24. juli 2021
En familiefar fik et chok, da han på stranden for enden af Annasvej, stod med den her genstand i hånden. Privatfoto
En familiefar fik et chok, da han på stranden for enden af Annasvej, stod med den her genstand i hånden. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familiefar fik et chok på stranden: Politiets bombeafdeling tilkaldt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familiefar fik et chok på stranden: Politiets bombeafdeling tilkaldt

En fredelig snorkeltur ved stranden for enden af Annasvej udviklede sig til en dramatisk aften, hvor politiets bombeafdeling måtte tilkaldes

Villabyerne - 20. juli 2021 kl. 12:00
Af Kathrine Albrechtsen

Lørdag 17. juli, sidst på eftermiddagen, var Gentofte-borger Henrik Kvolbæk Wicksell med sin kæreste og datter nede på stranden for enden af Annasvej i Hellerup. Her kom familien tit med SUP board og snorkel.

Henrik Kvolbæk Wicksell stod inde på stranden, da han opdagede en genstand ude i vandet, som han antog for at være en rusten dåse og bad sin 13-årige datter, der var ude at snorkle i vandet, om at samle den op. Først da han stod med den i hånden, gik alvoren op for ham.

"Da jeg ser splitten, tænker jeg shit, det er en håndgranat. Hvad gør jeg?," fortæller han til Villabyerne.

Henrik Kvolbæk Wicksell bar den roligt ind på land og satte den forsigtigt i sandet. Politiet blev tilkaldt, og i ventetiden, før de dukkede op, fik familien de andre badegæster, der talte et ældre ægtepar, en mor med sin lille datter, to piger i vandet, sikkert væk fra stranden, samt naboer til at gå indendørs.

"Vi blev på stranden til politiet kom for at kunne advare andre, der kom ned på stranden," siger han.

I hænderne på de forkerte

To politimænd dukkede op på stranden, der undersøgte genstanden og kunne bekræfte, at der med al sandsynlighed var tale om en røggranat.

Til Villabyerne bekræfter Nordsjællands Politi, at de modtog en anmeldelse om fundet af en granatlignende genstand i vandet ud for Annasvej lørdag 17. juli klokken 18.27.

Hærens Ammunitionsrydningstjeneste blev i den forbindelse kontaktet for en vurdering af genstanden, og det viste sig, at der var tale om en røggranat, som ikke var sprængfarlig. Ammunitionsrydningstjenesten tog efterfølgende røggranaten med med henblik på destruktion.

Henrik Kvolbæk Wicksell er lettet over, at der kom afklaring, selvom han stadig undrer sig over, hvordan en røggranat er havnet i vandkanten, og hvor den stammer fra?

"Imens det stod på, var det virkelig ikke rart. Vi var bare interesseret i, at der kom nogle fagkyndige, der kunne fjerne genstanden, så det ikke kom i hænderne på de forkerte som for eksempel børn," siger han.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

KONTAKT OS