9. juli 2020
Afsavn og ensomhed tynger de to hovedkarakterer, Misako og Nakamori, i filmen 'Mod solnedgangen'. Pressefoto
Afsavn og ensomhed tynger de to hovedkarakterer, Misako og Nakamori, i filmen 'Mod solnedgangen'. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Filmstriben anbefaler: Fællesskab og forståelse i fortidens forlis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Filmstriben anbefaler: Fællesskab og forståelse i fortidens forlis

I denne uge anbefaler Filmstriben 'Mod Solnedgangen'

Villabyerne - 12. januar 2020 kl. 06:14
Af Mattias Blicher, cand.mag. ved Vangede Bibliotek
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Intet er smukkere end det, der forsvinder for vore øjne." Replikken er en æstetisk og etisk rettesnor i Naomi Kawases 'Mod solnedgangen' (2017).

Afsavn og ensomhed tynger de to hovedkarakterer, Misako og Nakamori. Hun savner sin afdøde far og demente mor, der snart skal på plejehjem. Han har næsten mistet synet og længes efter tiden som kunstfotograf.

De mødes i et testpanel for synstolkning af film for synshæmmede. Misako læser omhyggeligt sin oversættelse af filmens billeder op for de tilstedeværende, men Nakamori er ikke tilfreds og giver råt for usødet sin mening til kende.

Han mener, at hun gengiver filmen for subjektivt. At hun ved at lægge sin egen tolkning ned over filmen bremser tilhørernes forestillingsevne. Hun svarer igen med, at han mangler fantasi. Han forlader lokalet i vrede.

Panelets og især Nakamoris bemærkninger har gjort indtryk på Misako. Hun bearbejder omhyggeligt sit manuskript.

Synstolkning er en balancegang mellem at holde sig tilbage og give tilhørerne rum til at danne deres egne billeder og at være tilstrækkeligt beskrivende. Hver detalje er potentielt væsentlig, men det er ikke alt i en films billeder, der kan beskrives. Og det er i sig selv et fascinerende indblik og dilemma.

Ord kan noget, billeder ikke kan. Og omvendt.

arrow Læs også: Ugens læser: Alle bør læse alt af Murakami og Susanne Staun
Romance opstår

I en tid med samlebåndsfilmatiseringer af storsælgende romaner, er det værd at gøre ophold ved forskellene og lighederne mellem de to medier. Det formår 'Imod solnedgangen' uden at forfalde til langhårede metafilmiske kommentarer (på nær et par enkelte symboltunge og halvprætentiøse scener).

Refleksionerne mister ikke jordforbindelsen og bliver elegant vævet ind i karakterernes følelsesregistre og filmens handling.

I en scene tømmer Misako sin fars pung, mens man kan høre hendes stemme minutiøst gennemgå indholdet, som når hun synstolker film. En kvittering, mønter, et fotografi. Men opremser Misako indholdet for sig selv, eller er det en indre monolog - eller har hun memoreret indholdet, og er situationen blot erindringen om, hvordan hun tit har forsøgt at genskabe faren i mindet om ham?

På trods af deres uenigheder og forskelligheder finder Misako og Nakamori frem til et fællesskab og en forståelse af hinanden i fortidens forlis, og en romance opstår.

Den menneskelige eksistens

Det er sjældent, men bestemt kærkomment, at et handicap formidles så sanseligt, poetisk og almenmenneskeligt. Erindring og sanser flettes sammen til et emotivt billede af skønheden og smerten ved det flygtige og forgængelige.

Afmagt, isolation og længsel er en del af livet og paradoksalt nok det, der binder karaktererne sammen. Livets øjeblikke er måske netop gribende og smukke, fordi de ikke kan fastholdes?

I grænselandet mellem de seendes og de blindes verden frembringer Kawase en original og meget rørende fortælling om, hvordan det er at være menneske, hvor refleksioner over kunst og kommunikation også er meditationer over selve den menneskelige eksistens.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

KONTAKT OS