28. februar 2020
Alice Apel Hartvig driver Hartvig & Engell sammen med Majbritt L. Engell. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Alice Apel Hartvig driver Hartvig & Engell sammen med Majbritt L. Engell. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det Gode Liv: Find den kur, der passer til dig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det Gode Liv: Find den kur, der passer til dig

Skal man skabe forbrænding af fedt, skal man altså både spise mindre og spise de rigtige kalorier, skriver diætist Alice Apel Hartvig i ugens Det Gode Liv-klumme

Villabyerne - 11. februar 2020 kl. 10:27
Af aut. klinist diætist Alice Apel Hartvig, medejer diætistklinikken www.hartvig-engell.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er højsæson for vægttab netop nu. Vi ved godt, at det handler om livsstilsændring og at ændre vaner.

Det er ikke gjort med en kur. Dog kan det være rart, at skyde en livsstilsændring i gang med et vægttab, så derfor kigger vi på forskellige kure.

Vægttab kommer, når kroppen får lov at hente energi fra fedtdepoterne. Det kræver, at man giver kroppen et signal om, at der faktisk ikke er nok energi.

Maden skal derfor ikke indeholde for mange kalorier (energi) og den skal også være begrænset i kulhydrat.

arrow Læs også: Klar parat start: Valentinmilen løbes i Dyrehaven

Kulhydrat er kroppens favorit brændstof. Når man giver kroppen kulhydrat henover dagen, behøver den ikke at hente energi fra fedtlaget, og man kommer aldrig over i fedtforbrænding.

Mange spiser for eksempel havregryn med rosiner og mælk til morgenmad eller en god grovbolle med lidt ost og et glas juice. ca. 2 timer efter kommer der noget frugt.

Til frokost kommer rugbrød, sandwich eller pasta.

Opskrift
Frikadeller og rødkålssalat med kerner og kanelæbler

4 pers, fars til 12 frikadeller.

Det skal du bruge:

Frikadeller:

Til stegning: 3-4 spsk. ekstra jomfruolivenolie
450-500 g hakket kylling eller svinekød
1 tsk. salt
Lidt peber
1 løg, finthakket eller revet groft
1 æg
3 spsk. mælk
4 spsk. grovvalsede havregryn
50 g hasselnødder eller valnødder, finthakket eller blendet til mel.

Rødkålssalat med kerner og kanelæbler:

2-3 æbler, skåret i både
1 tsk. kanel
300 g hele kerner, f.eks. hvedekerner
1 lille rødkål, ca. 800g fintsnittet
2-3 håndfulde bredbladet persille
3 spsk. kapers
10-15 halve valnødder

Dressing:
5 spsk. ekstra jomfruolivenolie
saft og fintrevet skal fra 2 økologiske citroner
1 spsk. honning
1 spsk. dijonsennep
salat og peber

Sådan gør du:

Frikadeller:

Rør kødet med salt. Tilsæt de øvrige ingredienser, og bland det godt sammen til en fars. Lad farsen hvile et par minutter. Varm fedtstoffet op på en pande. Form 12 frikadeller, og steg dem i ca. 5-7 minutter på hver side.

Rødkålssalat:
Indstil ovnen på 200 grader varmluft. Vend æblebådene i kanel, og læg dem på et stykke bagepapir. Bag dem i ovnen 10-15 minutter. Skyl kernerne i vand. Kom dem i en gryde. Dæk dem med vand og tilsæt salt. Lad dem simre under låg 25-30 minutter. Hæld det resterende vand fra, når kernerne er kogt og lad dem køle lidt af. Bland kernerne med salaten og æblerne.

Dressing:
Rør ingredienserne sammen, og hæld dressingen over salaten eller server den ved siden af.

Opskrift fra bogen 'Nordisk Middelhavskost'

Til eftermiddag en lille snack, måske en kage på arbejdet eller lignende. Til aften kommer kartofler, ris eller pasta og så lige lidt sødt til aftenkaffen.

Hele dagen har kroppen ca. hver 2-3 time fået leveret kulhydrat, og den vil aldrig have brug for at hente energi fra fedtdepoterne.

