6. april 2020
Hendes majestæt duehøgehunnen overvåger sit rige.
gallery icon

Se billedserie

Hendes majestæt duehøgehunnen overvåger sit rige.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En sej rovfugl: Måske har du set den suse rundt i trækronerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En sej rovfugl: Måske har du set den suse rundt i trækronerne

Den hemmelighedsfulde eminente jæger, duehøgen, trodser sne, frost og stormvejr for at blive hos os vinteren over

Villabyerne - 23. februar 2020 kl. 10:22
Af Torkild Kristensen, naturfotograf
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om vinteren - selv når den som den nuværende er meget mild - må man undvære synet og lyden af mange af de hundredetusindvis af fugle, som liver op på sommerhalvåret.

arrow Læs også: Fugle risikerer langsom og smertefuld død: Naturfolk advarer om ulovligt fiskeri ved Gentofte Sø

De mange forskellige sangere, svaler og smådrosler drager jo om efteråret sydpå til Afrika eller Middelhavsområdet, ikke fordi de er kuldskære, men simpelthen fordi det ikke er muligt at finde tilstrækkeligt med føde i den nordiske vinter.

Det gælder også for de fleste rovfugle. Fiskeørne og hvepsevåger overvintrer i Afrika syd for Sahara, og en betydelig del af bestandene af musvåger, spurvehøge og tårnfalke m.fl. foretrækker at opholde sig i de forholdsvis milde vintre i Frankrig og Belgien.

Til undtagelserne hører den hemmelighedsfulde eminente jæger duehøgen, der trodser sne, frost og stormvejr for at blive hos os vinteren over.

Skjult tilværelse

Når duehøgens ynglesæson hen på sommeren er forbi, som regel i slutningen af juli, skilles familien, og herefter lever hannen, hunnen og de nu flyvefærdige og selvstændigt jagende unger hver for sig.

Tilværelsen foregår om vinteren om muligt endnu mere skjult end om sommeren.

Når sulten er stillet efter en heldig jagt på en due, krage, hønsefugl, egern eller hare - mest en af de førstnævnte - tilbringer duehøgen størstedelen af tiden siddende i et træ på en gren tæt ved stammen, hvor dens gråbrune fjerdragt gør den næsten usynlig.

På klare dage kan man være heldig at se den i et kort glimt flyve forbi højt oppe over trækronerne.

Passer på reden

Selv om den om vinteren fører en mere omstrejfende tilværelse, slipper duehøgen ikke helt forbindelsen med sit redeterritorium.

Som regel opholder den store hun sig en del af tiden i nærheden af sidste års rede, og hen på vinteren tager hun permanent ophold i territoriet, hvilket hun bekendtgør med nogle højlydte, gentagne kald "kiack-kiack-kiack".

Inden længe ankommer en han, for det meste sidste års mage, hvis han har overlevet vinteren.

Så indledes ynglesæsonen med bygning af rede eller istandsættelse af en genbrugsrede fra tidligere år. Samtidig overtager hannen forsørgerpligten, da han hver dag skal bringe bytte til hunnen, der nu permanent holder vagt ved reden.

En skønne dag sidst i marts eller begyndelsen af april - efter mange daglige parringer - hopper hun op i reden for at lægge æg og ruge, og så er - i det mindste ifølge kalenderen - foråret jo forlængst kommet.


KONTAKT OS