18. september 2021
Du kan tage kontrol over dine sociale medier ved at sortere lidt ud i, hvem du egentlig følger, f.eks. på Instagram. Modelfoto: Adobe Stock
gallery icon

Se billedserie

Du kan tage kontrol over dine sociale medier ved at sortere lidt ud i, hvem du egentlig følger, f.eks. på Instagram. Modelfoto: Adobe Stock
Foto: DENYS PRYKHODOV/Denys Prykhodov - stock.adobe.co
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det gode liv: Hvem følger du?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gode liv: Hvem følger du?

Sociale medier er en del af vores hverdagsrutiner. Men hav øje for, om det kan indvirke negativt på din mentale sundhed, skriver denne uges klummeskribent

Villabyerne - 31. juli 2021 kl. 10:50
Af Jana Kukanakanthan, cand. mag. i dansk og kommunikation og frivillig rådgiver i Headspace Gentofte

Du vågner lørdag formiddag ved 10-tiden. Du har sovet længe, og du føler dig endelig veludhvilet efter en lang uge. Du rækker ud efter din telefon under puden, og som det første trykker du på Instagram-appen.

Den første story er fra Marie - hun har været vågen siden kl. 8, løbet 5 km, og spiser nu skyr bowl med acai. Du trækker din dyne op over hovedet, og du magter bare ikke i dag...

Sociale medier hver dag
Med så let adgang til at følge med i, hvad andre foretager sig, kan vi ikke lade være med også at sammenligne os selv med andre eller blive påvirket af, hvad andre lægger ud.

Måske er der på Instagram en eller flere profiler, der giver dig en følelse af lavt selvværd. Det kan også være, at du hver gang du ser et opslag fra en bestemt influencer eller bekendt føler dig utilstrækkelig.

Følelser som disse, samt følelsen af ensomhed eller dårlig samvittighed, kan alle optræde i forbindelse med sociale medier. Du lægger måske ikke mærke til det, men når sociale medier er så meget en del af vores hverdag, kan disse følelser gå hen og blive hverdagskost, der løbende tærer på din mentale sundhed, uden du nødvendigvis er klar over det.

Derfor er det vigtigt at reflektere over, hvordan du bliver påvirket af sociale medier i din hverdag.

Tag kontrollen tilbage

Vi kan måske ikke kontrollere verden omkring os, men vi kan vælge aktivt at gøre noget for vores egen mentale sundhed. Ofte er rådet, at man skal skrue ned for sit forbrug eller at man helt skal slette sine profiler, men det er her værd at pointere, at sociale medier også har en del positive egenskaber, der også kan gavne dig - hvorfor dette måske ikke automatisk er løsningen for dig, selvom en pause fra de sociale medier engang i mellem nok ikke er så dårlig en idé.

Det, man kan kontrollere, er, hvilket indhold man ønsker at bliver eksponeret for hver dag. Måske burde det at trykke 'følg' på for eksempel Instagram ikke ses så let på, da man her faktisk siger ja til indhold, der hver dag over lang tid kan påvirke din mentale velvære.

Derfor kan man med fordel være mere kritisk over for, hvem eller hvad man 'følger'.

Man kunne stille sig selv spørgsmålet: Hvor mange følger jeg på for eksempel Instagram, og hvor mange af dem påvirker min hverdag negativt eller positivt?

Det kan i længden være gavnligt for dig at sortere ud i, hvem du 'følger' ved en gang imellem at gå listen igennem og blot trykke 'unfollow'. På den måde gør du dig selv en tjeneste ved selv at tage kontrol over dine sociale medier. Du kan herfra fokusere på at følge profiler, der inspirerer dig eller giver dig et smil på læben.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

KONTAKT OS