Skal man skabe forbrænding af fedt, skal man altså både spise mindre og spise de rigtige kalorier.

De kalorier der kommer fra grøntsager, proteiner og sunde fedtstoffer. På den måde vil kroppen mangle sit primære brændstof og begynde at hente fra lageret.

Alle kure virker de første 2-3 uger. Men skal man tabe sig mere en 2-3 kg, så skal man kunne blive ved.

Derfor giver det mening at finde en vej til vægttab, som man kan holde ud og som passer til én. Her får du en gennemgang af de mest populære kure, som vi arbejder med i klinikken.

Middelhavskosten

Princip: Mindre forarbejdning og dermed få tilsætningsstoffer. Helst økologisk. Sunde fedtstoffer (olivenolie/rapsolie). Kun rødt kød 1 gang om ugen. Fokus på fisk, kylling og bælgfrugter. Mange grøntsager. Vin, kaffe og te dagligt. Kun søde sager 1 gang i om ugen. Nok vand og motion hver dag. Lave mad og spise i fællesskab.

Gevinst: Du får et lavere blodtryk, sundere kolesterol profil, mindre inflammation, en tarm i topform. Se den som en pensionsopsparing.

Type: Du har tålmodighed. Du er indforstået med, at det ikke blot er en kur, men en livsstil. Du har tid til at lave mad, da du skal undgå fx. færdigretter og skåret pålæg.

Egnet: Til hele familien uanset størrelse og uanset diagnoser.

Blodsukkerkuren

Princip: Du spiser efter dit faste blodsukker og får på den måde den kost der giver dig mest vægttab og mæthed.

Type A har faste blodsukker under 5,6, Type B mellem 5,6 og 6,9, Type C over 6,9.

Kulhydrater og fedtstoffer er tilpasset efter din type. Kuren er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet. Se mere på blodsukkerkuren.dk

Gevinst: Du kan spise dig fra en diabetes type 2 og du opnår markant vægttab på maven.

Type: Du vil gerne tabe dig 5-15 kg og det skal helst gå lidt hurtigt. Du kan tælle kalorier og leve med at holde styr på din mad. Du kan stort set lave det mad du plejer, det er sammensætningen på din tallerken der skal ændres.

Egnet: Til voksne der skal tabe sig, især omkring maven.

Keto (LCHF, Atkins, Dukan)

Princip: Du skærer kulhydraterne helt ned og lever primært af protein og fedt. På den måde begrænser du kroppen helt fra at få sit favorit brændstof. Den er kun antiinflammatorisk hvis du spiser mange grøntsager og sunde fedtstoffer.

Gevinst: Meget hurtigt vægttab og meget mæthed. Kan du holde vægten nede, kan du opnå sundhedsgevinster af at veje mindre.

Type: Du er utålmodig, du gider ikke tælle kalorier, du er ligeglad med kartofler, så længe der er sovs. Du træner ikke specielt meget, så du får det ikke dårligt af at mangle kulhydrat.

Egnet: Til raske voksne uden diabetes, nyre- eller leversygdom, som skal tabe sig.

Faste

Princip: Du faster i 16 timer. Du spiser fra kl. 12.00 til kl. 20.00. Du spiser 3 sunde måltider. Du overspiser ikke.

Gevinst: Hurtigt vægttab, hvis du ikke overspiser mellem dine fasteperioder. Du får en bedre regulering af sult og mæthed. Du kan opnå mange sundhedsgevinster, hvis du kan holde det vægttab, du opnår.

Type: Du har sjældent brug for morgenmad. Du går ikke særligt op i gastronomi, smage og mad. Maden er et middel, ikke et mål. Du vil have vægttab nu. Du arbejder meget og du har bare manglet struktur.

Egnet: Til raske voksne der skal tabe sig.

Blandet landhandel

Du kan blande de forskellige metoder og på den måde få hverdagen til lettere at gå op. I vores klinik sammensætter vi derfor ofte Nordisk middelhavskost med faste og keto. På den måde er det mere realistisk at holde vægttabet kørende over lang tid og hverdagen bliver lettere.


KONTAKT OS