17. april 2021
"Presset og kampen for at leve op til 'det perfekte liv', gør det utroligt stigmatiserende og tabuiseret at italesætte sine problemer, idet de unge føler sig mindre ressourcestærke i sammenligning til normen," skriver Laura Ferbing. 

Modelfoto: Adobe Stock
gallery icon

Se billedserie

"Presset og kampen for at leve op til 'det perfekte liv', gør det utroligt stigmatiserende og tabuiseret at italesætte sine problemer, idet de unge føler sig mindre ressourcestærke i sammenligning til normen," skriver Laura Ferbing. Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det gode liv: Syg eller ramt af livets uundgåelige kriser?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gode liv: Syg eller ramt af livets uundgåelige kriser?

De unge skal lære at imødekomme og rumme deres udfordringer i stedet for blot at modarbejde dem, lyder budskabet i denne klumme

Villabyerne - 26. februar 2021 kl. 16:18
Af Laura Emilie Herold Ferbing, Cand. Pæd. i Pædagogisk Psykologi og frivillig ungerådgiver i headspace Gentofte

Flere børn og unge får så ondt i livet, at de udvikler psykiske lidelser, hvilket kan få betydelige konsekvenser for deres personlige, sociale og læringsmæssige udvikling

arrow Læs også: Det gode liv: Sæson for pollen er skudt i gang - hvad skal du være opmærksom på?

I løbet af de seneste 10 år er forekomsten af børn og unge, der er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse tredoblet og udgør dermed en af de største sygdomsbyrder i vores samfund.

Vi lever ganske enkelt i en tid, hvor normale og uundgåelige tilstande ved det menneskelige eksistensvilkår indtager en mere fremtrædende rolle i samtidens forståelse af individet samt definerer, hvordan de unge skal forstås og fortolkes.

Dette kan bl.a. ses som et resultat af de unges livsbetingelser, samfundets stigende krav samt en ændret diagnose-sprogkultur.

Rodfæstet i en konkurrence­terminologi

Ungdomsårene er specielt den livsfase, hvor mange unge begynder at sætte spørgsmålstegn ved deres identitet og betvivler deres værd. Men en nyere tendens viser også, at de unge internaliserer og ansvarliggør dem selv for deres problemer og oplever derigennem tydeligere tegn på mistrivsel.

Dette kan hovedsageligt ses som en konsekvens af den samfundsmæssige individualisering og accelererende præstationskultur. Flere unge knækker sammen og føler sig utilstrækkelige i forhold til de (u)formelle krav og normative idealer, der særligt forplanter sig i uddannelsessystemet eller på de sociale medier.

De skal opnå toppræstationer, social status samt kontinuerlig selvudvikling i bestræbelsen på at kunne klare sig i konkurrencen med deres jævnaldrende.

Diagnosekulturens betydning

Set i et historisk perspektiv er fagfolk blevet bedre til at identificere, kategorisere og udrede diagnoser, men samtidig er det specialiserede vokabularium for diagnoser blevet infiltreret i vores dagligdagssprog.

Du er ikke længere bekymret, du er angst, og du er ikke længere trist, du er deprimeret. Det psykiatrisk funderende diagnosesprog har således opnået en særlig magt og indflydelse med henblik på at definere naturligt ubehag og livskriser.

De unges identitet skabes og opretholdes derfor mere eller mindre i diagnosernes kategoriske fortolkningsramme, som behandlere og den medicinske praksis stiller til rådighed.

Dette leder os til spørgsmålet om, hvilken betydning de dominerende diagnostiske termer får for de unges liv, når diagnoser er blevet vores nye sprog til at forstå og tale om at have det svært?

Diagnosekulturens paradoks

At unge bruger diagnostiske sproglige vendinger til at beskrive deres almene tilstande, kan være en måde at skabe forståelse og mening omkring deres tilværelse og udfordringer.

De pålægger sig selv en diagnose for at give en konkret forklaring på, hvorfor de har følt sig forkerte, dæmpe deres oplevelse af skyld og skam samt legimitere deres behov og ønske for hjælp.

Men paradoksalt kan de unges diagnostiske sprogbrug også medføre en negativ indvirkning på deres selvforståelse, da de risikerer kun at identificere sig med det patologiske samt begrænse og udelukke sig selv fra de ting, som kunne have en positiv effekt.

Diagnoseetiketten kan derfor både udstikke konstruktive og meningsfulde, men også fastlåste og marginaliserede rammer for, hvilken identitet og positioner de unge føler, at de kan skabe eller påtage sig.

De unge skal i deres sprogbrug undgå at sygeliggøre sig selv og hinanden, når de ikke er syge. Den naturlige smerte og modgang skal ikke ses som noget særligt sygdomspræget eller noget, der skal behandles væk, i stedet skal de unge lære at leve med den, da det er helt normalt og forventeligt.

De uundgåelige kriser

Generelt handler det ikke kun om, at det er svært for de unge at acceptere eller tale højt om deres problemer, men også andre almindelige tilstande, der går imod det i forvejen urealistiske ideal, som de unge har til livet og derigennem sig selv.

Presset og kampen for at leve op til 'det perfekte liv', gør det utroligt stigmatiserende og tabuiseret at italesætte sine problemer, idet de unge føler sig mindre ressourcestærke i sammenligning til normen.

Vi har derfor brug for at fremme en ligeværdig kultur og mere nuancerede fortællinger om ungdomslivet, hvor de unge kan blive anerkendt for den, de er, uden at blive vurderet på forhånd.

Det er en nødvendighed, at de unge lærer at imødekomme og rumme deres udfordringer i stedet for blot at modarbejde dem.

De unge skal i stedet for at kæmpe eller flygte fra deres problemer, lære at de har styrken, kompetencerne og potentialet til at håndtere de uundgåelige kriser, som livet altid vil byde på og kaste dem ud i.

De unge - og vi som mennesker - er generelt mere end bare vores bekymringer og problemer, hvorfor vi skal huske på, at vi selv har magten til at skabe "empowered" fortællinger af, hvem vi er som person samt skubbe ved de definitioner og mærkater, der puttes ned over os af andre eller os selv.

arrow Det gode liv: "Jeg kan ikke løbe"... Jo, du kan
07. marts 2021 kl. 07:30 Opdateret: kl. 11:15
arrow Det gode liv: Plantemad og sundhed - hvad er op og ned?
21. februar 2021 kl. 11:47 Opdateret: kl. 16:23
arrow Det gode liv: Her er vejen til det gode parforhold
14. februar 2021 kl. 06:57 Opdateret: kl. 12:14
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

KONTAKT OS