedbibliotek

"I passer bare på mig, indtil det er slut," siger hun til lægen. Og det gør de.

arrow Læs også: Filmstriben anbefaler tre fede feriefilm

Hun har make-up på til det sidste. Smuk kvinde med flot kort hår. Hun er i begyndelsen af 70'erne, vil jeg tro.

Da vi først møder hende, kan vi slet ikke se på hende, at hun er dødeligt syg. Hun sidder og maler på sin stue på hospice. Hun har samtaler med præsten, og igennem dem finder vi ud af, at hun har et uafklaret forhold til sin datter. De har mistet kontakten, og hun har ikke set datteren eller sit barnebarn i mange år.

Hun er tydeligvis ked af det og vred på datteren.

Præsten bliver ved med at prøve at få hende til at tage kontakt til sin datter for at få fred med det. Lægen forklarer hende nænsomt, at det nok ikke skal være alt for længe, hun venter med at indkalde datteren, hvis hun vil se hende.

Styr på kaos

"Er du bange," spørger lægen.

"Jeg har fået styr på kaos i mit hoved," svarer hun.

Hun har taget kontakt til sin datter, og datteren kom på besøg, og de er begge meget glade. Forsonet. "Det er godt hun er her nu. Hvis jeg ikke havde betroet mig til jer, så var det aldrig sket."

Dette er en meget, meget smuk og rørende dokumentarfilm. Vi får i ganske enkle klip og billeder et flygtigt indblik i livet som hospicepatient.

Filmen følger fire kvinders meget forskellige forløb, efter de er blevet indlagt på et ophold på Hospice Søndergård.

Her virker lyst og dejligt og meget, meget roligt. Udsigten fra værelserne er ned mod en fredfyldt sø fyldt med rappende ænder.

Sygeplejerskerne er der hele tiden. De er nærværende og tager sig meget af patienterne. Taler med dem, spørger ind til dem, griner sammen med dem. Hjælper dem ned at spise eller ud at køre en tur i kørestolen.

Lægen er nøgtern og ærlig og giver patienterne tryghed og ro, fornemmer man.

Selv harpenisten, som kommer for at give musikalsk lindring, taler med patienterne om svære ting og problemstillinger.

Det er helt tydeligt, at hele personalet, lægen, præsten, harpenisten og sygeplejerskerne, har hjertet med.

Tid og overskud

Der er tid og overskud. Også til at tage sig af de pårørende. Det her handler ikke kun om fysisk lindring, men i den grad også psykisk lindring.

Som pårørende til en dødeligt syg kan det være nogle hårde beslutninger, som skal tages i den sidste tid, man har sammen.

De fleste har, naturligt nok, et ønske om at dø i eget hjem blandt sine kære. Men de her mennesker, som arbejder på hospice, kan bare noget, man som pårørende ikke altid er i stand til.

De kan tale med den døende om døden, om livet, om problemstillinger og konflikter, som måske skal løses for at få fred.

Er du pårørende til en dødeligt syg, eller er du bare nysgerrig på livet på et hospice, så er dette en meget seværdig og, ikke mindst, meget smuk film.

Se filmen gratis med dit bibliotekslogin på Filmstriben.dk.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

KONTAKT OS