24. januar 2021
Poul Malmkjær har gjort sig nogle causerende tanker om mundbindets fortræffeligheder. Foto: Irene Danvy (hans barnebarn)
Poul Malmkjær har gjort sig nogle causerende tanker om mundbindets fortræffeligheder. Foto: Irene Danvy (hans barnebarn)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Esseay: Mit tapre mundbind og jeg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esseay: Mit tapre mundbind og jeg
Villabyerne - 28. november 2020 kl. 07:11
Af Poul Malmkjær, forfatter, filmhistoriker og Gentofte-borger

Jeg havde da set det tidligere i reportager fra Tokyo og Beijing. Luftforureningen i de byer var så ærtesuppe-tyk, at borgerne valgte at gå med mundbind. Man kunne se det. Det var nødvendigt at give lungerne en smule beskyttelse. Folk gik rundt udstyret som potentielle bankrøvere.

At det samme skulle overgå mig, lå langt fra min fantasi. Sådan må de fleste andre vel også have haft det. Vores luft er blevet tykkere, men da ikke så tyk.

Det blev altså en helt anden sludder. Forureningen omkring os ser ud som før, let meleret, men den er på usynlig vis blevet ganske meget farligere. Så sagde damen: på med mundbind!

Jeg hører til den indkomstgruppe, der bruger det ganske almindelige lyseblå bind. Andre har større ambitioner, der fikst antyder, at de er på en helt anden skala. En nobel Hellerup-frue kom ind i Netto og standsede al handel. Hendes mundbind var af hvid mink. Nu lærer vi jo at udtrykke os med øjnene, vi kan smile med øjnene, vise glæde, genkendelse, overraskelse og så videre for at omgås hinanden. Her præsterede de øvrige kunder i Netto en stribe øjenkast, som jeg umuligt kan beskrive.

En kvik flaskedreng hviskede hende noget i øret om tidens sørgelige tilstand bl.a. nord for Limfjorden. Jeg tænker, uden at være helt sikker på det, at fruen gik hjem og skiftede til et politisk korrekt udtryk, men da var jeg jo allerede dybt krænket. Den følelse er pt. virkelig in!

Et upraktisk anliggende

Et mundbind er upraktisk af mange grunde og føl dig fri til at hade det, bare du husker at bruge det. Et par skrækkelige eksempler:

Mit seneste møde i vinklubben gik totalt i vasken. Hver eneste flaske af de ædle vine smagte af mundbind. Et yngre medlem af klubben forsøgte at presse et sugerør gennem bindet, men han blev korporligt forhindret af besindige ældre medlemmer, og kun tårerne, der vædede hans mundbind, da vi nåede til Grand Barrail-Lamarzelle-Figeac 2015, røbede hans bevægelse.

Under evalueringen af smagningens forløb enedes man da også om næste gang at være noget mindre ambitiøse og prøve Brugsens udvalg af B&B (bag-in-box).

Endnu sørgeligere var mit seneste besøg hos tandlægen, hvor jeg på det bestemteste nægtede at tage mundbindet af. Hun sendte mig ud af klinikken med en række krænkende ord. Jeg forstod dog så meget på klinikassistenten, at jeg ikke var den eneste, der udviste denne mangel på følelse for tandlægens profession, så nu kunne det være nok, havde hun sagt. Jeg har siden hørt, at hun har solgt klinikken og åbnet en ny i Tandzania. (Undskyld! Jeg kunne ikke lade være...)

Nyheder med mundbind

Mundbindets trængler demonstreres dagligt i utallige tv-interviews, hvor journalist og offer kappes om at få det på plads over næseryggen, så man griber sig selv i at tælle antal uheld i stedet for at høre de visdomsord, der måtte slippe ud gennem bindet. Aviserne har ingen mundbind på, så jeg tager mit af, mens jeg læser den daglige!

Man kan live det hele lidt op ved at få trykt tekster på sit mundbind. Kløgtige ord som: "Det er bare mig hele tiden" eller "Jeg smiler faktisk!" Det vækker megen moro blandt de yngre. Eller hvad med: "Jeg ville gerne kysse dig, men du ved...".

Jeg så en, der havde fået sit bind malet med en mund, der rækker tunge. Det ligner ikke noget. Det var alt for vellignende. Nå, der var vist noget galt med logikken i de to sætninger. Jeg retter det senere. Men en tunge skal holdes inde i munden eller - hvis situationen kræver fornærmelsen - inde bag mundbindet.

Noget helt andet er, at mundbindet er et socialt fremskridt. Vi ligner - stort set - alle hinanden, vores dunkle tale er lige svær at forstå, ingen fryser om mulen, og ingen betjening ser skævt til én, fordi man har glemt at knappe de to nederste.

Mundbind bryder isen

Man lærer også en del nye mennesker at kende. "Undskyld, du har ikke et ekstra mundbind, jeg kan købe. Jeg er kommet hjemmefra uden. Jeg bor i Vladivostok, og jeg skal bare ind og ha' fire kaffebrød!"

Ja, men så kan man være chevaleresk og hale et mundbind op af inderlommen med ordene: "Her - nej, jeg skal da ikke ha' noget for det. Men jeg skal også til bageren, så vi kan følges. Nu skal jeg holde døren!"

Så gælder det om at belægge sine ord, for kaffebrød giver jo ikke meget grundlag for en dybere konversation, så man også forlader bageren sammen.

Man skal i øvrigt se sig godt for, thi det kan være svært at genkende personerne bag mundbindet. I stedet for et muntert "Hej Allan!" kan det nemt blive til et "Hej... eh... du?!"

Men én ting har ikke ændret sig: Mine venner hundene. Deres oplevelser og derunder genkendelser foregår - som jeg nævner det i min aldeles storslåede og fremragende bog 'Hunde er vel også en slags mennesker' - gennem lugtesansen, så dér bliver jeg genkendt på miles afstand, og jeg formoder, at de betragter mit ændrede udseende som endnu et bizart udslag af menneskets i deres øjne ofte besynderlige adfærd.

En kreativ idé

Men de brugte mundbind er ved at blive et problem. Flere og flere ses efterladt på gader og stræder til fals for vind og vejr. De er begyndt at pynte hækkene i kommunen. Det gav mig en idé.

Hvad med at samle dem sammen, få familiens yngste til at fatte tusserne og dekorere dem? Vi nærmer os højtiden, og jeg kan allerede se de tusind hjem med juletræerne festligt pyntet med guirlander af farverige mundbind! Og Politikens bagside vil garanteret afholde en konkurrence og berømme det bedste!

Min idé er ganske gratis, men mit mundbind får de ikke foreløbig!

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

KONTAKT OS