23. september 2021
Louis Malles debutfilm 'Elevator til skafottet' er fra 1958 og kan ses på Filmstriben.
Louis Malles debutfilm 'Elevator til skafottet' er fra 1958 og kan ses på Filmstriben.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Filmstriben anbefaler: Et mord planlagt ned til mindste skumle detalje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Filmstriben anbefaler: Et mord planlagt ned til mindste skumle detalje
Villabyerne - 04. juli 2021 kl. 11:18
Af Mattias Blicher, cand.mag. Gentoftegade Bibliotek

"Je t'aime, je t'aime," gentager hun i telefonen i det desperate nærbillede, som åbner Louis Malles debutfilm 'Elevator til skafottet' fra 1958. Og han har brug for at vide, at hun elsker ham, for om lidt vil han begå et mord.

arrow Læs også: Filmstriben anbefaler tre fede feriefilm

Jeanne Moreau spiller kvinden, Florence, der er gift med den stenrige våbenhandler Simon Carala. Hendes elsker, Julien Tavernier, er en tidligere faldskærmssoldat, der deltog i krigene i Indokina og Algeriet - krige, der gjorde Carala rig. Nu arbejder Tavernier for Carala og har i sinde at dræbe ham og tage hans kvinde.

Mordet er planlagt ned til mindste detalje for at undgå enhver mistanke. Malle har stået i lære under selveste Robert Bresson, og interessen for detaljerne i håndværket har smittet af.

Omhyggeligt viser Malle, hvordan Tavernier bruger et reb til at klatre op på etagen over ham og stiger ind ad vinduet til Caralas kontor. Han skyder ham, får det til at ligne et selvmord og låser døren til kontoret indefra.

Et gådefuldt gerningssted, som vil volde selv den bedste detektiv store problemer. Tavernier stiger ud ad vinduet igen, firer sig ned og når lige at tage telefonen, da receptionisten ringer og spørger, om han er færdig med at arbejde.

Han forlader bygningen med receptionisten og sætter sig i sin bil for at køre hen til Florence, men opdager så, at rebet stadig hænger på ydersiden af bygningen.

Inde i bygningen igen bliver Tavernier fanget i elevatoren mellem to etager, da vagten forlader bygningen og slår strømmen fra.

Uden for kører Taverniers bil i tomgang, og den småkriminelle storskryder Louis ser sit snit til en køretur i en flot bil og får lokket kæresten, Veronique, med.

Imens vandrer Florence mellem de steder, hun plejer at mødes med Tavernier. Hendes ansigt kun råt oplyst af de caféer og butikker, hun passerer. Moreau spiller disse scener med en nærmest masochistisk fortvivlelse. Hun opsluges af sin egen ulykkelige kærlighed og skæbne i de dokumentar­agtige og håndholdte sort-hvide optagelser.

Taverniers plan smuldrer lige så stille fra hinanden, men resten af 'Elevator til skafottet' handler ikke bare om, hvorvidt Tavernier lykkes med at redde stumperne. Filmen spalter sig i flere fortællinger om, hvad der er sket og hvorfor. Det unge par ved godt, hvem Tavernier er og finder endda en pistol i bilen, som de i et øjebliks paranoia dræber et tysk turistpar med, hvilket får politiet til at eftersøge Tavernier, da parret jo kører rundt i hans bil.

Florence har set Taverniers bil køre væk med unge Veronique hængende ud af vinduet og tror, at Tavernier har forladt hende uden at gøre alvor af planen. Disse forviklinger og forestillinger skaber nogle elegante og forfriskende toneskift, og Miles Davis' sublime improviserede jazz-soundtrack gør 'Elevator til skafottet' til en særdeles stemningsmættet oplevelse.

Filmen skeler meget til noir-genren, men modsat noir-filmene er den tragiske, fatalistiske grundstemning ikke bare summen af de mange små plottråde.

Det fatalistiske udspringer snarere af karakterernes fantasi og spekulationer og opstår på den måde undervejs.

'Elevator til skafottet' placerer sig et sted mellem noir-filmen og den franske nybølge. Malle forsøger ikke som Jean-Luc Godard, der fik sit gennembrud med 'Åndeløs' i 1959, at sprænge alle genrekonventioner, men vil i stedet forny genren og filmen indefra.

'Elevator til skafottet' er en lille filmperle, der introducerer en frisk og kompleks fortællestil, som var med til at bane vejen for den franske nybølge og den moderne film i det hele taget.

arrow Filmstriben anbefaler: Livet - og døden - på hospice
29. juni 2021 kl. 17:50 Opdateret: kl. 16:40
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

KONTAKT OS