12. juli 2020
Et par forårskåde spætter af arten ?stor flagspætte?. Foto: Torkild Kristensen
gallery icon

Se billedserie

Et par forårskåde spætter af arten ?stor flagspætte?. Foto: Torkild Kristensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Døde træer skaber spætteparadis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Døde træer skaber spætteparadis

Den ivrige klaprende lyd af en spætte på arbejde høres over mange trækroner og grønne pletter i Gentofte og omegn i disse tider

Villabyerne - 31. maj 2020 kl. 08:34
Af Torkild Kristensen, naturfotograf
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Størstedelen af de nuværende danske skove er i sin tid blevet plantet med henblik på produktion af træ til byggeri og håndværk. De har et velordnet udseende med træer i snorlige rækker. Væltede og syge træer fjernes hurtigst muligt. Derved sikrer man, at der løbende kan fældes træer med sundt ved til produktionen.

I løbet af de seneste årtier har man imidlertid indset, at velplejede produktionsskove giver ringe basis for dyreliv. Mangel på insekter og larver betyder mindre føde til mange forskellige slags fugle, og der er ikke mange nedfaldne grene og væltede stammer som skjul for firben og mus, der er føde for rovfugle og ræve.

Ikke mindst i Nordsjællands statsskove lader man derfor nu stadig større dele af skovarealerne passe sig selv og naturens kredsløb gå sin gang, så træerne gror op, ældes og i forfaldet bliver fristed for insekter og svampe. Resultatet i form af et rigere og mere varieret dyreliv er ikke udeblevet.

Ikke mindst spættefuglene har nydt gavn af denne udvikling, og i Nordsjællands skove kan man være heldig at møde hele tre arter af disse smukke og spændende fugle, herunder både Europas største og Europas mindste spættearter.

Langt den talrigeste er den flotte og livlige 'store flag­spætte', som findes i stort antal i for eksempel Dyrehaven og Ermelunden, men også i parker og haver. Dens vingefang er på 34-39 cm og længde fra næb til halespids er ca. 23 cm. Dens banken, trommen og kalden gør, at man sjældent er i tvivl om, når den er i nærheden og fouragerer efter larver og insekter på træstammerne - eller når den om vinteren banker frø af grankogler.

Redehugger

Den langt sjældnere 'sortspætte' er med sit vingefang på 64-68 cm af kragestørrelse og er Europas største spættefugl. Den yngler flere steder i Nordsjælland, især med en god bestand i Gribskov, men det sker også, at et par slår sig ned i Dyrehaven. Den fouragerer tit på træstubbe, som den hakker løs på for at nå ind til sin yndlingsføde, myrer.

Sortspætten hugger overnatnings- og redehuller mange steder i skoven, og når den ikke længere bruger dem, overtages de tit af andre fugle, blandt andet hvinænder, skalleslugere og hulduer.

Mens de fleste spættearter gladeligt gør opmærksom på sig selv gennem højlydt banken, trommen og kalden, så lever Europas mindste spætte, 'lille flagspætte', en helt anderledes diskret tilværelse.

Med et vingefang på 25-27 cm og længde fra næb til halespids på op til 15 cm, er den ikke større end en gråspurv.

Den lille størrelse medfører også, at dens trommen og kald er af langt svagere lydstyrke end de andre spætters. Til gengæld kan den jage insekter på ganske tynde grene og kviste og gennembore tagrør på jagt efter larver og pupper. Om vinteren kan den sommetider ses strejfe rundt i selskab med mejser og andre småfugle.

'Lille flagspættes' ringe næbstørrelse gør, at den helst skal finde et gammelt, mørt elle- eller birketræ, når redehullet skal hugges. Derfor findes en betydelig del af den danske bestand på op til 40-50 ynglepar i Mølleådalens ellesumpe fra Furesøen til Øresund, men det hænder også, at den finder en fugtig plet med egnede redetræer andetsteds, for eksempel i Dyrehaven, og yngler der.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

KONTAKT OS