22. oktober 2021
Ved første øjekast ligner ?El Topo? en tarvelig efterligning af en spaghetti-western, men den er så meget andet end det. Pressefoto
Ved første øjekast ligner ?El Topo? en tarvelig efterligning af en spaghetti-western, men den er så meget andet end det. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Filmstriben anbefaler: Chilensk western som et surrealistisk syretrip

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Filmstriben anbefaler: Chilensk western som et surrealistisk syretrip

Ugens anbefaling er Alejandro Jodorowskys 'El Topo' fra 1970

Villabyerne - 18. juni 2021 kl. 14:41
Af Mattias Blicher, cand.mag ved Gentoftegade Bibliotek

En billig kopi af en billig kopi. Ved første øjekast ligner chilenske Alejandro Jodorowskys 'El Topo' (1970) en prætentiøs, tarvelig efterligning af de såkaldte spaghetti-westerns, som selv ofte var lavbudget-imitationer af Hollywood-westerns.

arrow Læs også: Filmstriben anbefaler tre fede feriefilm

Men det imiterende skal ikke forveksles med smiger i Jodorowskys hænder.

'El Topo' er ikke en hyldest til western-genrens mange forgreninger. Som en spraglet trold af en æske bliver 'El Topo' ved med højlydt og bombastisk at hoppe ud af en af de genrekasser, som man ellers lige troede, man havde fanget den i, og river stykke for stykke de arketypiske westerns fra hinanden.

Blod og vold

Det er en blodig og voldelig omgang, Jodorowsky serverer.

'El Topo' ('Muldvarpen') er også navnet på filmens hovedkarakter, som spilles af Jodorowsky selv, og han bevæger sig igennem et mystisk landskab.

Filmen begynder makabert med, at den sortklædte 'El Topo' kommer ridende med sin søn til en by, hvor alle indbyggerne er blevet dræbt. Blodet flyder i sandet, og galger knirker og knager sig vej ind i øregangene.

'El Topo' beslutter sig for at finde gerningsmændene og gøre det af med dem. Det klarer han i en håndevending på klassisk cowboy-manér og befrier samtidig kvinden Mara, som gerningsmændene havde holdt fanget.

Hun overbeviser 'El Topo' om at opsøge de fire største pistolmænd og duellere imod dem for selv at blive den største, og det gør 'El Topo' så.

Som i en græsk myte lykkes det med list at overvinde de fire duellanter, men 'El Topo's lykke er ikke gjort, og snart havner han såret i et bjerg omgivet af deforme mutanter og krøblinge.

Kristendom og voodoo

Undervejs er der blandt meget andet også referencer til kristendom, buddhisme og sort voodoo-magi, og i det hele taget får 'El Topo's færd et kraftigt mytologisk skær over sig. Ikke mindst takket være en bevidst tung symbolik, som nærmest slår luften ud af western-filmens velkendte episke vidder og får dem til at fremstå underligt flade og kunstige.

'El Topo' er et surrealistisk syretrip, hvor sveden pibler frem på panden, og sadismen stråler ud af øjnene i næsten hver eneste scene.

Men filmen er mere og andet end bare ondskabsfulde chokeffekter og religiøse hentydninger. Mytologiske fragmenter snøres ikke sammen til en kvasifilosofisk altoverskyggende konklusion, men udgør i stedet en slags prisme, som det så er op til os at betragte det moderne samfund igennem.

Planlagde efterfølger

Jodorowsky har udover film også skrevet tegneserier og har beskæftiget sig indgående med tarotkort og såkaldt psykomagi.

I mange år lavede han faktisk slet ikke film, men gjorde i 2013 comeback med filmen 'The Dance of Reality' efterfulgt af 'Endless Poetry' i 2016.

Ved Cannes-festivalen samme år udtalte Jodorowsky, at han ville gå i gang med efterfølgeren til 'El Topo', 'The Son of El Topo', så snart finansieringen var på plads.

Filmen er dog ikke blevet til noget endnu, og spørgsmålet er, om 92-årige Jodorowsky når at få den lavet.

Men mens vi venter på at se, om det sker, kan 'El Topo' jo passende ses. Ånd inkarneret i konkret fantasi. Det er dét, film (også) kan.

arrow Filmstriben anbefaler: Livet - og døden - på hospice
29. juni 2021 kl. 17:50 Opdateret: kl. 16:40
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

KONTAKT OS